Rusland: Den korte version af den store historie

Verdens største land, der har været invaderet og truet fra alle sider, bruger historien som et væsentligt element i sin selvfortælling. Mark Galeotti forsøger på kort plads at give et rids over en lang historie med mange facetter.

Af Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på Forsvarsakademiet

Ruslands historie på 200 sider; kan det overhovedet lade sig gøre? Selvfølgelig ikke hvis det skal gøres i detaljer, men Galeottis målsætning er heller ikke at skrive den fyldestgørende historie om Rusland. I stedet er det at tilbyde et overblik – og at vise, hvordan Rusland og russerne selv løbende har forsøgt at forstå, fortolke og skabe deres egen historie. Derudover indeholder bogen mange litteraturforslag til videre læsning. Det begynder godt, men desværre holder bogen ikke niveauet hele vejen.

Første kapitel bruges på vikingernes erobring af det, der blev til riget Rus. Vikingehøvdingen Rurik, som Galeotti så venligt kalder ’dansk’ (hvilket andre kilder bakker op, men andre steder igen benævnes med forskellige skandinaviske identiteter), indtog Novgorod omkring år 860 og dannede riget Rus. 20 år senere flyttede vikingen Oleg hovedstaden til Kiev, hvor Vladimir den Store senere lod sig kristne i 988. Det, at den russisk-ortodokse kirkes arnested er Kiev, har givet byen prædikatet af ’alle russiske byers moder’, hvilket har medført og til stadighed har betydning for det nuværende Ruslands syn på Kiev og Ukraine. For Rusland er historien ifølge Galeotti et ’constant nation building project’. Således bliver den historiske reference til dåben af Vladimir også brugt som argument for den nutidige fortælling om, at Ukraine ikke har selvstændig berettigelse som stat.

Bogens vellykkede begyndelse lover godt, men det varer ikke ved. Perioden med mongolske herskere over et par hundrede år klares på 20 sider og virker noget overfladisk. Romanov-dynastiet og Peter den Store omtales på en måde, der virker langt mere engageret fra forfatterens side, selv om den tildelte plads er nogenlunde den samme. Ligeledes får perioden fra 1905 til Sovjetunionens fald 30 sider. Vi taler her om en periode, der dækker revolutionen, etablering af Sovjetunionen, Stalins terror, den store fædrelandskrig, tøbruddet med Khrusjtjov og den kolde krig. Det ender med hverken at være fugl eller fisk.

Galeotti er for dygtig til at være dårlig, men han producerer også meget – hurtigt. Det virker, hvis jeg må være lidt grov, som om den er lavet som ’lufthavnslecture’ frem for en historiebog, der efter endt læsning kan bruges som opslagsværk (som jeg plejer at bruge historiebøger). Det indledningsvis lovede forsøg på at forstå den russiske måde at bruge og genskrive historien på bliver kun i mindre grad opfyldt. Her tilbyder Vibeke Sperlings bog ’Russernes drømme’ meget mere.

Det er svært at uddele stjerner til bogen, for det vil afhænge meget af de forudsætninger og forventninger, som læseren kommer med. Bogen har det galeottiske præg af anekdoter og mange interessante detaljer.

Den er bestemt ikke dårlig, men den er for overfladisk til at være fantastisk.

Som overbliksbog fejler den ved ikke visuelt at give et overblik, og der er ingen referencer undervejs, hvor man kan søge efter eller efterprøve det, der fremstilles. Med det manglende overblik, der kunne have hjulpet bogen på vej, ender den samlet set med en jævn bedømmelse.

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *