Sverige genindfører værnepligten

Syv år efter at værnepligten blev skrottet, vil den svenske regering nu igen begynde at kalde unge til session. Hvert år skal 4000 personer aftjene værnepligt.

Håbet var, at flere frivillige ville springe til og trække i uniformen. Men faktum er, at antallet af nye rekrutter i det svenske forsvar satte i baglæns march, da landet i 2010 afskaffede værnepligten.

Derfor vil Sveriges regering fra juli genindføre værnepligten, der teknisk set blev suspenderet for syv år siden.

– Vi har haft svært ved at bemande vores krigsenheder på frivillig basis, og det må vi på en eller anden måde gøre noget ved. Derfor er det nødvendigt at genaktivere værnepligten, siger forsvarsminister Peter Hultqvist ifølge Sveriges Radio.

Foruden besværet med at finde rekrutter ad frivillighedens vej begrunder regeringen beslutningen med en forværring af sikkerhedssituationen i landets nærområde.

Hvad det dækker over, udpensler forsvarsminister Peter Hultqvist ikke. Men det er nærliggende at tro, at svenskerne har en øget trussel fra Rusland i tankerne.

– Den russiske magtpolitik er længe blevet undervurderet og nedtonet, siger Wilhelm Agrell, sikkerhedsekspert ved universitetet i Lund, til nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen om at genindføre værnepligten betyder, at 13.000 unge født i 1999 til sommer bliver kaldt til session. Heraf vil 4000 blive udvalgt til at tjene i militæret på en 11 måneder lang grunduddannelse. Det samme antal skal indlemmes i forsvaret året efter.

Blandt de 4000 vil der også være personer, der melder sig frivilligt.

Forsvarsministeren frygter ikke, at den kommende praksis vil betyde, at nogle bliver tvunget ind i et system, som de ikke ønsker at være en del af. Mange unge går rundt med en soldat i maven, mener han.

– Vi har gode forudsætninger for at finde frem til disse personer, siger Peter Hultqvist til nyhedsbureauet TT.

Under det frivillige regime er det dog blot lykkedes det svenske forsvar at lokke omkring 2500 personer årligt til at trække i trøjen.

Stefan Ring, militærstrateg ved Försvarshögskolan, kalder det en fejl, at værnepligten blev sat på pause.

– Det er klart, at det var en forhastet beslutning. Ellers havde man ikke været nødt til at ændre det igen, siger han til TT.

Han peger samtidig på, at der reelt er et markant større behov for nye soldater end de 4000, der nu vil blive indlemmet i forsvaret årligt.

For at kunne forsvare Sverige, der ikke er medlem af Nato, skulle der nærmere rekrutteres det dobbelte antal, vurderer Ring.

Den svenske regerings beslutning om at genindføre værnepligten kommer på baggrund af en anbefaling fra et ekspertudvalg. Samme udvalg skrev i sin rapport, at der fra 2023 kunne opstå et behov for at udvide værnepligten til at omfatte 8000 mænd og kvinder årligt.

Værnepligtens historie i Sverige

* Sverige indførte værnepligt i 1901. I mange år blev næsten alle mænd kaldt ind for at gøre militærtjeneste og deltage i øvelser. Værnepligten kunne strække sig fra 80 op til 450 dage.

* I 1995 blev værnepligten en del af den såkaldte totalforsvarspligt, som omfattede alle svenskere – både mænd og kvinder – mellem 16 og 70 år.

* I 2010 blev værnepligten afskaffet. Teknisk set blev det besluttet, at man skulle lade værnepligten “hvile” i fredstider. Dermed blev der i praksis tale om et professionelt militær med frivillig rekruttering.

* Det frivillige system medførte et stort fald i antallet af nye rekrutter. I 1995/1996 blev i alt 36.903 personer indlemmet i militæret. I 2010 var antallet faldet til 1644.

* Fra 1. juli vil værnepligten igen træde i kraft.

Kilder: SVT, nyhedsbureauet TT.

/ritzau/