NATO Strategic Communications Centre of Excellence har offentliggjort deres årlige evaluering af sociale mediers modstandsdygtighed mod manipulation. Rapporten, “Social Media Manipulation for Sale” (2025), bygger på et kontrolleret eksperiment gennemført mellem september og november 2025.
Formålet var at teste, hvor let det fortsat er at købe falsk aktivitet på større platforme.
For 252 euro lykkedes det forskerne at købe over:
- 100.000+ falske interaktioner
- 30.000+ inautentiske konti
- 17.000+ falske kommentarer
- 200.000+ visninger via annoncer
… dette fordelt på Facebook, Instagram, YouTube, TikTok, VKontakte, X og Bluesky.
Når det er både billigt og teknisk simpelt at manipulere algoritmer, udgør det en direkte trussel mod den offentlige debat, især når metoderne flytter fra kommerciel spam til politisk påvirkning og militære temaer.
Platformenes præstationer svinger
Resultaterne viser en blandet indsats fra tech-giganterne. X (tidligere Twitter) og VKontakte fjernede en høj andel af de falske konti, mens Instagram og TikTok kun fjernede en lille brøkdel.
X og YouTube var mest effektive til at fjerne selve interaktionerne (likes og kommentarer), hvorimod Facebook og TikTok lod størstedelen af den købte aktivitet stå.
Eksperimentet omfattede også sponsorerede opslag (annoncer). Her viste især Instagram sig sårbar; efter 72 timer var der leveret 340 % af de bestilte kommentarer på annoncerne. Omvendt udviste TikTok og Facebook stærk modstand mod manipulation af annonceindhold.
Eksperimentet omfattede også manipulation via betalte annoncer.
For 130 euro genererede forskerne over 200.000 visninger gennem annoncer oprettet via købte annoncekonti. Der blev desuden leveret 17.442 falske kommentarer på annonceopslag. Det indikerer, at manipulation ikke kun foregår organisk, men også kan udnytte platformenes annoncesystemer.
AI bliver en svær modstander
En bekymrende tendens er brugen af kunstig intelligens (AI). Nye typer af falske konti bruger AI-genereret tekst og billeder til at blende ind i ægte samtaler, hvilket gør dem sværere at opdage end traditionelle spam-bots. Samtidig benytter manipulationstjenesterne kryptovaluta til betaling, hvilket gør det næsten umuligt for myndigheder at spore de finansielle transaktioner bag de store bot-netværk
Betaling for manipulation og desinformation foregik primært via kryptovaluta. Kun fire ud af ti transaktioner kunne spores fuldt ud. Det vanskeliggør myndigheders mulighed for at følge pengestrømme.
Indholdsmæssigt observerede forskerne en stigning i militærrelaterede narrativer, herunder indhold der fremhæver kinesisk militær styrke.
