Forsvarsminister Nick Hækkerup og hans ministerium har i flere tilfælde givet mangelfulde oplysninger til Folketinget og offentligheden om den risiko, som de mange afghanske tolke, der samarbejder med de danske styrker, løber.
Det fremgår af den redegørelse om tolkenes situation, som Hækkerup den 2. april afleverede til Folketingets Forsvarsudvalg. En redegørelse, der er udarbejdet af forsvarschef Peter Bartram fra Forsvarskommandoen.
En række officerer mener, at forsvarsminister Nick Hækkerup forsøger at tørre sagen om de afghanske tolke af på Forsvaret. Ministeren afviser, at han fralægger sig ansvaret.
Officererne, der alle ønsker at være anonyme, reagerer via Information skarpt på ministerens udmelding om, at der skal et »evalueringsforløb med Forsvaret«.
Under debatten om tolkene har Hækkerup hele tre gange givet forkerte oplysninger til Folketinget og offentligheden om de afghanske tolkes forhold. Og nu frygter officererne, at ministeren vil forsøge at tørre en del af ansvaret for sine fodfejl af på dem.
»Hækkerup pisser os jo ned ad ryggen. Det er ikke vores skyld, at han er endt i fedtefadet i den her sag. Det var ikke sket, hvis han havde lyttet til os i stedet for at opfinde skarpe historier sammen med sin spindoktor,« siger en af officererne til Information.
Nick Hækkerup afviser over for Information, at han forsøger at fralægge sig ansvaret.
»Det er fuldstændig grotesk. Jeg gjorde ekstremt meget ud af dels selv at påtage mig ansvaret og dels at sige, at der selvfølgelig skal være en evaluering af processen. Og selvfølgelig skal alle forløb evalueres, men at påstå, at jeg ikke har taget ansvar i den her sag, er hovedrystende,« siger forsvarsministeren ifølge Information
Forsvarschef Peter Bertram ønsker ikke at kommentere forsvarsministerens planlagte »evaluering«.
[divider]Tilmeld vores nyhedsbrev[/divider] [wysija_form id="4"] [divider]---[/divider]

Hmmm Sidst jeg kikkede var ministeren afhængig af de oplysninger blev videregivet af forsvaret selv.Måske vi også skal se indad i forsvaret – særligt når officerer føler de skal optræde anonymt.
Endelig er Officerene vågnet op og har taget til genmæle i stedet for blot og blive trukket rundt ved næsen af en utroværdig rygsvømmende minister.
Øhh men der jo følgende i jeres artikel :
Det fremgår af den redegørelse om tolkenes situation, som Hækkerup den 2. april afleverede til Folketingets Forsvarsudvalg. En redegørelse, der er udarbejdet af forsvarschef Peter Bartram fra Forsvarskommandoen
Så det er noget som Peter Bartram har lavet. Bare lige til orientering ;-)
Jeg kan rigtig godt li jeres indlæg og læser dem alle men i skal passe på ikke at komme til at ligne Ekstra Bladet. Det er for utroværdigt
Ja politikerne motto har altid været:” Vi begår aldrig fejl, og hvis vi gør så indrømmer vi det aldrig- så derfor lader vi altid en længere nede i fødekæden tage skraldet, f.eks. en admiral eller general”.
Vis skal bar have der vil hør på os soldat og vær med den og ikke imod os soldater vi skal have søren gade tilbage på den plads han er den bestemt …..
Derek, hvorfor tror du de optræder anonymt, det er yderst sjældent at officerer står offentligt frem og kritisere regeringen og i forsvaret er der ikke tradition for at ytre politiske meninger da forsvaret er et politisk værktøj, ligesom politiet er det, dem hører du heller ikke træde frem med offentlige politiske holdninger :)
Du har ret Jacob, derfor valgte jeg at stå frem, da jeg bla. havde 3 tolke fra Hellman der arbejde for mig i 2009-2010.
Er der noget nyt i det.. ?