De nye sikkerhedspolitiske realiteter øger behovet for civil forberedelse. Kriser kan opstå af mange årsager – fra ekstreme vejrhændelser til cyberangreb eller direkte sabotage. Efterretningstjenester peger på, at Rusland anvender hybride metoder som desinformation, cyberangreb og fysisk sabotage, og vi har oplevet hændelser med droner i dansk luftrum og hændelser, der udfordrer kritisk infrastruktur. Samtidig er truslen om destruktive cyberangreb stigende. Selvom der ikke er tegn på et regulært militært angreb mod Danmark, udfordrer disse hybride hændelser vores samfundssikkerhed.

Myndighederne anbefaler, at alle husstande kan klare sig selv i minimum tre døgn uden ekstern hjælp.

Dette “72-timers beredskab” betyder, at du og din familie har basale fornødenheder, hvis strøm, vand, internet og indkøb midlertidigt ophører.

Ved at være selvhjulpen i den første fase giver I beredskabet mulighed for at støtte de mest udsatte og arbejde på at genoprette normaltilstanden. Jo flere borgere der kan klare sig selv og hjælpe naboer, desto stærkere står samfundet.

Nedenfor er en praktisk guide til, hvordan du bygger et hjemmeberedskab i tilfælde af krig, kriser og sabotage.

Guiden bygger på officielle anbefalinger og supplerer med konkrete prepping-råd: mad, vand, medicin, varme, lys, kommunikation, apps og hvordan man klarer sig uden strøm og internet.

Overblik – Hjemmeberedskab i 3 døgn (kort tjekliste)

• Drikkevand: 3 liter pr. person pr. døgn → ca. 9 liter pr. person til 3 døgn. Husk vand til kæledyr.
• Mad: Holdbar mad til 3 døgn, helst uden behov for komfur/ovn.
• Medicin & førstehjælp: Min. 3 døgns forbrug af nødvendige lægemidler + førstehjælpskasse.
• Hygiejne: Toiletpapir, håndsprit, vådservietter, bind/bleer osv.
• Varme: Tæpper, dyner, varmt tøj – ophold i ét rum ved længerevarende kulde.
• Lys & energi: Lommelygter/pandelamper, batterier, stearinlys, tændstikker.
• Kommunikation: Batteridrevet/sol-/håndsving-FM-radio + opladet mobil og powerbank.
• Betaling: Fysiske betalingskort (kend pinkoder) og et mindre kontantreserve i mønter/små sedler.
• Særlige behov: Modermælkserstatning, medicinsk udstyr, dyremad, ekstra reservedele til høreapparater (batterier) eller briller.

Vand og fødevarer: Sådan bygger du et 72-timers nødforråd

Vand

• Regn med 3 liter pr. person pr. døgn: til drikke og eventuel let tilberedning. For 3 døgn = 9 liter pr. person.
• Brug fødevaregodkendte dunke eller flasker. Fyld med rent vand og opbevar køligt og mørkt. Rotér vandet et par gange årligt (brug ældre vand til fx vanding).
• Alternativer: vandrensningstabletter eller bærbart vandfilter (fx LifeStraw, Katadyn) til at gøre naturligt vand drikkeligt, hvis lageret slipper op.

Mad

• Prioritér mad, I rent faktisk spiser, men i langtidsholdbar form. Gode kategorier: dåsemad, knækbrød, tørvarer, pålæg på glas/tube, nødder, energibarer og UHT-mælk.
• Eksempel på madmængde pr. person (3 døgn):
• Konserves/retter: 3–6 dåser/retortposer (1–2 pr. dag afhængig af størrelse).
• Tørvarer (knækbrød/pasta/ris): 500 g – 1 kg (husk at pasta/ris kræver kogning).
• Pålæg/protein: 1 glas + 2–3 dåser (fx tun, makrel, bønner).
• Snacks/energi: 300–500 g (nødder, chokolade, tørret frugt, energibarer).
• Frugt/grønt: 3 portioner (fx æbler, gulerødder) eller 1–2 dåser frugt.

