Pilou Asbæk i hovedrollen som dansk kompagnichef i Afghanistan

Krigen - Tobias Lindholm
Krigen - Tobias Lindholm
Bemærk: Denne artikel er mere end 11 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Tobias Lindholm er netop nu ved at lægge sidste hånd på optagelserne til sin tredje spillefilm Krigen, hvor han fortsætter med endnu en fortælling, der er stærkt forankret i virkeligheden. Krigen handler om kompagnichef Claus Michael Pedersen (spilles af Pilou Asbæk) og hans mænd, der er udstationerede i Helmand, Afghanistan. Hjemme i Danmark forsøger Claus’ kone Maria, at holde sammen på en hverdag med en mand i krig og tre børn, der savner deres far. Under en rutinemission fanges soldaterne i en voldsom ildkamp mod Taleban. For at redde sine mænd, træffer Claus et valg, som fører ham tilbage til Danmark, anklaget for en krigsforbrydelse.

Soldaterne der medvirker i filmen spilles af rigtige soldater, der har været udsendt til Afghanistan.

Krigen bliver Tobias Lindholms tredje spillefilm som instruktør. Han debuterede sammen med Michael Noer med fængselsdramaet R (2010), og med Kapringen (2012) fik Lindholm vist Danmark hans unikke brug af virkelighed og realisme, der fik stor international anerkendelse.

Filmen forventes at have premiere i efteråret 2015

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte