Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke og en af de mest lukkede militære enheder i verden. Siden 1957 er der uddannet ca. 350 frømænd — godt fem om året.
I dag modtager korpset over 600 ansøgere hvert år. Kun 4 til 10 gennemfører uddannelsen og udnævnes til frømænd.
Alle tjenestegørende frømænd er anonyme. Næsten alle opgaver er klassificeret hemmelig. Det er de vilkår, der gælder — og det er en del af, hvad der gør Frømandskorpset til noget særligt.
Her er det samlede overblik: hvem de er, hvad de laver, hvad det kræver at komme ind — og hvad der sker, når du er inde.
Hvad er Frømandskorpset?
Frømandskorpset — forkortet FKP — er Forsvarets maritime specialoperationsstyrke og er underlagt Specialoperationskommandoen (SOKOM) med base på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden i Odsherred.
Korpset blev oprettet den 17. juni 1957 under Søværnets Dykkerskole, inspireret af britiske svømmedykkere fra 2. Verdenskrigs Special Operations Executive og Special Boat Service.
De første danske frømænd blev uddannet med direkte inspiration fra det britiske specialoperationsmiljø (SBS).
Korpset var historisk underlagt Søværnet, men blev den 1. juli 2015 samlet med Jægerkorpset og Slædepatruljen Sirius under den nyoprettede SOKOM. Det maritime element forbliver kernen — men Frømandskorpset opererer i dag i tre domæner:
- SEA — dykkeroperationer og operationer fra overflade mod maritime mål og ind over kysten
- AIR — indsættelse fra luften med helikopter og fly.
- LAND — operationer på land, herunder fra havet og ind i land
Det maritime element er styrken — men en frømand er ikke en dykker med riffel. Han eller hun er en fuldt spektret specialoperatør, der tilfældigvis også kan operere under vand.
Hvad laver Frømandskorpset?
Næsten alle konkrete opgaver er klassificeret. Det offentlig tilgængelige billede tegner en opgaveportefølje der spænder fra rekognoscering til kamp (direct action):
- Maritim rekognoscering — efterretningsindhentning i kystnære og maritime områder forud for større operationer
- Angreb på maritime mål — fjendtlige skibe, havneinfrastruktur og kystnære installationer
- Sabotage — mod faste installationer med strategisk betydning
- Trusselsvurdering og personbeskyttelse — i internationale operationsområder
- Anti-terrorberedskab — del af det nationale beredskab sammen med Jægerkorpset og Politiets Aktionsstyrke
- Anti-pirat operationer — korpset har bl.a. opereret ved Afrikas kyster
- Støtte til politiet — opklaring af kriminalsager der kræver specialiseret dykkerkompetence
Frømænd indsættes typisk som de første i ukendte operationsområder — det er den rolle, der kendetegner specialoperationsstyrker globalt, og den rolle Frømandskorpset bl.a er bygget og trænet til at varetage.
En enhed i vækst
I juni 2025 besluttede forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at Frømandskorpset (og Jægerkorpset) inden udgangen af 2026 skal oprette en tredje operativ squadron. Det er den største udvidelse af korpsets operative kapacitet i nyere tid og finansieres via Accelerationsfonden.
Kong Frederik X: Kaldenavnet Pingo
Frømandskorpsets mest kendte person er Kong Frederik X. Han gennemførte frømandsuddannelsen og gjorde tjeneste ved korpset fra 1995 til 1998 under kaldenavnet Pingo. (Navnet opstod under hans uddannelse til frømand. På en øvelse, hvor han fik vand i våddragten, pustede dragten sig op, så han lignede og vraltede som en pingvin da han kom op på kajen – deraf Pingo.)
Under grunduddannelsen tildeles alle elever kaldenavne af deres instruktør. Det er en praksis der viderefører en kultur, hvor individet underordnes fællesskabet — og hvor anonymiteten beskytter den enkelte frømand og vedkommendes familie.
Hvem kan søge ind?
I modsætning til Jægerkorpset kan man søge Frømandskorpset direkte fra civilt liv — uden forudgående militær tjeneste. Det er en af de væsentlige forskelle på de to korps.
Grundkrav:
- Dansk statsborger
- Alder: 18–30 år på tidspunktet for uddannelsesstart
- Helbredsvurdering “Egnet C” — for tjenestegørende: udstedt efter 1. januar 2026
- Kan sikkerhedsgodkendes
- God svømmekapacitet — svømning er et centralt element fra dag ét
Forsvaret anbefaler eksplicit, at du inden ansøgning har orden i økonomi og administrative forhold — under uddannelsen er der ikke tid til det. Det anbefales ligeledes at være mentalt frisk efter eventuelle tidligere udsendelser.
Optagelsesforløbet — trin for trin
Open Space — afprøvningsdagen
Inden den formelle selektion afholdes afprøvningsdage — kaldet Open Space — ved Frederikshavn og på Holmen i København. Her kan interesserede møde op og få et første indblik i korpsets krav og kultur. Det er ikke en del af den formelle selektion, men fungerer som en lavpraktisk mulighed for at teste sig selv og møde folk fra korpset.
Afprøvningsdage til hold 2026 blev afholdt i april — næste runde annonceres på karriere.forsvaret.dk.
1. selektion — fysisk og kognitiv screening
Afholdes typisk i uge 15 ved Frederikshavn og uge 16 på Holmen i København. Selektionen indeholder:
- Udholdenhedstest og styrketest på niveau 5 — stoptest
- Digitale tests: kognitive og sproglige vurderinger
- Introduktion til uddannelsen
Består du den fysiske test, fortsætter du med de kognitive prøver. Består du ikke, stopper forløbet her.
