Danske FN-soldater stoppede ikke massakre på handicappede

Bemærk: Denne artikel er mere end 15 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Et stort antal danske FN-soldater, udstationeret i Kroatien, undlod i 1995 at gribe ind, da mænd i camouflageuniformer henrettede ni handicappede serbere for øjnene af danskerne.

Dette sorte kapitel i dansk krigshistorie er trods dens gru stort set ubeskrevet. Tragedien er kun overfladisk omtalt i enkelte avisartikler og i et par erindringsbøger, den ene skrevet af den daværende styrkechef, pensioneret oberst Jørn Jensen.

B.T. skriver søndag, at henrettelserne fandt sted ganske få meter fra et dansk kompagni på 200 fuldt udrustede soldater, der havde adskillige muligheder for at gribe ind overfor de 12 gerningsmænd, der med håndgranater og håndvåben myrdede løs foran de passive danskere.

Likvideringerne fandt sted 8. august 1995 i den kroatiske by Dvor, hvor de handicappede boede på en skole, som også de danske tropper delvist havde inddraget til lejr.

I alt stod massakren på i 15 minutter, og B.T.s rekonstruktion af begivenhederne viser entydigt, at de danske soldater havde en række muligheder for at gribe ind.

– Vi kunne havde skudt drabsmændene. Det havde været så nemt som at skyde bjørne i Tivoli, siger Jan Wellendorff, der som seniorsergent så hele hændelsen fra 35 meters afstand fra FN-bunkeren på skolens tag.
Historien får Enhedslistens forsvarsordfører Frank Aaen til skriftligt at kræve sagen undersøgt af forsvarsministeren.
– “Ministeren må forklare, hvad hun vil gøre for at komme til bunds i sagen. Der bør laves en undersøgelse, som klart viser, hvad der skete og med en holdning til, om der var tale om pligtforsømmelse. Der skal placeres et ansvar“, siger Frank Aaen.

 

Kilder : DR.dk og BT

Abonnér
Giv besked om

3 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

mener at Frank Aaen skal lukke røven!

Hvis Frank ikke har andet at bruge skattepengene til – Han ved vist ikke hvor tungt FN-systemet er at der skal hentes tilladelse til at skyde igen også videre – har hørt om flere sager fra Kroatien og det tidligere eks Jugoslavien hvor befalingsmænd, grupper og delinger er kommet i klemme fordi de har handlet på egen hånd. – Selvfølgelig er der tragisk og sørgelig det der skete, men det er fortid og ikke noget der har ændret udfaldet……

Kan sgu kun tilslutte mig de kommentar der er herover – fokusere dog på det man kan gøre noget ved – det mandat der var givet dengang – var vist ikke for at forsøde os der var dernede :-(