Udenrigsministeren : Danmark kan bidrage til ny FN-styrke i Mali

united_nations_flag_krigeren_dkFN’s Sikkerhedsråd har torsdag vedtaget en resolution, der baner vejen for at sende militære styrker til Mali for at afløse de afrikansk-ledede styrker i landet.

Og Danmark står klar til at bidrage, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en pressemeddelelse.

»Vi har nu en beslutning om at indsætte en FN-mission i Mali med mandat til at beskytte civilbefolkningen til gavn for sikkerhed og stabilitet i landet«.
»Det støtter Danmark fuldt ud. Og hvis FN anmoder om et dansk bidrag til operationen vil regeringen se positivt på de konkrete muligheder, da det vil være i naturlig forlængelse af den bredspektrede indsats, vi allerede leverer i Mali«, siger ministeren.

Derfor melder FN sig nu på banen med en resolution, der ikke blot lægger op til at afløse de afrikansk-ledede styrker.

Resolution 2100 er blevet til efter længere tids drøftelser i Sikkerhedsrådet på baggrund af en rapport, som FN’s generalsekretær fremlagde den 26. marts 2013. Rapporten konkluderer bl.a., at den politiske proces i Mali halter bagefter de fremskridt, der er sket på den militære front. Her tænkes især på forsinkelser i forberedelsen af præsident- og parlamentsvalg, der efter planen skal afholdes inden udgangen af juli i år. Dialog- og forsoningsprocessen mellem de forskellige samfundsgrupper er heller ikke så langt fremme som den ifølge den maliske regerings egen køreplan burde være.

[pullquote_right]Et dansk Hercules-fly og 40 mand er allerede udsendt til Mali for at yde logistisk støtte til den franskledede operation imod islamistiske oprørere.[/pullquote_right]»Jeg er meget tilfreds med resolutionen fra FN’s Sikkerhedsråd. Den forholder sig til de mange forskellige sider af konflikten i Mali – præcis som vi også forsøger at gøre det fra dansk side«, siger Villy Søvndal og tilføjer:

»Den alvorlige situation i Mali kræver, at vi bringer alle vore instrumenter i spil. FN er klar til at gøre brug af både diplomatiske, humanitære, udviklingspolitiske og militære midler i den nuværende situation, og det støtter vi fra dansk side op om«.

Forsvarschef general Peter Bartram har netop besøgt de danske soldater i Mali.

» Som dansker bliver man umådelig stolt over, at vi er med til at hjælpe i denne konflikt. At se trætte soldater fra andre nationer gå om bord i et dansk Hercules-fly er et godt eksempel på, hvordan forsvaret de senere år er blevet gode til at få vores enheder koblet ind i multinationale operationer«, siger forsvarschefen.

 

Kilde: Pressemeddelelse, DR, POL

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Søvndal skulle overveje at bruge kræfterne på at få Søren og Eddy hjem, frem for at sende soldater til Mali. Og set i lyset af de har savet forsvaret i stykker for at spare penge er tåbeligt at bruge penge på en Mali mission.

  2. og så kan man gå rundt og vise det blå flag og tro man kan en hel masse. Kalde over radioen om man må gribe ind selv når der bliver skudt i mod sig selv eller køretøjet.. arjj.. mon ikke bare man skulle lade den mission være før de kan finde ud af og sikre mandskabet ordentligt i UN regi..