Ardennerslaget i december 1944, var de hårdeste kampe som Amerikanerne oplevede i Europa.
Ardennerne ligger i det nordlige grænse område mellem Frankrig, Luxembourg og Belgien. Ardennerne er små byer, smalle veje, bakker og tæt skov. Ikke et sted man forventede en fuld skala militær offensiv. Men det var lige præcis det der kom d. 16. december. Da cirka 200.000 tusinde tyske soldater angreb med kurs mod Antwerpen.
Antwerpen havn var forsyningshavn, hertil sendte man alt man skulle bruge for at besejre Nazi-Tyskland. Udover at det giver god mening, at fratage fjenden sine forsyningsmuligheder, mente Hitler også, at man også fik slået én kile ned mellem den i “Unaturlige alliance” mellem Amerikanerne og Briterne, som ville føre til, at de ville bede om fred. Den tanke virker jo fuldstændigt vanvittigt, men det var faktisk tæt på, at ske.
I de sidste måneder af 1944 går frontlinien ned gennem Ardennerne, her er ganske roligt. Amerikanerne hviler ud, opbygger de kampslidte enheder med nye rekrutter. Man har store tab nord for Ardennerne i Slaget om Hürtgenskoven, et område på kun 129 kvadrat kilometer hvor Amerikanerne kæmpede mod tyskerne i fem måneder.
Amerikanerne i Ardennerne var altså en blanding af erfarne og mange helt nye folk. I en hær som var vant til offensiv og ikke defensive kampe. Modsat stod en tyske hær, med stærke enheder men også mange nye og uerfarene soldater. I en hær som de sidste tre år har kæmpet defensive og ikke offensive kampe.
Det mest bemærkelsesværdige var, at tyskerne fik opbygget en offensiv styrke med over 200.000 soldater, kampvogne, artilleri og store mængder forsyninger. Uden det blev opdaget før om morgen d. 16 december hvor angrebet startede.
Ardennerne slaget blev en knytnæve i ansigtet på amerikanerne, da må siges at have sovet i timen. Det er ganske sikkert også derfor at der er skrevet så mange bøger om netop dette slag. Og nu også en på dansk, skrevet af en dansker. Hvilket jeg kun kan glædes over.
Da det er en historisk bog, så kan bogen jo ikke indeholde noget nyt. Jeg havde det som om jeg havde læst det hele før. Selv superlativerne som ofte følger med når kamphandlinger beskrives, Hvordan amerikanerne dygtigt og velovervejet ydede modstand, hvorimod tyskerne indædt og blodtørstigt angreb. En retorik som jeg voldsom træt af.
Bøger om slag kan nemt ende i lange opremsninger af militære enheder og hvor de stod overfor hinanden. Her mistede jeg i hvert fald ofte overblikket. I denne bog er det holdt på et meget fint niveau. De mange aspekter i en stor offensiv er delt op i mindre kapitler som giver et godt overblik.
Man får aldrig en oplevelse af spænding, kaos eller panik. Som læser kommer man ikke rigtigt med ind i kampen og får desværre heller ikke en fornemmelse af hvor hårde kampe der blev udkæmpet. Bogen bliver aldrig spændende eller særligt medrivende. Bogen bærer ofte præg af en historiske opremsning, istedet for en fortælling. På den måde bliver bogen nok lidt mere smal i sin læserskare – man skal med andre ord være lidt mere militær nørd for, at finde denne bog interessant.
Har man læst lidt bøger om anden verdenskrig og gerne vil lidt dybere ind i historien så er denne bog et godt bud.
Kommentare