Bemærk: Denne artikel er mere end 4 år gammel. Indholdet kan være forældet.
Der er nu kommet en officiel henvendelse fra Nato, der beder Danmark om at sende soldater til Letland.
Danmark vil bidrage med en kampbataljon, som kan være i Letland i løbet af maj måned 2022.
Kampbataljonen er uddannet til at kunne løse landmilitære opgaver i hele konflikt spektret, herunder forsvarskamp mod en jævnbyrdig modstander.
Bataljonskampgruppen består af ca. 800 danske soldater. I perioder vil bataljonen kunne blive forstærket op til i alt ca. 1000 soldater.
Bataljonens sammensætning
- En hovedstyrke af kampsoldater fra Gardehusarregimentet bestående af et pansret infanterikompagni, et mekaniseret infanterikompagni og et stabskompagni med forskellige specialfunktioner såsom bl.a. spejdere og finskytter.
- En ildstøttekapacitet, der med indirekte skydende våben kan observere og ramme en modstander med granater på lang afstand.
- En kommunikationsenhed, der opstiller og driver kommunikations- og informationssystemer, der sætter bataljonens enheder i stand til at kommunikere effektivt sammen.
- En række forskellige støtteenheder, der varetager forsynings- og transporttjeneste, sanitetstjeneste til håndtering af evt. tilskadekomne, bjærgning af havarerede køretøjer og reparations-tjeneste.
- Derudover består bataljonen af et militærpoliti-bidrag, et nationalt logistisk støtteelement, et efterretnings-element, et detachement til informationsoperationer, en deling ammunitionsryddere.
Kilde: Forsvarsministeriet
Det er da ikke en BTN-kampgruppe, men en BTN(-). Der mangler et INFKMP og der er heller ikke nogle KVG. Det virker også til at støtteenhederne, herunder SAN og ILD er tilført ad-hoc fremfor organisk under STKMP, men det kan skyldes formuleringen.
Man “glemmer” at oplyse at Danmark ikke er i stand til at stille med en hel bataljon, så to af underafdelingerne er baltiske.