
Da generalmajor Agner Rokos sidste år tiltrådte som chef for Hærens Operative Kommando, sagde han blandt andet: – Jeg ser frem til i den næste tid at besøge soldaterne og hærens enheder og myndigheder.
Det løfte har hærens øverste chef mere end holdt. For anden gang inden for et halvt år har han netop besøgt de danske enheder i Helmand. Denne gang ledsagede general Agner Rokos forsvarschefen, general Knud Bartels.
Besøget blev indledt med flere officielle møder i Kabul og fortsatte direkte til mere primitive omgivelser i Patrol Base Line nord for Gereshk. Her havde chefen for Hærens Operative Kommando god tid til at tale med de danske soldater fra Hold 11 om det arbejde, de udfører i forreste linje. Opholdet gav blandt andet mulighed for at få førstehåndsberetninger og lytte til de udfordringer, som soldaterne dagligt står overfor. Især interesserede det chefen for Hærens Operative Kommando at få indblik i, hvordan det stadig mere intense samarbejde med afghanske soldater og enheder forløber.
Begge generaler overnattede i Patrol Base Line, og de gennemførte den efterfølgende morgen fodpatruljer i Green Zone med enheder fra kampgruppens Charlie-kompagni. Under patruljerne fik begge generaler ved selvsyn mulighed for at opleve den tætte kontakt til befolkningen i området.
Læs resten, og se flere billeder her

cool nok at Chef HOK går med ud på patrulje