Medie: Danske soldater skjuler PTSD symptomer for at blive udsendt på ny

Foto: krigeren.dk
Arkiv foto: krigeren.dk
Bemærk: Denne artikel er mere end 10 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Veteranforening advarer om, at danske soldater skjuler psykisk sygdom for at blive udsendt på ny.

To soldater, der har været udsendt på ny trods symptomer på posttraumatisk stress, har begået selvmord i løbet af den seneste måned.

Det skriver Radio24syv onsdag.

Flere danske soldater, der vender hjem fra udsendelse med posttraumatisk stresslidelse, PTSD, skjuler deres psykiske sygdom for Forsvaret.

Det gør de af frygt for, at forsvaret skal fyre dem ifølge Claus Stenberg, talsmand for paraplyorganisationen Veteranalliancen.
Og det betyder, at danske soldater har været i krig i Irak og Afghanistan, selv om de har haft PTSD, siger han.

– Jeg kender flere veteraner, der har henvendt sig til os og fortalt, at de er nødt til at holde det hemmeligt, fordi de risikerer at blive afskediget, og det er ikke en konsekvens, de kan leve med, siger Claus Stenberg.

Soldater holder deres sygdom skjult, eller får behandling for egen regning, fordi de er bekymrede for at få en PTSD-diagnose af Forsvaret.

En sådan diagnose betyder ifølge Veteranalliancen som regel, at de bliver erklæret “ikke udsendelsesparate”, og at de skal for en såkaldt mulighedskommission, der skal vurdere deres fremtidsudsigter.

Det har ofte den konsekvens, at soldaterne bliver parkeret med papirarbejde i et depot eller bliver fyret fra forsvaret, siger Claus Stenberg til Radio24syv.

En af de veteraner, som har været udsendt, selv om han har haft PTSD, begik i sidste uge selvmord.

Radio24syv kender hans identitet, men har valgt at anonymisere ham. Han skrev selv om sine psykiske problemer i et opslag på sin Facebook-væg i begyndelsen af maj.

– Til dem det måtte berøre! Jeg har PTSD. Så er det officielt ude! Jeg har levet med det længe og må nu indrømme over for alle i min omgangskreds, at det er sådan, det står til, skrev han.

Den anden er Anders Thor Stabell Hansen. Han tog sit eget liv 22. maj og blev 34 år. I 2006 var han udsendt til Irak, og i 2008 vendte han tilbage til krigen. Denne gang i Afghanistan.

Også Anders Thor Stabell Hansen skjulte sine psykiske problemer, fordi han ikke ville væk fra forsvaret, siger hans søster Mette Nørgaard Stabell Edvardsen til Radio24syv.

– Han ville meget gerne afsted til Afghanistan, og det var han bange for, at han ikke ville blive erklæret egnet til, hvis han fortalte forsvaret, hvordan han havde det, siger Mette Nørgaard Stabell Edvardsen.

Anders Thor Stabell Hansen fik efter sin sidste udsending diagnosen PTSD. Han blev i 2015 endegyldigt opsagt fra sin kontrakt med Forsvaret.

Radio24syv har forsøgt at få en kommentar fra Forsvaret såvel som forsvarsminister Peter Christensen (V), men de har ikke ønsket at stille op til interview.

 

 

/ritzau/

Abonnér
Giv besked om

21 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

Noget nyt.???

Hej Søren. Jeg er journalist på radio24syv. Det er mig, som har lavet historien om soldater, der skjuler PTSD for at kunne blive udsendt igen. Jeg har talt med mange soldater, som ikke har hørt om det før, og forsvarets ledelse tvivler på, at det eksisterer. Du siger, at det ikke er noget nyt? Vi har undersøgt den her historie grundigt, og det har været ekstremt svært at finde nogle, der vil bekræfte tendensen. Hvis du kender nogle, som har oplevet det her, og som vil fortælle om det, må du meget gerne sende mig en personlig besked. Bh Emil Lee //radio24yv

No news here!!!!

Kan kun være enig i Lars Schafer ‘s indlæg !!

kunne jeg, så gjore jeg det osse… savner broderskabet under udsendelsen.

Det er der altså ikke noget nyt i, det var vi set mange gange

Hej Søren. Jeg er journalist på radio24syv. Det er mig, som har lavet historien om soldater, der skjuler PTSD for at kunne blive udsendt igen. Jeg har talt med mange soldater, som ikke har hørt om det før, og forsvarets ledelse tvivler på, at det eksisterer. Du siger, at du har set det mange gange? Vi har undersøgt den her historie grundigt, og det har været ekstremt svært at finde nogle, der vil bekræfte tendensen. Hvis du kender nogle, som har oplevet det her, og som vil fortælle om det, må du meget gerne sende mig en personlig besked. Bh Emil Lee //radio24yv

Som sådan er der ikke noget nyt i “advarslen” men fint den kommer osv.

Soldater har jo i årtier skjult deres sygdom for ikke at miste deres job. Det gælder både konstabler, sergenter og officerer.
Men der er også rigtigt mange som slet ikke aner de er syge fordi de ikke selv kan mærke at de har ændret sig og stille og roligt får det værre og værre.

Skulle en soldat blive syg og miste jobbet, ja så er det jo stort set umuligt for folk idag at få en førtidspension.. De kommer til at rådne op på kontanthjælp imens de venter på at få deres sag vurderet hvilket meget nemt kan stå på indtil de bliver 40 år gammel. Med andre ord venter helvede på jord når de skal trækkes rundt i systemet i rigtigt mange år hvor man vil afklare deres arbejdes evne og hvad ved jeg.

