Kampen mod pirater ved Afrikas kyst optrappes

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.
[[Gitte Lillelund Bech]] – vores [[forsvarsminister]] – vil nu have sendt flere soldater afsted til området ved Afrikas kyst. Her kæmper danskerne allerede nu en kamp mod piraterne, men flere mener at vi med fordel kunne øge engagementet der.

Tanken er først og fremmest at de skal indgå i operationen [[Ocean Shield]]. Denne operation har været i gang siden 2008 hvor Danmark også har været repræsenteret. Bl.a. har skibet [[Absalon]] været med i vores bidrag. Men det skal således ikke være nok mere – forsvarsministeren fortæller at engagementet bør opjusteres.

“Det er for tidligt at sætte antal på de danske soldater, men står det til mig, skal vi af sted inden for et til to år, og det bliver med en indsats både til lands og til vands. Vi ser allerede, at piraterne er ved at røre på sig ved Elfenbenskysten,” siger forsvarsministeren.

Forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) betegner udspillet som “en spændende tanke” og [[Søværnet]] modtager budskabet med begejstring, fortæller man.

“Den nuværende piratjagt ud for Somalia er kun symptombehandling. Vi er nødt til at forhindre, at der også kommer pirater i andre lande. Vi skal have danske soldater ned og opbygge kystvagter, så de afrikanske lande selv kan kontrollere fiskeriet,” siger hun fortsat.

Det er tanken at mens folkene på søen skal bekæmpe pirater direkte, så skal tropperne på land bidrage det afrikanske styre med at uddanne og opbygge en kystvagt.

Personaleforeningen CS beder dog Forsvarsministeriet være opmærksom på, at såfremt man træder i land skal man gøre dette med en passende størrelse. Formanden for Centralforeningen for Stampersonel udtaler at “det er en god idé, at man nu også fokuserer på nogle andre steder, hvor man kan indsætte soldaterne, og der er noget sundt fornuft i at hjælpe afrikanerne på den måde. Men jeg hører jo også, at man vil have soldater på land, og så man skal bare sikre sig, at soldaterne er til stede i et antal, der gør, at de sikkert kan løse den opgave, det vil være at uddanne afrikanerne til at føre kystvagterne dernede”.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte