[tps_header]

Frømandskorpset og Jægerkorpset deltager i ny Nordic NATO Special Operations Combat Medic uddannelse, som gør dem i stand til at redde liv på et højt specialiseret niveau på en krigsscene. De danske specialstyrker må dog endnu ikke udføre blodtransfusioner, som er en del af principperne i uddannelsen.

Det er en iskold, mørk aften, og et voldsomt raketangreb rammer byens torv. Mange hårdt sårede indbyggere ligger på den frosne jord skrigende eller livløse mellem brændende biler og tyk, kvælende røg. Angrebet fortsætter med konstante sprængninger på og omkring torvet. Specialoperationsstyrker fra Frømandskorpset og Jægerkorpset samt fra Norge, Finland og Sverige overtager hurtigt området. De samler de sårede og prioriterer behandlingsrækkefølge blandt mennesker med bortsprængte lemmer med blødende kødtrævler, bensplinter, hovedskader, halsskader, åndedrætsskader og alt derimellem. Soldaterne arbejder hurtigt og effektivt. De taler lavmælt og beroligende, imens de bærer de sårede ind i en bygning og begynder at behandle. De sårede kvinder og mænd klager sig og græder, og nogle ligger foruroligende stille hen.

Soldaterne sikrer frie luftveje, stopper blødninger, lægger drop, giver væske og medicin, også intramuskulært og intravenøst, og havde det ikke foregået i Danmark, så kunne de også have givet blodtransfusion. Dette er ikke tilladt i Danmark. Udenlandske specialstyrker giver nemlig også blod på krigsscenen fra såkaldt ”walking blood bank”. Altså blod som soldaterne kan indgive fra sig selv til hinanden på stedet, eller fra blod de har opbevaret på køl og medbragt på operationer langt inde bag fjendens linjer, hvor der ikke er adgang til helikoptere og felthospitaler.

Forsvarets Sundhedstjeneste, Pre Hospital Board, har besluttet, at danske specialoperationsstyrker ikke må udføre blodtransfusioner.

»Som udgangspunkt mener vi, at vurderingen af om en patient kræver blod skal være en lægefaglig vurdering. Desuden, hvad hjælper en portion blod, hvis man er gennemhullet? Man skal ikke tro, at hvis bare de kan give blod, så kan de redde hele verden… Vi mener, at der kan være større risiko ved at indgive blod end ved at lade være. For eksempel skal man jo sørge for, at der er forlig mellem det blod man indgiver til modtagers blodtype. Derudover kan det også være et problem at opbevare blodet. Der er også det lovgivningsmæssige. Det, der vejer hos os er, at man kan lave større skade ved at give blod end ved at lade være. Vi er i dialog med specialtroppelæger om det her, så vi har ikke lukket det, men vi er bare ikke nået til det endnu, eller har givet grønt lys. Vi vil da gerne arbejde hen imod det, og derfor har vi øjnene åbne og kigger på, hvad der kommer fra andre lande og holder øje med, hvad der står i litteraturen om det her« udtaler Stabslæge ved Forsvarets Sundhedstjeneste, Hans Ole Jørgensen.

De danske specialstyrkelæger mener også, at det er vigtigt at forholde sig til de faglige udfordringer.

»Spørgsmålet om indførelse af blodtransfusion hos den sårede allerede på POI (Point of injury) skal underkastes samme validering som ved andre medicinske spørgsmål.
Altså, hvilke relevante faglige forbehold bør vurderes, og kan de praktisk løses?
Og, hvorledes vægtes disse forbehold relativt til den potentielt livsreddende effekt af tidlig blodtransfusion?
Jeg synes, vi skal drage nytte af det udviklingsarbejde, der allerede har fundet sted hos vores allierede i Skandinavien og i USA og inddrage kapaciteter herfra til for eksempel en mini-konference« siger Overlæge, Speciallæge i Ortopædkirurgi, Amager Hospital, Claus OL Hansen.

Flere billeder nederst i artiklen – Fotos: Henrik Palshøj

 

The Golden Hour

Blodtransfusion har været udført af soldater med særlig medic-uddannelse siden 1917 på stort set alle verdens krigsscener. Hårdt sårede patienter øger overlevelseschancerne, såfremt de bliver behandlet meget hurtigt efter skaden er indtrådt. Det kaldes The Golden Hour.

Although there has been opportunity to carry out the Operation on a very few cases as yet, there is no doubt that the blood transfusion by the syringe method can be done easily in an A.D.S., advanced dressing station, and, in the writer’s opinion, could be done in an average regimental aid post; and by its use some cases of severe primary haemorrhage which would in the natural course of events die in the forward area will live to reach the casualty clearing station. June 22, 1918; Blood Transfusion In A Field Ambulance, The British Medical Journal.

Amerikanske studier af tabstal viser, at op mod 90 procent af alle kamprelaterede dødsfald sker på kamppladsen inden de tilskadekomne når en etableret behandlingsfacilitet.

