‘Under Sandet’ er historien om nogle unge tyske drenge, som ofres i de “voksnes” beskidte krigsspil. Om hvordan de bliver gjort til skurke i en hel nations øjne og må bøde for alle krigens ugerninger, trods det at de blot var børn og teenagere, da krigen brød ud.
Filmen foregår i dagene efter 2. Verdenskrigs afslutning. Tyskland har kapituleret, fem års tysk besættelse er ovre og regnskabets time er netop indledt. En engelsk konvoj bevæger sig over den dansk-tyske grænse og ombord på flere af køretøjerne sidder unge tyske krigsfanger. De skal udleveres til de danske myndigheder i Sønderjylland. De har nu tre dage til at lære at desarmere landminer, inden de bliver sendt ud til Vestkysten, hvor de med deres bare næver skal fjerne to millioner tyske miner under ledelse af den danske sergent Carl Leopold Rasmussen.
Hadet til tyskerne og minderne om krigen sidder dybt i den danske befolkning såvel som i Carl, der lader al sin vrede regne ned over de tyske krigsfanger, indtil en tragisk hændelse får ham til at ændre sit syn på fjenden; på det tidspunkt har mange dog allerede mistet livet til minerne.
Man antager, at over 2000 tyske soldater blev sendt ud som ‘frivillige’ mineryddere og at hen ved 250 tyske soldater mistede livet, mens 600 af dem blev lemlæstet.
Sergent Carl Leopold Rasmussen er i filmen iført en engelsk uniform. Grunden er at det var yderst begrænset med de danske uniformer efter krigen. De første 3-4 mdr efter kapitulationen var der stort set ingen, og derfor var der en del der gik i engelske uniformer i den første tid.
En historie vi helst vil glemme
Filmen er inspireret af virkelige hændelser, som stort set ikke er beskrevet i historiebøgerne. Det antages, at over 2000 tyske soldater blev tvunget til at fjerne miner, og at hen ved halvdelen af dem mistede livet eller lemmer.
– Efterkrigstidens historiefortælling med dens mange myter og helteberetninger har påvirket det billede, som vi danskere har af 2. Verdenskrig, af vores egen krigsindsats og vores påstået forsoning med besættelsesmagten. Men den har også fået os til at fortrænge historiske kendsgerninger og en historisk virkelighed, som kun sjældent er blevet fortalt, fordi den ikke passer ind i vores romantiserende historieopfattelse om modige frihedskæmpere og risikable sejladser tværs over Øresund.
Fortællingen i Under Sandet, er én af den slags historier, som burde være blevet fortalt, både fordi den er sandfærdig og fordi den giver et nuanceret billede af vores egen historie.
– Filmen er ikke et forsøg på at pege fingre eller skabe en kollektiv dårlig samvittighed 70 år efter krigens afslutning. Det er mere et ønske om at vise hvordan en befolknings had og fjendebilleder skabte frygt og rædsel blandt en gruppe unge drenge, der i virkeligheden blot havde ét eneste ønske i livet; at komme hjem til deres mor og far, fortæller filmens instruktør og manuskriptforfatter Martin Zandvliet.
Rollen som Carl Leopold Rasmussen, der har kommandoen over de tyske krigsfanger, bliver Roland Møllers første hovedrolle. Roland debuterede i fængselsdramaet ‘R’ og siden som sømanden Jan i Tobias Lindholms ‘Kapringen’ og Michael Noers ‘Nordvest’, sidstnævnte indbragte ham en Bodil for bedste mandlige birolle.
Filmen får biografpremiere den 3. december 2015
Der var jo ingen, der bekymrede sig om de tyske soldater, som blev brugt til at rydde landminer på Skallingen, lige efter anden verdenskrig.
Ikke et af vores stolteste øjeblikke.