Rotation

• Køb lidt ekstra, hver gang du handler, og brug løbende af dit lager i hverdagen. På den måde roterer du varerne, så intet går til spilde.

Madlavning uden strøm

• Grill eller bål (udendørs) kan bruges til at koge vand og varme mad. Brug aldrig grill/åben ild i lukkede rum.
• Stormkøkken (sprit/gas) er praktisk og kompakt til at koge vand. Hav rigeligt brændstof.
• Feltrationer/frysetørrede måltider er lette at opbevare og mætte, men kræver kogende vand (eller selvvarmende varmere i særlige MRE-pakker).
• Husk dåseåbner, spækbrænder/kniv og robuste kogegrej, som kan bruges udendørs.

Medicin, førstehjælp og hygiejne

Medicin

• Hav mindst 3 døgns medicinlager for alle, der tager kronisk medicin (insulin, hjertemedicin, astma, psykofarmaka mv.). Rotér og hold øje med udløbsdatoer.
• Gem recepter eller kopier af vigtige papirer, så du kan få genforskrevet i en krise, hvis nødvendigt.

Førstehjælpskasse

• Mindst: plaster, kompresser, elastikbind, gazebind, desinfektion, smertestillende, termometer, saks, tape og engangshandsker.
• Hav en kort, printet guide til førstehjælp (eller en førstehjælps-app installeret offline).

Jodtabletter

• Overvej at have jodtabletter til rådighed til personer under 40 år, gravide og ammende, hvis der sker en nuklear ulykke. Tag kun på myndighedernes anvisning.

Hygiejne

• Toiletpapir, affaldsposer, håndsprit, vådservietter, bind/bleer, tandpasta/sæbe nok til nogle dage.
• Plan for sanitet ved vand-/kloaksvigt: fx solide affaldsposer i spand som midlertidigt toilet, med kattegrus eller klor for lugtkontrol.

Varme, beklædning og overlevelse i koldt vejr

• Hav rigeligt varmt tøj inklusive uld, lag-på-lag, huer, handsker og gode sokker.
• Saml husstanden i ét rum for at bevare varme. Isolér vinduer med tæpper eller presenninger, hvis nødvendigt.
• Soveposer kan være meget effektive; overvej vinter-soveposer til alle i familien.
• Stearinlys og fyrfadslys giver lidt varme; brug altid brandsikkert underlag og hold opsyn.
• Har du brændeovn eller pejs: opbevar tørt brænde og sørg for sikker håndtering.
• Forsigtige alternative varmekilder som petroleumsovne kræver god ventilation og kendskab.

Belysning og kommunikation

Belysning

• Pandelampe pr. person er ideel (giver frie hænder). Hav ekstra lommelygter og rigeligt batterier.
• Overvej genopladelige lygter + powerbank eller solcelleoplader som backup.

Radio

• En batteridrevet FM-radio eller en nød-radio med håndsving/solcelle er essentiel for myndighedsmeddelelser, hvis mobilnet og internet svigter. DR udsender beredskabsmeddelelser ved alvorlige hændelser.

Mobil og opladning

• Hold mobilen opladet, og hav mindst én stor powerbank (10.000+mAh). Oplad powerbanks jævnligt. Billader og solcelleoplader er nyttige alternativer.

Alternative kommunikationsmidler

• Walkie-talkies (PMR) fungerer lokalt uden net og er lovlige i Danmark.
• Amateur-radio (med licens) er det mest robuste alternativ for længere rækkevidde, men kræver træning og udstyr.
• Lokale Bluetooth/WiFi-mesh-apps (fx Bridgefy, Briar) kan bruges som nødløsning mellem telefoner i nærheden, men kræver forudinstallation og er kun til kort rækkevidde.

Varsling

• Lyt efter sirener og følg instrukser: gå indendørs, tænd for radio/TV og følg myndighedernes anvisninger. Brug 112 kun til akutte, livstruende nødsituationer.

