Virusbefængt desinformation som psykologisk krigsførelse

Af militæranalytiker Jeanette Serritzlev, Forsvarsakademiet

 

Coronavirus er en kamp om sundhed. Og om storpolitik og magt og penge. Folk over hele verden er bange og forvirrede; af frygt for sygdom, sult og arbejdsløshed. Usikkerheden om, hvad der er sandt, er stor. Samlet set er det ideelle vækstbetingelser for desinformation og konspirationsteorier.

Det er ikke nyt, at sygdomme og vira bruges til at fortælle historier om andre. Om det er i afgrænsede samfund, hvor man udstøder dem, man har besluttet er skyldige for misèren – eller om det er som led i et storpolitisk spil. Aktuelt hedder det coronavirus. Og selvfølgelig er der også desinformation i spil i disse coronatider, som også er elementer i psykologisk krigsførelse.

Helt grundlæggende handler psykologisk krigsførelse i en traditionel våbnet konflikt om:

  • At nedbryde modstanderens kampmoral
  • At forvirre modstanderens beslutningstagning
  • At vinde kampen om perceptionen

Det er ikke svært at oversætte til situationen lige nu. Ved anvendelse af desinformation og propaganda man kan forsøge:

  1. At så splid og mistillid mellem befolkninger og myndigheder
  2. At udnytte verdens indsnævrede fokus til egen fordel; mens verden kigger væk.
  3. At vinde kampen om perceptionen

Denne korte artikel ser på 1 og 3. Vi begynder med 3.

Kampen om perceptionen gælder i krig og fred og i alt det indimellem.

Den kamp udspilles lige nu, men er langtfra færdig og udspilles selvfølgelig på den store scene af Kina og USA med verden som publikum, men kommer til at foregå på mange andre og lavere niveauer verden over. Hvem havde ret, hvem gjorde hvad – og ikke mindst: Hvem tog fejl?

Selv om grænserne er lukket fysisk ned, er det på internettet fløjet rundt med råd, vidneberetninger og regulære konspirationsteorier på tværs af hele verden.  Men hvor konspirationsteorierne til hverdag primært lever i afkroge, er kriser som denne anledning til, at de kan komme frem i lyset. Du har sikkert selv oplevet dem i dit Facebook-feed eller fået foreslået videoer på YouTube.

Det går også hårdt for sig på Twitter. Det er vel trods alt ikke hverdagskost, når en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium skriver, at ”it might be US army who brought the epidemic to Wuhan”  (se reference til slut).

WHO beskyldes på sin officielle profil (og mange andre steder) for at være i lommen på det kinesiske kommunistparti. Det er en regulær kampplads med billeder og ord som våben. Her er et par eksempler:

Illustrationerne er hentet fra WHO’s officielle Twitterprofil. Alle illustrationer er lagt op 1. april 2020.

Desinformation kan føre fra krise til kaos

De ovennævnte kampe har nu corona som omdrejningspunkt, men er selvfølgelig ikke skabt af corona; og de vil heller ikke slutte, når epidemien er aftaget.

Danskerne har også bidraget til spredningen af falsk information på Facebook i form af en amatøragtig grafik, der foregav at være fra WHO. Det har de gjort før om andre emner og vil formentlig gøre igen. Så er det bare mere af det samme – med nyt tema?

Svaret er på mange måder ja. Men når der er krise, er risikoen for kaos nærmere. Det er skræmmende nemt, og det kan være skræmmende farligt. Så ønsker man at skabe splid og grobund for mistillid, er det rette tidspunkt at sætte ekstra kraftigt ind.

Psykologisk krigsførelse er meget mere end nedkastning af flyveblade i fjerne lande. Der skal ikke særligt avancerede teknikker til at målrette budskaber om f.eks. spredning af coronavirus eller identifikation af specifikke smittebærere. Det kunne være målrettet indsat personel fra Forsvaret og Hjemmeværnet; rygter om et konkret smitte befængt hospital til ansatte, indlagte og pårørende; eller falske beredskabsmeddelelser blandt flygtninge i en lejr i Grækenland.

Hvis man ønsker at svække tilliden mellem borgere og myndigheder, skal man skabe tvivl om myndighedernes bevæggrunde. Vil man øge mistilliden mellem grupper i befolkningen, kunne en nem vej være falske opfordringer til det, der med et skrækkeligt udtryk er kendt som ’coronafester’.

Når folk nærer frygt og er utrygge, er det ideelle betingelser for spredning af desinformation og konspirationsteorier. Derfor er det ekstra vigtigt at være endnu mere kildekritisk nu, hvor mange bruger endnu mere tid på internettet.

Pas på hinanden.

Kontrollér fakta.

Stands spredningen – også af falsk information.

 

Jeanette Serritzlev er militæranalytiker på Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet, hvor hun beskæftiger sig med Information Warfare, informationsoperationer og psykologiske operationer.

 

Læs mere

Om den falske grafik, som danskerne delte: https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/tusindvis-af-danskere-deler-hjemmelavet-corona-tjekliste-men-budskabet-er-ubrugeligt

Om kinesiske udmeldinger om USA’s ansvar for virussen: https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-03-13/chinese-official-pushes-conspiracy-theory-u-s-army-behind-virus

Skrevet af Jeanette Serritzlev

Hun har i mere end 10 år beskæftiget sig med information og kommunikation i Forsvaret.
Hun er analytiker på Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet, hvor hun arbejder med forskellige former for information og påvirkning. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation samt Master i Militære Studier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0