Bemærk: Denne artikel er mere end 15 år gammel. Indholdet kan være forældet.

Den 15. juli 2011 udgav FMT skrivelsen ”Dispensation til anvendelse af Uniformer imprægneret med Permethrin”, som indeholder hovedreglerne for anvendelse af den permetrinbehandlede ørkenuniform. Dispensationen gælder frem til den 1. august 2012.
Den permethrinbehandlede uniform må anvendes efter følgende regler:
- Uniformen må bæres i Danmark fra egen bopæl på udrejsedagen og til egen bopæl ved hjemkomstdagen.
- Uniformen må bæres på tjenesterejse i udlandet, hvor den er en nødvendig beskyttelse. Anvendelsen bør begrænses til et minimum.
- Uniform må bæres ved ceremonielle aktiviteter i forbindelse med hjemkomst fra mission.
- Opbevaring, udlevering og vask samt reparation af uniformsdelene skal ske ved Forsvaret.
- Emballage til opbevaring i hjemmet i Danmark kan afhentes sidst i august. Indtil da skal uniformen opbevares på tjenestestedet.
