Dansk soldat redder afghansk kollega

Bemærk: Denne artikel er mere end 15 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Sergenten Daniel tøvede ikke et sekund, men kastede sig ud i den stærke strøm for at komme sin afghanske kollega til undsætning.

Foto: Sisse Dall

De danske soldater sad i den lille patruljebase Viking, som ligger langs Nahr-e-Bughra kanalen (NEB-kanelen). Stemningen var afslappet og de skulle netop til at spise. Pludselig begyndte vagterne at råbe, og soldaterne slap, hvad de havde i hænderne, og løb ud for at se, hvad der var sket.
– Jeg kunne med det samme se en mand i NEB-kanalen, som var ved at gå i panik og kæmpede mod strømmen for at holde sig oppe, fortæller Daniel fra Bravo-kompagniet.

Livredder i Gladsaxe svømmehal
For Daniel er vand ikke et fremmed element. Han har spillet vandpolo i mange år, og har desuden arbejdet som livredder i Gladsaxe svømmehal. Derfor var det uden de store kvaler, at han kastede sig ud kanalen, for at redde mandens liv.

– Da han kunne se, jeg var på vej ud til ham, blev han straks mere rolig, fortæller Daniel. Herefter kunne han tage fat i manden og hjælpe ham sikkert ind til bredden.

Sikkert på land kunne Daniel se, at det var en afghansk soldat, som få minutter forinden havde været tæt på at drukne.
– Den afghanske soldat og hans kollegaer var tydeligvis meget taknemmelige, og på engelsk fik de sagt ”thank you”, afslutter Daniel, som ikke havde regnet med, at han skulle agere livredder i Afghanistans ørken.

Kilde : HOK [direkte link]

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte