Danmark har netop modtaget to nye højteknologiske patruljefartøjer (Watercat 2000).
Patruljefartøjet Munin er det ene af to nye skibe, der officielt blev overdraget til Søværnet i dag til brug i Frontex-samarbejdet. Det andet fartøj, Hugin, er allerede på vej mod Middelhavet, hvor det vil indgå som en del af Danmarks bidrag til den italiensk-ledede Frontex-operation.
Fartøjerne, der er specialbygget til maritime operationer, har avancerede sensorer og overvågningsudstyr, herunder termisk radar- og infrarødkameraer, der muliggør effektiv overvågning både dag og nat. Skibene er desuden udstyret med droner, som udvider rækkevidden for deres overvågningskapacitet betydeligt.

Skibenes holdbare konstruktion gør dem velegnede til længerevarende operationer under krævende forhold, som ofte opleves i Middelhavsområdet.
Anskaffelsen af de to nye patruljefartøjer er sket i samarbejde mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvilket har sikret en EU-finansiering på 90 procent af prisen på fartøjerne og det elektroniske udstyr, de har med om bord.
Specs:
- Marine Alutech 🇫🇮
- Type: Patruljefartøj
- Model: Watercat 2000 (patruljefartøjer bygget til at overholde NATOs krav til en ”Coastal Patrol Boat.”)
- Fartøjerne er udstyret med FLIR (termisk kamera).
- Længde: 20 m, bredde 5 m.
- Max hastighed: 50knob
- Kan bringes til standsning på under 2,5 bådslængde fra topfart.