Det begyndte med forfalskede check. Det blev til en markant rolle under besættelsen. Det førte til fængselsdom, landsforvisning og en afslutning som relativt succesfuld forfatter. Danske Flemming B. Muus var under britisk kommando en væsentlig figur under besættelsen. Hans historie både før, under og efter besættelsen lyder som en film, man gerne vil se.
Da han er 25 år, sender familien ham til Liberia i unåde, grebet i at forfalske check. Livet i Liberia synes at bekomme ham vel. Ud over et godt job får han to børn med den samme kvinde, mens han er der. Da meldingen om den tyske besættelse af Danmark lyder, ser Flemming B. Muus sig imidlertid nødsaget til at forlade Liberia. Han søger til England for at melde sig til allieret tjeneste og ender som chef for Special Operations Executive (SOE) i Danmark.
Det er også under krigen, at han møder sin hustru, Inkie, der hele hans liv fortsætter som en tro støtte; en rolle, hun fortsætter efter hans død og indtil sin egen. I det besatte Danmark gør han sig bemærket; på godt og ondt, og hans taktiske fortræffeligheder til trods har han en særlig evne til at skaffe sig uvenner. Han agerer egenrådigt dels i forhold til sine foresatte i England, dels i forhold til modstandsbevægelsen i Danmark; han lever godt og samler sammen til efter krigen. Af midler, der var møntet på modstandskampen. Det ender selvfølgelig galt, da boet efter krigen skal gøres op. Muus ender i vanære og i fængsel.
Flemming Muus og hans hustrus Inkies liv efter krigen er både trist og fascinerende; de lever i lånte huse i udlandet; de rejser til Sydafrika og kommer på fode, får adgang til det pænere borgerskab og får råd til at købe et hus. Som den film, historien lyder som, går det naturligvis galt.
Tilbage i Danmark har de svært ved at få fodfæste, indtil Muus udgiver sin første bog om sit liv, der bliver en sællert. Faldskærmschefen syntes at have ordet i sin magt, og hans bibliografi ender på mere end 20 bøger.
Sven Ove Gades bog er spændende læsning, som ud over Muus også giver et indblik i de mange interessekonflikter mellem forskellige dele af modstandsbevægelsen under besættelsen. Muus skildres som en mand, der tog chancer og udnyttede muligheder; også ud over grænsen. Men også som en pragmatiker, som i dette citat fra bogen (interview i Nationaltidende i 1953): ”Vi kæmpede jo ikke for at ændre forfatningen, for at få bedre sociale forhold – vi kæmpede for at få tyskerne ud,” der selvfølgelig er en kommentar til dele af den modstandsbevægelse, han både under og efter krigen havde et aparte forhold til.
Gades undertitel er ’helt og skurk’, og det er i den dobbelthed, at Muus’ historie bliver særligt interessant og spændende. Gade hverken ophøjer eller dæmoniserer sin hovedperson, men sk
river med nysgerrighed og fascination. Og det er forståeligt. Muus’ livshistorie kunne blive manuskriptet til en film, man gerne vil se.
Bogen får fire ud af fem stjerner på grund af skønhedsfejl og lovlig mange gisninger. En ekstra gennemskrivning havde også pyntet visse steder. Men det ændrer ikke på, at bogen er absolut læseværdig og dermed kan anbefales.
Kommentare