Boganmeldelse : Med støvlerne på

Bemærk: Denne artikel er mere end 15 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Premierløjtnant Søren Sjøgren har været delingsfører i både Irak og Afghanistan. Det har han skrevet en bog om, og det er godt, for selv om lignende historier er fortalt før, er der altid nuancer og konkrete episoder fra de enkelte hold at blive klogere af. Og så er denne bog skrevet, så den er svær at lægge fra sig igen.

Jeg er soldat.
Jeg er officer og har været delingsfører i Irak og Afghanistan. I årene 2007-2009 har jeg været i krig i 12 måneder. Og sammen med mine egne soldater og med engelske, amerikanske, afghanske og irakiske soldater været i talrige ildkampe, gået og kørt hundredvis af patruljer og ført angreb mod fjenden.
Jeg har selv haft støvlerne på.

Sådan indleder forfatteren sin motivation for at skrive bogen i ”Med støvlerne på. I krig i Irak og Afghanistan”. Søren Sjøgren har været delingsfører i Irak på hold 9 og Afghanistan på hold 7. Han er nu taktiklærer på Hærens Officersskole. Og så er han forfatter til en blændende bog om det at være soldat. Bogen er skrevet i et fængende sprog, med en høj grad af autenticitet – og med et befriende fravær af klæbende klichéer.

Gammel vin?
Hvor mange krigsbøger kan markedet rumme? Hvor mange enkelthistorier om grundlæggende det samme?

Der er spyttet mange bøger ud på markedet; og kvaliteten er stærkt svingende. Så svaret er vel: Der er plads til mange nye, relevante historier, når de er godt fortalt. Og det er Søren Sjøgrens.
Noget, der gør bogen ekstra interessant, er, at forfatteren kan perspektivere Afghanistan i forhold til Irak – og vice versa. Bogen indeholder også en interessant beskrivelse af, hvordan fokus vendte mod ’den nye front’, som Sjøgren oplever det efter hjemkomst fra Irak:

Krigen sidder stadig i kroppen, men i Slagelse tales der ikke meget om Irak. Missionen er historie; erfaringerne fra kampene i Irak ligeså. Den nye front hedder Afghanistan.

At fokus i 2007 var rettet mod Helmand, er ikke underligt; men det må selvsagt være underligt allerede der at føle sig som veteran fra ’en uaktuel krig’.

Soldatens værk
En styrke ved bogen er, at forfatteren og soldaten er den samme. Vel at mærke fordi forfatteren synes at mestre både pennen og sværdet. En meget stærk indledning, der ikke skal røbes her, sætter derudover en ramme af alvor og indlevelse. Vi bliver suget ind i fortællingen fra start. Bogen vil noget. Teksten lever; man kan mærke forfatteren bag.

Endelig giver det en ekstra fornøjelse i læsningen, at forfatteren gerne benytter krigshistoriske referencer, og at man desuden får indtryk af en god forståelse for det politiske spil, som krigene også er en del af.

Bogen er suppleret med en ordliste, så den civile læser kan følge med. Det er dog nok primært en bog for folk med tilknytning til forsvaret. Det gælder bestemt også pårørende, da den formår at formidle det gode og det dårlige – og ikke mindst det, der gør, at man gerne tager af sted igen.

 

Følg krigeren.dk på facebook her

Abonnér
Giv besked om

2 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

[…] Det er en letlæst historie, og bogen kan måske bruges som en let indføring i soldaternes hverdag i Afghanistan. Men den rummer kun spor af hverdag pakket ind i klichéer. Refleksion og analyse må søges andre steder. Bogen tåler ingen sammenligning med f.eks. Søren Sjøgrens ”Med støvlerne på”, der udkom i august (se anmeldelse her på Krigeren.dk). […]

[…] Det er en letlæst historie, og bogen kan måske bruges som en let indføring i soldaternes hverdag i Afghanistan. Men den rummer kun spor af hverdag pakket ind i klichéer. Refleksion og analyse må søges andre steder. Bogen tåler ingen sammenligning med f.eks. Søren Sjøgrens ”Med støvlerne på”, der udkom i august (se anmeldelse her på Krigeren.dk). […]