Ros til Hjemmeværnet for stormindsats

Foto: Flemming Nørskov - HJv.dk
Bemærk: Denne artikel er mere end 12 år gammel. Indholdet kan være forældet.
Foto: Flemming Nørskov  - HJv.dk
Foto: Flemming Nørskov – hjv.dk

Både det statslige redningsberedskab og Hjemmeværnet har haft travle dage i forbindelse med stormen Bodil
Mere end 400 mand fra det statslige redningsberedskab og 370 mand fra hjemmeværnet har været indsat i forbindelse med stormen Bodil.

”Det statslige redningsberedskab og vores frivillige i hjemmeværnet har gjort en kæmpe indsats overalt i landet. Jeg er stolt over, at vores beredskab endnu en gang har gjort en reel forskel for de mange mennesker, som blev ramt af stormen, og vi skylder dem en stor tak for deres arbejde.” lyder de rosende ord fra forsvarsminister Nicolai Wammen.

LÆS OGSÅ :  Hjemmeværnet får de første nye GD’er med våbenaffutage

Over hele landet har hjemmeværnet støttet politi, beredskab, forsvar og brandvæsen, og Beredskabsstyrelsen har siden stormen begyndte torsdag været indsat mere end 160 gange til bl.a. bortpumpning af vand fra oversvømmede områder, afstivning af ødelagte huse og rydning af veje og jernbaner for væltede træer.

Hjemmeværnets indsats har i dag lørdag primært været koncentreret omkring Nordsjælland og Roskilde-området. Lørdag morgen stillede 40 frivillige i Frederikssund, der er blandt de steder i landet der er hårdest ramt af den stormflod, der fulgte i kølvandet på Bodil. I alt er 143 frivillige hjemmeværnssoldater lørdag indsat på Sjælland. Desuden er 47 fastansatte fra Totalforsvarsregion Sjælland (TRSJ) på arbejde.

Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland (TRFS) kørte fredag aften 60 mand over fra Fyn til Frederikssund for at hjælpe til, hvor behovet er størst.

LÆS OGSÅ :  Ny droneuddannelse skal styrke Hjemmeværnets operative kapacitet

Hjemmeværnet har hovedsagligt assisteret med trafikregulering, vejvisning og afspærring af veje og broer, støtte ved diger og dæmninger, fyldning af sandsække og rydning af væltede træer.
I Frederikssund har Hjemmeværnet desuden evakueret flere beboere med bæltekøretøjer.

 

[divider]Tilmeld vores nyhedsbrev[/divider] [wysija_form id="4"] [divider]---[/divider]

Abonnér
Giv besked om

10 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte

Man kan kun sku være stolt af at have deltaget i den opgave her, det er her man virkelig gør en forskel for andre! :)

selv nogle af os her i jylland, havde fundet uniformen frem i torsdags, selv om vi ikke var i beredskab

Viljen til at hjælpe er der bestemt! HDKBH anmodede om 30 mand til støtte. Der mødte 88 mand op!

Viljen til at hjælpe er der bestemt! HDKBH anmodede om 30 mand til støtte. Der mødte 88 mand op!

Er træt med træt på. Har været igang siden kl 1600 torsdag. og nu skal der soves. Takker alle kollegaer og resten af beredskabet for hjælp samt sammenhold og håber i alle kommer godt hjem

Respekt!!! Flot indsats

Er selv lige kommet hjem efter at ha været indsat hele dagen og det er fedt at få denne her anerkendelse og måde så mange samarbejdsvillige borger som vi har. Held og lykke til alle dem som er blevet ramt.

Fredag, da vandet væltede ind i Frederikssund, var jeg FO mellem politiets KST og TFRS KSN på brandstationen. Der var ingen tvivl overhovedet om den lim der holdt det hele sammen var alle de hjemmeværnsfolk der blev ved med at ankomme. Også en stor tak til de 66 soldater fra Fyn der afløste os meget tidligt lørdag morgen. Der var vi sgu noget slidte.

[…] LÆS OGSÅ : Ros til Hjemmeværnet for stormindsats […]

[…] LÆS OGSÅ: Ros til Hjemmeværnet for stormindsats […]