I april 2024 vurderede forsvarsministeren, at der var behov for en ny forsvarschef. Derfor blev Flemming Lentfer hjemsendt.
Forsvarsministeriet og Lentfer har nu indgået en fratrædelsesaftale, og Lentfer fratræder nu officielt sin stilling.
Efter mere end et år som fungerende forsvarschef er det så nu officielt: Michael Wiggers Hyldgaard tiltræder den 1. juni 2025 som Danmarks nye forsvarschef. Samtidig udnævnes han til general.
”Michael Wiggers Hyldgaard har i over et år været fungerende forsvarschef, og jeg har været meget imponeret over hans indsats og hans måde at gribe opgaven an på. Vi står midt i en historisk opbygning af Forsvaret. Det stiller store krav til vores organisation og til den militærfaglige rådgivning, og derfor er jeg meget glad for, at Michael Wiggers Hyldgaard nu bliver Danmarks forsvarschef”, udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