Fresh whole blood has been an option for transfusion to casualties during combat since WWI due to its immediate availability from the “walking blood bank” and its effec- tiveness. Fractionation techniques and storage solutions developed after WWII improved the utilization and increased the storage time of blood products. Consequently, the need for whole blood transfusions has decreased but continues to be an effective alternative in austere combat settings. (TRANSFUSION Volume 52, May 2012)

Overlæge Geir Strandenes ved Norges Marinejægerkommando har netop været en af hovedtalerne ved Special Operations Medical Association Conference; ’2014 8-11 Dec., Scientific Assembly i Tampa Florida. Han er ikke i tvivl om, at muligheden for at indgive blod på kamppladsen i barske, øde egne kan redde liv. Han fortæller, at Marinejægerkommandoen i Norge i flere år har samarbejdet med Blodbanken ved Haukeland Universitetssygehus i Bergen for at gøre prehospitale transfusionsrutiner så sikre som muligt. Samarbejdet har også ført til ændringer i civil praksis. Frysetørret plasma og erytrocyttkoncentrat¹ er i brug ved flere luftambulancebaser og leukocyttreduceret fuldblod² vurderes som alternativ til de få patienter som har akutte, livstruende blødninger.

»Det danske Frømandskorps har implementeret TCCC, Tactical Combat Casualty Care retningslinjer og træningsprincipper. De nye retningslinjer anbefaler ‘fuld blod’ som den foretrukne væskeerstatning ved livstruende blødning. Hvis de skal følge retningslinjerne, så bør danske specialstyrker også få mulighed for at give blodtransfusion. Risikoen for at dø, hvis blødningshock udvikler sig før patienten når et kirurgisk behandlingssted, overstiger 35 procent, det vil sige 1 af 3 vil dø. Risikoen ved at give blodtransfusion efter en godkendt protokol er minimal sammenlignet med gevinsten. Hensigten med at give blodtransfusion er at holde patienten i live, indtil kirurgisk behandling kan gives« udtaler Geir Strandenes, MD Anesthesiologist, SMO NORNAVSOC, Dept. of Immunology and Transfusion Medicine, Haukeland University Hospital.

Tactical Combat Casualty Care

Tactical Combat Casualty Care- ,TCCC, principperne er blevet standarden for pre hospital behandling på kamppladsen på lige fod med Pre Hospital Trauma Life Support, PHTLS, som kendes fra samtlige ambulancetjenester verden over inklusiv de danske.

TCCC principperne er implementeret på baggrund af en meget omfattende skadesregistrering fra alle de konflikter, USA har deltaget i siden Koreakrigen. De er målrettet behandling af de forebyggelige dødsfald, og tager udgangspunkt i at håndtere netop disse skadestyper som f.eks. massive blødninger, luftvejs- og respirationsproblemer. Principperne bliver jævnligt opdateret for at tilpasse behandlingen til de aktuelle skader, der ses på kamppladsen, af en komite, der består af nogle af USA’s førende traumeeksperter, erfarne militærkirurger samt medics fra alle værn.

»Uddannelsen er målrettet medics, der skal håndtere de skader, der opstår som følge af den asymmetriske krigsførelse, der er soldatens virkelighed i dag. Det adskiller sig meget fra de skader en dansk paramediciner eller akutlæge møder i deres dagligdag. Dette er meget vigtigt at huske på, når man lover sine soldater lige så god behandling i konfliktområder, som hvis de kom til skade i Danmark. En standard dansk paramediciner mangler helt essentielle færdigheder for at håndtere disse skader på egen hånd, når patienten ikke kan afleveres på et traumecenter inden for ”The Golden Hour”« siger Frømandskorpsets Seniormedic, Egge.

NNSOCM, Nordic NATO Specialoperations Combat Medic program blev til i et forsøg på at skabe et alternativ til Special Operations Combat Medic uddannelsen i USA, som var det eneste kursus målrettet til specialoperations medic. Ideen udspringer af en research workshop for SOF-læger, specialstyrkelæger og SOF-medics i NSHQ, NATO Special Operation Headquarter, som definerede, hvad en SOF medic skal kunne. Siden udviklede norske, svenske og danske SOF-læger og SOF-seniormedics uddannelsen med henblik på at styrke samarbejdet mellem enhederne. Dette skulle give de skandinaviske medics bedre forudsætninger for at virke som specialoperationsstyrke medics. NORDEFCO, Nordic Defence Coorporation fik interesse for projektet. Herfra udvikledes endeligt NNSOCM.

Forsvarets Sundhedstjeneste er arrangør af den danske del af uddannelsen, som foregår i Danmark, Finland, Norge og Sverige over i alt fem intensive måneder.

 

¹ Erytrocytkoncentrat består af røde blodlegemer, som er blandet op i særlig næringsløsning, såkaldt SAGM med henblik på at forbedre holdbarheden.
² Leukocytreduceret fuldblod er blod, hvor mængden af hvide blodlegemer er reduceret.

 

[/tps_header]