Lad mig sige det meget direkte… Jeg vil kladet det regulært forræderi fra staten og forsvarets side af.

Man hjernevasker jo bogstaveligt talt soldaterne til at tro de kan få et såkaldt normalt liv når de kommer hjem sårede og man nok skal tage sig godt af dem. Men jeg må bare erkende det er en kæmpe løgn. Det er soldaterne selv og deres familier som betaler prisen.
Selv hvis soldaterne får pension og erstatning så vil de se deres tab arbejde fortjeneste modregnet i pensionen så kommunen kan spare penge.. Med andre ord i får ikke det normal liv som i bliver lovet.
Det samme gælder hvis i flytter sammen med nogen så koster det 30.000,- kr i dummebøde ( modregning hvert år )
Bliver i gift så koster det 30.000 + for hver 100kr partneren tjener bliver 15 kroner yderligere modregnet i den invalides almisse.

Ja det er fucking fantastisk at være “helt” for Danmark.
I kan sku få jeres lige gyldige medaljer retur igen, og måske var det bare generelt på tide at vende kanonerne imod borgen frem for at forsvare den. Ja undskyld mig udtrykket. !

Det er i min optik i første omgang et fører-ansvar at vælge folk fra til udsendelse, såfremt man ikke mener, at de er egnede til dette ved tegn på PTSD/mistrivsel i den daglige tjeneste..

Så måske skulle vurdering og evaluering være bedre – og dem der så kan – skulle ikke rammes af karantæne mellem udsendelser.

At det ikke er nyt, gør det jo ikke mere rigtigt at det sker! Det er en syg kultur der lader syge soldater tage afsted på missionerne – en syg kultur fordi de syge soldater ikke tør at komme frem med det der trykker dem.

Samtidig er der også flere, der nægter at acceptere de lider af PTSD og derfor først sent få diagnosen.

Helt enig Thomas, jeg tror at de to ting hænger nøje sammen..

Er her i dk jeg ikke fungere . Som udsendt ville jeg have det godt igen

Jonas, det er nok den vildfarelse vi alle har. Vi kunne måske nok være i en mission i en rum tid – men så ville det være slut. Vi ville komme hjem til et liv der var så meget mere fucked up, end det vi er i nu. Du ser det med amerikanske soldater. De bliver udsendt igen og igen selvom deres ledelse godt ved at de er syge. Når de så efter 3 ture for meget, 3 ture de absolut ikke skulle have været på, er de faret så meget vild i deres hoveder, at de tager den sidste løsning de har.

Halvdelen bliver jo for fanden ikke anerkendt af arbejdsskadestyrelsen alligevel…..

Lidt overrasket over at det skal være en nyhed. Ligger det ikke lidt implicit i diagnosen, at hverdagen ikke hænger sammen, men man fungerer “bedre” i forsvarets definerede rammer under udsendelse. Nye fine studier fortæller at en tur i skoven er godt, så synes jeg det er foruroligende at dette skal være en nyhed.

Naturligvis er det ikke en nyhed for vi som er, eller har været i Forsvaret. Men jeg kan bekræfte at det kommer bag på mange andre.

En tur i skoven kan være god og afstressende. Men vi kan jo ikke bede 15 procent af veteranerne om at flytte ud i skoven, for at undgå de selvmedicinerer, begår selvmord eller får det værre.

Naturligvis kan man ikke bede folk om det. Jeg mener blot når det på den ene side kun er ca. halvdelen der tilkendes diagnosen, af dem som vedkender at have et problem, og der på den anden side tilsyneladende hverken er overblik over hvor mange der går og har det skidt, ligeså lidt som der tilsyneladende findes effektive måder at konstatere det på, så bør det ikke være en overraskelse at der genudsendes soldater med PTSD.

Danmark er kommet langt siden jeg var udsendt i 92-93, hvor jeg slet ikke mindes at være blevet spurgt om jeg havde det fint, og der absolut ingen opfølgning var, men der kan gøres mere. Hvis de kloge ville have et overblik, så skulle de gennemføre en anonym spørgeundersøgelse af samtlige veteraner, der på samme vis som rekrutteringsfirmaer danner sig et overblik over en ansøgers profil, og derigennem få et tilnærmet billede af om der er PTSD eller lignende. Tilnærmet, for med de overraskelser der tilsyneladende er i det offentlige rum om dette emne, så er der ikke meget der tyder på serøst solide værktøjer til diagnosticering.

Der er for meget “problemløsning”, som er funderet i hovsa løsninger med fokus på resultaterne af problemerne, i stedet for at skabe sig et overblik over hvad problemerne skyldes og så sætte ind der. Set med mine øjne, der naturligvis ikke har insight til mere end egne erfaringer og hvad medierne bringer.

Hej Søren. Jeg er journalist på radio24syv. Det er mig, som har lavet historien om soldater, der skjuler PTSD for at kunne blive udsendt igen. Jeg har talt med mange soldater, som ikke har hørt om det før, og forsvarets ledelse tvivler på, at det eksisterer. Du siger, at det ikke er noget nyt? Vi har undersøgt den her historie grundigt, og det har været ekstremt svært at finde nogle, der vil bekræfte tendensen. Hvis du kender nogle, som har oplevet det her, og som vil fortælle om det, må du meget gerne sende mig en personlig besked. Bh Emil Lee //radio24yv

Indtil Jyllands-Posten dokumenterede det i 2009, benægtede Forsvaret og politikerne også at der boede veteraner i landets skove, som havde meldt sig ud af samfundet ;)

Så i 2010 fik vi en veteranpolitik. Det viste sig jo at veteranerne havde bedre føling med veteranerne, end Forsvaret havde.

Just sayin’…