Protection teams hjem fra Bagdad

Bemærk: Denne artikel er mere end 16 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Et nyt kapitel i Protection Team-historien bliver nu skrevet. Forsvaret har nemlig netop offentliggjort at det personbeskyttelsesdetachement der opererer i Bagdad, skal retur til Danmark. Det sker, efter at en sammenlægning med de britiske ambassadefolk er kommet i hus. Fremover står briterne således selv for sikkerheden, for alle i ambassadebygningerne.

Udenrigsministeriet har begrundet sammenlægningen med, at lejemålet i ambassadebygningen udløber i september for danskerne. Oberst Lars R. Møller, chef for Internationale Operationer i Forsvarsstaben, fortæller at  ”der er indgået en aftale med briterne om en komplet indkvarterings- og sikkerhedsløsning for det danske ambassadepersonel. Det betyder også, at behovet for Personbeskyttelsesdetachement-Bagdad ikke længere er der”.

Se i øvrigt også artiklen Uddannelsen til Protection Team Soldier er ikke lukket. Her fortæller FPT at selve uddannelsen ikke lukker, på trods af vedvarende rygter. Hvordan den kommende hjemsending af PT-folkene påvirker uddannelsen, er endnu uvist.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte