Psykolog: Discountscreening af soldater koster unge liv

Foto: C sundsdal - krigeren.dk
Arkivfoto: C sundsdal - krigeren.dk
Bemærk: Denne artikel er mere end 10 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Forsvarets screening af soldaters psykiske helbred før udsendelse i krig kritiseres skarpt af psykolog.

Der bliver sparet et helt forkert sted, når Forsvaret screener soldater, før de sendes i krig – og det får fatale følger for de hjemvendte veteraner.

Det mener Niels Skall, der er psykolog og konsulent ved Forsvarets Rekruttering, der screener unge soldater, som ønsker at uddanne sig for at blive klar til internationale missioner.

I et læserbrev i Politiken kalder han den nuværende screening for en “discountudgave”.

Den finder i dag sted på baggrund af et spørgeskema. Herefter udvælges en lille gruppe, som efterfølgende har en telefonsamtale med en psykolog.

Over for avisen uddyber Niels Skall, hvorfor proceduren ifølge ham er fagligt uforsvarlig.

– Stemmen kan være frisk og frejdig, og vi registrerer måske ikke noget, mens vi i løbet af ti minutter ville få et andet indtryk, hvis vi sad over for vedkommende og så reaktionerne på vores spørgsmål, ansigtsudtryk og den slags, siger han.

Psykolog Svend Erik Olsen fra Forsvarets Rekruttering vurderer i Politiken, at det ikke er særligt afgørende, hvordan samtalen med en psykolog foregår.

Direkte adspurgt, om det handler om økonomi, svarer han:

– Ja, det gør det da også, og tid. Det er en afvejning af alle mulige ting. Spørgeskema og telefoninterview var vores bedste bud, da screeningen blev indført i 2011.

Men det koster altså unge liv, mener Niels Skall, fordi flere veteraner vælger at begå selvmord på grund af traumerne efter deres udsendelse.

Netop veteraners psykiske helbred har været i fokus på det seneste.

Særligt soldater fra Balkankrigen har været i medierne, efter at en alvorligt psykisk syg veteran dræbte sine forældre i juli.

Til oktober udkommer “Taskforce selvmord”, der hører under Forsvarets Veterancenter, med første del af sin undersøgelse om blandt andet procedurerne ved udsendelse.

 

/ritzau/

Abonnér
Giv besked om

14 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

Der er mange der er blevet udsendt helt uden screening…

Det er ikke noget nyt…

Hvilken screening er det lige der er tale om? Jeg kan ikke huske, at vi var igennem noget som helst inden vi tog afsted.

Jeg har været udsendt 2 gange uden screening af nogen art….

Enig… Inten nyt under solen! Der skal spares, vi har selv valgt den siddende regering så de fire andre fingre peger indad. Man ligger som man har redt! TV2 og DR1 har fokus på skolereform, sygehuse og bistand. Velfærd koster – forsvaret er et nemt sted at hente dollars! Så tja…. (trækker på skuldrene)…

Det er desværre ikke nyt…for alle indenfor hegnet – På den anden side af hegnet er det nok desværre kun meget få, der er bekendt med dette – Det er på tide, at der blive strammet op ikke kun politisk – Forsvaret har også et kæmpe ansvar, og her sejler lortet ligeså meget…

Det giver da absolut ingen mening kun at bruge spørgeskema og telefonsamtale ved udvælgelse af soldater til udsendelse. Økonomien må være i orden til forsvarlig udvælgelse, ellers må vi holde vores tropper hjemme. Det er skammeligt over for både soldater og deres familier og eventuelle ofre.

Forsvarets rekruttering har i en del år foretaget screening af alle kommende militært ansatte. Spørgeskemaet bruges som baggrund for en personlig samtale, som bestemt ikke foretages over telefonen. Sådan har det været i lang tid.

Keyan Abtahi

Magnus Malte

Svineri

Hvad koster INGEN SCREENING så?

Jeg blev ikke screenet. Men jeg mener stadig den dag idag, at jeg havde mentaliteten. Hvilket jeg bestemt ikke kan sige om alle jeg mødte der nede.

Der er sikkert plads til forbedring, specielt på dette specifikke område – men – ude ved enheden foretager kompagniets ledelse ligeledes en løbende evaluering af den enkelte soldat under uddannelsen, den enkelte CH vil have sit personel med ud og også hjem igen, det skal man ikke neglisere. Opfølgelse efter hjemkomst i en længere periode halter l