❤️
Bliver glad,som i meget glad hvis du Natalia Cecillia Christiansen inviterer mig ind og ser denne
❤️
“Stort set ikke beskrevet i historiebøgerne?” Wtf :D bare man sætter sig lidt ind i historien støder man altså på det mange gange :D
Så er der lidt minder fra dengang, du gjorde det, Eddie
Gidder jeg seriøst godt at se
Den ser god ud
Med alt respekt, syntes jeg det var upassende at indsætte helt unge mennesker til det beskidte arbejde med at rydde miner, jeg har selv erfaring fra forsvaret, hvad angår miner.
TV SYD har en serie film der hedder Bunkerne om 2. verdenskrig på vestkysten. Her er et link til et afsnit om minerydningen. http://www.tvsyd.dk/arkiv/2013/06/16?video_id=59451&autoplay=1
Den skal jeg se. Den ser langtrukken men god ud.
Har set filmen. Og det er uden tvivl en af de bedste danske film i meget lang tid
Jeg glæder mig sindssygt meget til den film!!
Nicolaj!!!!! Fedt!!!
Husk på her 70 år efter, at der (forståeligt nok) i tiden umiddelbart efter krigsafslutningen herskede krigs-mentalitet… Nu kigger vi på det med freds-mentalitet og på LAAAANG afstand….
Hmm de havde sku nok også værnepligt
“Underligt / undren” at se een fra 1 st .Para Regiment. Tale Dansk, uden nogen form af engelsk dialekt … .. …
Der var mange udlændinge,her i blandt danskere, der gjorde tjeneste i de engelske styrker.
Jeg har deltaget i rydningen af omkring 15000 miner på Skallingen mellem 2007-2010. Så helt færdige blev de ikke.
Det ligner jo unægteligt endnu en omgang oikofobisk skidt. Hvad siger du, Kuzma Pavlov?
De tyske soldater der deltog i minerydningen var ikke tvunget til det.
Der ligger stadig miner derude jo. Dog ikke ret mange
Ikke noget at være stolte over som danskere der levede fedt af at sælge landbrugsvarer til Tyskland under hele krigen. Men det er sejrherren der skriver historien.
Mange havde (og har stadig lader det til) dårlig samvittighed over vi arbejde så tæt med tyskerne under krigen…mange ville nok helst glemne det…
Inden i begynder at side og dømme i jeres sofabagklogskab, så husk lige at tyskerne i årene før have lavet nogle gangske forfærdelige ting. Så når der nogen der var sure, bitre eller onde. Ja så var der en grund til det. – Og ja det var et frygteligt arbejde de blev sat til. !
Ja, så mangler de bare at fjerne alle bunkerne langs vestkysten
Selv i dag overkompensere vi for sammenarbejds-politikken…og vil vædde med at 9 ud af 10 tysker sat til at rydde miner, aldrig havde lagt en mine ud selv…
Forsæt med at overkompensere…ændre ikke på fakta dog.
Det var vel tyskerne der havde lagt dem så det må vel være rimeligt de selv fjerne dem igen?
Vi fik børn til at fjerne dem… Vi stillede helt unge drenge til ansvar for noget de ikke havde gjort, det er en skamplet ud og alle grænser!
Var et brud på Genevekonventionen omkring beskyttelse af krigsfanger. Stk. III. Genève-konvention (1929) beskytter krigsfanger. Soldater, der overgiver sig eller tages til fange, må ikke slås ihjel. Den kaldes også for krigsfangekonventionen
Vi var ikke søde sejrherre…til trods for vi sammenarbejde med tyskerne det meste af krigen…måske derfor vi overkompenserede her…
det var dem som lagde minerne så det blev dem som skulle finde dem sådan var det
Man må ikke som “good guy” bryde Genevekonventionen.
Simon det var også voksne soldater som var ved vestkysten dem s var i krylen houvig ved søndervig kom ikke hjem inden der var renset for miner
Du læser jo ikke hvad der bliver skrevet…det strider imod konventioner (og moral) vi påstår at følge…ingen undskyldning.