Fra midt i februar stiller hjemmeværnet for første gang nogensinde med det samlede danske styrkebidrag til en international mission, nemlig NATO-missionen i Kosovo, KFOR.
Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland stiller den første enhed. På mandag afslutter delingen sin missionsorienterede uddannelse i Søgårdlejren i Sønderjylland, hvor delingen også bliver kontrolleret og skal godkendes af Danske Division, inden den udsendes til Kosovo. Her skal delingen bevogte den franske lejr Marechal de Lattre de Tassigny i Novo Selo.
Kommentare