2. selektion — udvidet fysisk test og helbredsundersøgelse
Afholdes typisk i uge 25 ved Forsvarets Rekruttering. Selektionen indeholder:
- Udholdenhedstest og styrketest niveau 5 — igen som stoptest
- Helbredsundersøgelse for dem der ikke er tjenestegørende
Det samlede optagelsesforløb er kortere og mere tilgængeligt end Jægerkorpsets tre-trins model — men det betyder ikke, at det er lettere at komme igennem. Det er uddannelsen selv der selekterer.
Uddannelsen: Fra elev til frømand
Frømandsuddannelsen er et af Forsvarets mest krævende uddannelsesforløb og er opdelt i to overordnede moduler:
Grundskolemodulet — Frederikshavn
Uddannelsen starter med et grundskolemodul i Frederikshavn, der giver en generel indføring i søværnstjeneste: navigation, skibslære og de grundlæggende maritime kompetencer der er forudsætningen for det der kommer.
Elevmodulet — Kongsøre
Herefter rykker uddannelsen til Marinestation Kongsøre, hvor den egentlige frømandsuddannelse foregår. Fag og discipliner inkluderer b.la:
- Kampsvømning
- Taktisk skydning
- Dykning — fra overfladesvømning til kampscubadykning
- Faldskærmsudspring
- Coaching og mental robusthed
- Sprængningstjeneste
Uddannelsen intensiveres løbende. Det er ikke en lineær progression — det er et forløb designet til at udsætte eleven for akkumuleret pres over tid og teste, hvem der har det der skal til under de vilkår, frømænd møder i virkeligheden.
Gennemfører man uddannelsen, udnævnes man til frømand og overgår til tjeneste i de operative afdelinger. Herfra opbygges specialkompetencer løbende — en frømand er aldrig færdiguddannet.
En frømand gør tjeneste så længe vedkommende kan bestå de krav, der er tilstrækkelige til at opretholde operativ status. Det er et system der løbende selekterer — ikke kun ved optagelsen.
Hverdagen som frømand
Hverdagen i Frømandskorpset er præget af to grundvilkår: at opgaverne er klassificerede, og at fællesskabet er alt.
Korpset beskrives internt som kendetegnet af stærk faglig dedikation og loyalitet — en kombination der giver mening, når man forstår at frømænd opererer i små, tætte patruljer under forhold, hvor tillid til sidemanden er en forudsætning for overlevelse.
Fælles for alle der er ansat ved FKP er fysisk træning. Det er en stor del af hverdagen.
Frømandskorpset samarbejder tæt med Søværnets Center for Dykning, Jægerkorpset, Politiets Aktionsstyrke, allierede specialstyrker i NATO og en række civile aktører. Det maritime element binder samarbejdsfladen — men opgaveporteføljen rækker langt bredere.
Frømandskorpset vs. Jægerkorpset
De to korps er søsterenheder under SOKOM og indgår i det samme antiterrorberedskab.
| Frømandskorpset | Jægerkorpset | |
|---|---|---|
| Primært domæne | Maritimt — hav, kyst, undervand | Land — skov, ørken, arktis |
| Indsættelse | Fartøj, undervand, helikopter, faldskærm | Faldskærm (Air Mobility), køretøj (Land Mobility) |
| Base | Kongsøre, Isefjorden | Flyvestation Aalborg |
| Ansøgning | Mulig direkte fra civilt liv | Kræver militær baggrund |
| Ansøgere/år | 600+ | ~150 |
| Optaget/år | 4–10 | 5–8 |
Valget mellem de to handler om naturlig orientering. Begge er i den absolutte top af Forsvarets kapaciteter.
Læs den fulde guide til Jægerkorpset →
Praktisk information
| Officielt navn | Frømandskorpset |
| Forkortelse | FKP |
| Oprettet | 17. juni 1957 |
| Kommando | SOKOM (Specialoperationskommandoen) |
| Base | Marinestation Kongsøre, Isefjorden |
| Alderskrav | 18–30 år ved uddannelsesstart |
| Forudgående mil. tjeneste | Ikke påkrævet |
Ofte stillede spørgsmål
Kan man søge Frømandskorpset uden militær erfaring?
Ja. I modsætning til Jægerkorpset kan man søge Frømandskorpset direkte fra civilt liv, forudsat man opfylder alderskrav, helbredskrav og kan bestå selektionen.
Skal man være god til at svømme?
Ja — svømning er central fra dag ét i uddannelsen. Har du ikke en solid svømmebaggrund, bør du etablere den inden du søger. Kampsvømning under pres og dykning er kernediscipliner i frømandsuddannelsen.
Hvor mange gennemfører frømandsuddannelsen?
I dag søger over 600 ind om året, og 4 til 10 gennemfører. Det giver en gennemførselsrate på under 2 procent af ansøgerne.
Er frømænd anonyme?
Ja. Alle tjenestegørende frømænd er anonyme — af hensyn til den enkelte og hans eller hendes familie og for at give arbejdsro. Under uddannelsen tildeles elever kaldenavne, og den praksis videreføres i tjenesten.
Billedegalleri
Soldater fra Frømandskorpset træner på Operation Ocean Shield. Der er tale om Operation Ocean Shield hold 14 fra Frømandskorpset. Billedet er taget i 2015.
Foto: C Sundsdal 2022
Foto: C Sundsdal 2022
Læs mere:
SOKOM: Danmarks Specialoperationskommando forklaret
Jægerkorpset: Krav, optagelse og hverdagen som jægersoldat
Slædepatruljen Sirius: Danmarks arktiske vagthund
SSR: Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognoscering forklaret (2026)
Værnepligt i Danmark 2026 — den komplette guide
