Danske soldater advarede 13 gange om fangemishandling

Irak 2004 (Foto: HOK)
Irak 2004 (Foto: HOK)
Bemærk: Denne artikel er mere end 10 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Ifølge Information og Radio24syv indberettede danske soldater 13 gange om overgreb i irakiske fængsler

Ikke mindre end 13 gange indberettede danske soldater i Irak om overgreb i irakiske fængsler.

Det viser dokumenter, som Radio24syv har fået aktindsigt i og delt med Information.

Den første indberetning er fra 7. juli 2004, men mindst 13 gange i løbet af de følgende år sendte soldater i Basra-provinsen advarsler til Forsvarets ledelse om de irakiske myndigheders overgreb på fanger.

De 13 indberetninger fremgår af Forsvarets egen fangeredegørelse, som den såkaldte Irak Task Force udarbejdede i 2010-2011 og afleverede til den nu nedlagte Irak- og Afghanistankommission.
Amnesty har ikke andet end hovedrysten tilovers.

– Tilsammen viser sagerne, at det danske forsvar umuligt kan have været i god tro, når de fortsatte med at udlevere fanger til irakerne, siger Amnestys chefjurist, Claus Juul, til Information.
Redegørelsen viser ifølge Radio24syv og Information da også, at Danmark godt var klar over det irakiske politis overgreb.

I juni 2005 bad Forsvarsministeriet de danske styrker vurdere, om der kun var tale om “enkeltstående” tilfælde af mishandling, eller om der var tale om et vedvarende problem.

Svaret fra den danske bataljon i Basra-provinsen var klart.
Der skete “jævnligt overtrædelser af grundlæggende menneskerettigheder i bataljonens ansvarsområde”.

Problemerne er “udstrakte og omfattende, lød svaret fra bataljonschefen ifølge Information og Radio24syv.

 

/ritzau

Abonnér
Giv besked om

1 Comment
Ældste
Nyeste Flest stemte

Blot endnu en god grund til at den skide kommission skal genåbnes og at det kun kan gå for langsomt!
Det er direkte pinligt at politikerne vil krybe uden om det ansvar der i den sidste ende havner hos dem….