Kampfly typevalg udskydes til foråret 2016

Bemærk: Denne artikel er mere end 10 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Regeringen har behov for yderligere tid til at konsolidere beslutningsgrundlaget for valg af kampfly type, derfor er man nødt til at udskyde typevalget, lyder det fra forsvarsminister Peter Christensen i et brev til forsvarsudvalget.

I brevet står der:
Som jeg tilkendegav i min besvarelse den 19. november 2015 af samrådsspørgsmål D vil jeg – når regeringen har truffet beslutning om, hvilket fly regeringen vil indstille til forsvarsforligskredsen, der skal erstatte de nuværende F16 kampfly – offentliggøre beslutningsgrundlaget. Dette for at sikre, at anskaffelsen af nye kampfly og det grundlag, der er for beslutningen, gøres til genstand for en grundig og offentlig debat. Det betyder også, at de oplysninger, som ikke kan offentliggøres pga. militær eller kommerciel fortrolighed, vil blive stillet til rådighed for forsvarsforligskredsen og Folketinget.

I forbindelse med min besvarelse af samrådsspørgsmål D oplyste jeg, at det var forventningen, at beslutningsgrundlaget for valg af nyt kampfly ville kunne offentliggøres i starten af det nye år. Jeg har efter samrådet kunnet konstatere, at der er behov for yderligere tid til at konsolidere beslutningsgrundlaget. Det er således nu forventningen, at beslutningsgrundlaget vil kunne offentliggøres i løbet af foråret 2016.

Altså kan man forvente minimum 4-6 måneder endnu, før et typevalg offentliggøres.

Abonnér
Giv besked om

16 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

F 35 i den model vi kigger har fly forbud af US airforce pga styrt og revner i skroget.
Så hvor ikke vælge F18 hornet, når de er for gamle er det droner der styrer det hele.

Rolig nu…. De har jo lige ændret knivloven….

Hvor mange skattekroner har det indtil nu kostet, at de ikke er nået frem til noget brugbart !!!!
Det er jo en ren parodi!!!!
Smid dog de tosser ud

Nu er det jo ikke en formue der skal bruges, hvis vi brugte og betalte for fly og det gamle forsvarsbudgettet 50 milliarder, ville det blive ca 8950kr pr. Person i Danmark

Udskudt fordi vi ikke har råd til det dyre skrammel, Flyvevåbnet med sine våde Top-Gun drømme gerne vil have.

Ej nu må de simpelthen spænde hjelmen amatør…få nu købt de F-35 eller også køb nogle nye F-16, dem har vi værksteder og viden til

Ja det ender med at F-18
Er taget ud af produktion inden de bliver enige

Må da håbe forsvarets ansatte/soldaterne er mere beslutsomme end politikerne – ellers får det da fatale følger for soldaterne

Ja, man kan håbe at det er for at få den “nye” F16 med i spillet

En fornuftig beslutning meget sund fornuft. Håber derfor på at der ikke bliver tale om en ny DK model eller økonomisk ruin. Køb nogle nye F16 fantastisk fly

Never ending story

Ja ja.. Nu igen