Myterne om kvinders arbejdsliv i forsvaret trives i høj grad. Men nu skal myterne aflives, og virkelighedens arbejdsforhold for kvinderne frem i dagens lys. For forsvaret vil gerne fastholde og rekruttere kvinder. Derfor nedsætter hver værn en arbejdsgruppe, der skal kortlægge kvinders muligheder for et godt arbejdsliv i forsvaret, skriver Karen Dahlin fra Forsvarets Mediecenter.
-Det er en vigtig del af mangfoldighedspolitikken i forsvaret. Vi skal finde ud af, hvad der er myter og hvad der er realitet, når det handler om kvinders arbejdsforhold i forsvaret, siger specialkonsulent Henrik Sønderskov fra Personelstrategisk Afdeling i Forsvarskommandoen.
Hver arbejdsgruppe skal helst bestå af ligelig fordeling af både kvinder og mænd – gerne videnspersoner indenfor området. Hvert værn skal have sin arbejdsgruppe, fordi værnene har forskellig arbejdskultur og forskellige udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse.
-Der er forskellige udfordringer i de tre værn. Derfor skal vi have et empirisk grundlag, så vi laver tiltag, der passer til virkeligheden. Forsvaret er en mandsdomineret arbejdsplads, men det er vigtigt, at vi repræsenterer det samfund, som vi beskytter siger Henrik Sønderskov.
I skrivende stund udgør antallet af kvinder Forsvaret 6,4%. Tæller man civile stillinger med er tallet 16,5%.
Kvinder udsendt til Afghanistan (ISAF):
| Antal kvinder i ISAF RC(S)* | |
| Hold 1 | 5 |
| Hold 2 | 9 |
| Hold 3 | 8 |
| Hold 4 | 11 |
| Hold 5 | 19 |
| Hold 6 | 20 |
| Hold 7 | 34 |
| Hold 8 | 33 |
| Hold 9 | 35 |
| Hold 10 | 33 |
| Hold 11 | 42 |
| Hold 12 | 37 |
*Tallene for hvert enkelt hold trækkes pr. starten af hvert hold og repræsenterer derfor et øjebliksbillede og ikke det samlede antal kvinder der igennem hele holdforløbet har været udsendt.
[divider]Tilmeld vores nyhedsbrev[/divider] [wysija_form id="4"] [divider]---[/divider]

Vi skal havde signifikant flere kvinder ind i forsvaret. Vi har også behov for handicappede soldater, for danskere med forældre der havde udenlandsk baggrund, og i det hele taget har vi behov for en mangfoldighed der overgår alt hvad vi har i dag.
Det er lige før jeg vil sige at vi har behov for samme diversitet som hæren havde med landsknægtene for hundredvis af år siden. dengang var der jo stort set ikke danskere som gjorde tjeneste i hæren, men i stedet folk fra nær og fjern, inklusiv lejesoldater.
Nu siger jeg ikke hermed at vi har behov for lejesoldater, men samme diversitets-højde som hæren havde dengang.
Der er stadigvæk alt for meget gammelt blod i forsvarets institutioner. Jeg taler ikke om ansatte med en høj alder, men om gamle logikker, gamle mentaliteter.
Norsk forsvar er såvidt jeg er orienteret meget længere fremme end vi er på det her punkt. Der kunne vi godt lære noget af nordmændene.