Digitale hjælpemidler: Apps og offline-værktøjer

Generelt råd: Installer og test apps inden en krise – du kan ikke regne med at hente nye apps under en hændelse.

• Offline-kort: Gem offline-kort i Google Maps, HERE WeGo eller Maps.me for navigation uden net.
• Førstehjælp: Hent en førstehjælps-app (fx Røde Kors) med offline-instruktioner.
• Nød-information: Gem PDF’er med vigtige instrukser (fx lokale evakueringssteder, familiekontakter). Print vigtige numre og hav dem på papir.
• Krise/beredskabs-apps: Overvej en lokal beredskabsapp eller generelle tjekliste-apps til offline-brug, hvor du kan gemme kontaktlister, tjeklister og dokumentation.
• Kommunikation offline: Installer apps til kommunikation uden internet (bridgefy/briar) hvis du og dine nærmeste vil bruge dem — men husk begrænset rækkevidde.
• Underholdning offline: Hent lydbøger, podcasts og e-bøger til at holde stemningen oppe under lange tider uden net.

Klarer du dig uden strøm og internet?

Hverdagsøvelse: Sluk hovedafbryderen nogle timer som øvelse — det afslører mangler i udstyr og rutiner og hjælper familien til at vænne sig til situationen.
Papir og grej: Hav en fysisk mappe med kopier af pas, forsikringer, medicinlister og chokerende optegnelser. En lille “go-bag” ved døren med vigtige dokumenter, lidt kontanter, lommelygte og førstehjælp kan spare dyrbar tid.
Transport: Offline-kort, en pumpet cykel med lappegrej og viden om lokale evakueringsruter er nyttigt, hvis benzinen eller elektroniske betalingsmidler ikke fungerer.
Økonomi: Hav et lille kontantreserve (fx 500–1.000 kr.) i blandede sedler og mønter til at købe mad, brændstof eller andre fornødenheder ved strømafbrydelse.

Sikkerhed og nabohjælp

• Kend dine naboer og lav en enkel plan: Hvem tjekker hvem under en krise? Hvem har specielle behov?
• Delt ressourcedeling (værktøj, generator, varmeudstyr) kan øge overlevelseschancer lokalt – men gør det struktureret og uden at skabe panik.
• Undgå unødig deling af rygter i sociale medier — del kun verificerede oplysninger og følg myndighedernes kanaler.

Mental forberedelse og færdigheder

• Læring og træning er mindst lige så vigtig som udstyr: førstehjælpskurser, brandøvning og basale friluftsfærdigheder (madlavning over bål, vandrensning) er nyttige.
• Inddrag børn på en rolig måde: lav små øvelser og fortæl, at planer er for at passe på hinanden — ikke for at skræmme.
• Under en krise kan små luksus-ting (kaffe, en god chokolade, et spil) gøre stor forskel for moralen. Hav noget “trøst” i dit beredskab.

Udvidet forberedelse

Nogle vælger at gå udover 72 timer og forberede sig for uger eller måneder (have, regnvandopsamling, generator, større madlager).

Det kræver mere plads, kapital og planlægning (fx langsigtet rotation af fødevarer, lovgivning ved større brændstof-lagre osv.). For de fleste familier er 72 timer et fornuftigt minimum.

De fleste har også lidt i køkkenskabene i forvejen… som jo også skal tages med i betragtning.

Skab en overhøjde – For din og fællesskabets skyld

At forberede sig på krig, krise og sabotage er ikke panik, men praktisk fornuft i en tid med større usikkerhed.

Et simpelt, vedligeholdt nødberedskab for tre døgn er en lille investering, der kan gøre en stor forskel, hvis noget går galt.

I virkeligheden er det vel det man kan kalde ægte samfundssind. For ved at DU forbereder dig – gør at myndighederne kan hjælpe de svage, syge og ældre, som kan få den nødvendige hjælp.