I dag blev der indgået en ny aftale om at styrke indsatsen for veteraner. Partierne bag forsvarsforliget har således afsat yderligere 30 millioner kroner til at styrke Veteranindsatsen.
I foråret blev der afsat 25 millioner kroner til veteranindsatsen. Nu er den pulje altså mere end fordoblet, og pengene skal blandt andet gå til etableringen af flere veteranhjem og udbygning af de eksisterende. Samtidig skal der bla. bruges penge på forskning, sommerlejre for veteraner med børn og bruges penge på at oprette børnesamtalegrupper.
Engangstilskuddet på de 30 millioner kroner finansieres inden for Forsvarets almindelige driftsbevilling på Finansloven for 2014, oplyser Forsvarsministeriet.
Aftalen er indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.
Med henblik på at øge støtten til og anerkendelsen af veteranerne og deres pårørende vil en række konkrete initiativer blive iværksat inden for fire hovedområder.
– Veteraner med særligt behov for støtte
– Forskning
– WEB baseret behandling
– Støtte til pårørende og børn
Eksempler på konkrete initiativer (fra Forsvarsministeriets hjemmeside)
Veteraner med særligt behov for støtte
Veterancenterets indsats for veteraner med særlige behov styrkes. Samtidig afsættes der ressourcer til at støtte den frivillige indsats i regi af eksempelvis veteranhjemmene og KFUMs soldaterrekreationer. Eksempler på initiativer:
Videreførelse af beskæftigelsesprojektet ved Veterancenteret, øget fokus på rehabilitering
Ansættelse af omsorgsmedarbejdere
Udbygning af samarbejdet mellem Forsvaret, kommunerne og øvrige offentlige myndigheder
Økonomisk rådgivning af veteraner der har fået tilkendt arbejdsskadeerstatning
Daglige ledere på veteranhjem/ressourcepersoner på soldaterrekreationerne
Midler til Veterancenteret dedikeret transportbehov for sårbare veteraner
Idrætsprojekt for tilskadekomne veteraner
Donation af et antal af Forsvarets lejeboliger til KFUM’s soldaterrekreation i Høvelte
Forskning
Styrkelse af den forskning, som gennemføres i regi af Videnscenteret, vedrørende fx:
WEB baseret behandling
Internationalt forskningssamarbejde samt støtte til relevant dansk forskning
Forebyggelse – initiativer som kan ruste soldaterne til at håndtere de udfordringer, som de møder i forbindelse med udsendelse
Støtte til pårørende og børn
Veterancenteret skal i dialog med relevante samarbejdspartnere, herunder de frivillige organisationer, styrke indsatsen for veteranernes pårørende og børn gennem initiativer som fx:
Initiativer til støtte for veteraner og deres partnere, fx såkaldte PREP-kurser
Familiestøtte med fokus på børn – fx børnesamtalegrupper og økonomiske støtte til Familienetværket.
Sommerlejre for veteraner med børn
Indsatsen for pårørende og børn undersøges (underbygger tillige ’Forskning’)
Anerkendelse
Der iværksættes konkrete initiativer mhp. at styrke anerkendelsen af veteraners indsats, fx:
Tildeling af medaljer med tilbagevirkende kraft for tjeneste i international mission før 2010
Øge den eksisterende støtte til den frivillige indsats
Informationscenter ved monumentet over Danmarks internationale indsats efter 1948
Økonomi
De årligt afsatte 25 mio. kr. i indeværende forsvarsforlig fordeles således, at der afsættes i størrelsesordenen:
12 mio. kr. årligt til ’Veteraner med særligt behov for støtte’
2 mio. kr. årligt til ’Forskning’
8 mio. kr. årlig til ’Støtte til pårørende og børn’, og
3 mio. kr. årligt til ’Anerkendelse’.
Anvendelsen af midlerne vil i et vist omfang kunne variere inden for det enkelte hovedområde fra år til år. I 2014 afsættes ca. 10 mio. kr. til medaljer med tilbagevirkende kraft for tjeneste i internationale missioner før 2010, og øvrige initiativer påbegyndes.

Det er da på tide at der sker noget for veteranerne… Bare ikke godt nok at pengene kommer fra Forsvaret og ikke statskassen!
Det giver da ikke mening at det er de aktive der skal finansiere veteranerne.
De penge burde kunne findes på anden måde.
Det også på tide.. keep it coming
Glimrende ide, men forsvaret er i forvejen presset i bund af besparelser. Jeg synes klart vi skal hjælpe veteranerne, men politikerne må snart indse at de ikke kan blive ved med, at tage penge fra forsvaret samtidig med at give det flere opgaver.
Forsvaret i Danmark er blevet en “Budget regulator”! Ska man bruge penge er det bare at skære ned på Forsvaret!
Lappe løsninger på lappe løsninger på, det er til at brækker sig over. Borgen vælter i penge, men de vil sgu ikke dele med os. Forbandede svineri.
Det var på tide
Pyt, med de milliarder vi i forvejen skal spare i Forsvaret, så synes jeg det er fint at der afsættes yderligere 30 millioner til veteranerne og det uanset hvilken kasse de kommer fra.
Nogen gange er det bare svært at se logikken…
Hvor typisk….. Den sædvanlige politikerløsning….. “Vi vil tildele veteranområdet yderligere midler; vi har besluttet at området skal tildeles 30 millioner (Alle klapper og er glade) og vi har besluttet, at beløbet skal findes indenfor Forsvarets eget budget…(Alle stopper øjeblikkelig med at klappe og være glade)….. Hvor ofte har vi ikke oplevet dette i Forsvaret…..????
Lige så tåbeligt som da politikerne besluttede, at der skulle afsættes vistnok 10% af ethvert byggeprojekt til indkøb af kunst; smart måde at lade forsvarsbudgettet bære en del af statens kunststøtte…..
Pengene må kunne findes andre steder! Man burde hjælpe vores egne herhjemme før man skyder penge i bistand til andre lande..
“Forsvarets regning” Det sgu en ommer!
Hvorledes er dette en god idé?
Man vil hjælpe veteranerne ved at tage pengene fra de tjenestegørende?
FUCKING politikere!
Det er en FREMRAGENDE idé at hjælpe og gøre mere for veteranerne; men IKKE på bekostning af de tjenestegørende soldater.
Flot kommunikation – Alle må bidrage og hjælpe hinanden i de her tider. Pt har vi et enormt samfundsproblem der kunne blive langt dyrere end de 30 mio. hvis vi ikke gør noget ved det nu.
Hvis du virkelig mener at det er en direkte dårlig idé at hjælpe de både sårede mentalt som fysisk og dem der er heldige at komme hjem i et stykke der måtte have behov for hjælp til at blive sluset ud i samfundet til et normalt liv. Så de kan arbejde og få et godt liv.
Og betale skat til de tjenestegørende soldater..
Det er en investering som vi på sigt får gavn af. :)
Skulle indsatsen styrkes, skulle pengene da komme direkte fra statskassen. Ikke et forsvar der i forvejen er ramt af store besparelser.