Forsvaret forklarer hændelse i forhold til Wikileak sagen

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Blandt de amerikanske dokumenter, [[WikiLeaks]] har offentliggjort, er der også en dansk hændelse, som vi tidligere har skrevet om.

[[HOK]] skriver i dag:

Der var tale om en tragisk hændelse den 12. oktober 2009, da en dansk patrulje blev udsat for et ildoverfald. De danske soldater besvarede ilden, og der var ildkamp i få minutter. En time efter hændelsen ankom flere lokale beboere med en far og hans to døtre til den danske lejr. De var alle tre ramt af skud. Desværre var den ene af pigerne død. De to andre blev fløjet til felthospitalet i [[Camp Bastion]] og blev behandlet.

Hele hændelsen er beskrevet på HOK’s hjemmeside den 16. oktober 2009 – Læs her.

Ifølge flere medier er episoden omtalt i et af de mange dokumenter, Wikileaks har offentliggjort. Hærens Operative Kommando anmodede 12. oktober 2009 [[Forsvarets Auditørkorps]] om at undersøge hændelsen, og konklusionen var, at der i forbindelse med hændelsen ikke er grundlag for at antage, at danske soldater i forbindelse med hændelsen ikke skulle have overholdt de gældende regler om magtanvendelse.

Ifølge auditørrapporten skete beskydningen mod de danske soldater fra en eller flere ildstillinger i et ubebygget område, hvor der lå en ruin. Patruljen observerede ikke nogle civile personer, ligesom der heller ikke var nogen civil bebyggelse i området mellem ildstillingerne og de danske soldater.
Der er således ikke tale om, at kampene foregik i eller ved en landsby.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte