Rekordmange frivillige udløser 200 mio. kr. ekstra til Hjemmeværnet

Arkivfoto: Hjemmeværnet

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har besluttet at tilføre yderligere 200 mio. kroner til Hjemmeværnet i 2025. Baggrunden er en markant stigning i antallet af frivillige og behovet for at understøtte et højere aktivitetsniveau.

Siden 2023 har Hjemmeværnet oplevet en betydelig vækst i antallet af nye frivillige. I 2024 steg rekrutteringen med 36 procent i forhold til året før, og denne tendens er fortsat i 2025.

Ved udgangen af maj i år lå stigningen på 25 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Den samlede aktive styrke i Hjemmeværnet er nu over 14.000 personer.

LÆS OGSÅ :  Ny droneuddannelse skal styrke Hjemmeværnets operative kapacitet

Ifølge Hjemmeværnskommandoen har sikkerhedspolitiske situation skærpet forsvarsbevidstheden blandt danskerne.

”Vi skal sikre, at Hjemmeværnet har ressourcerne til at tage imod de nye frivillige,” udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen. De nye midler skal blandt andet bruges til materielanskaffelser, øgede uddannelsesaktiviteter, flere øvelser og håndtering af det stigende optag.

Tidligere i 2025 blev der med forsvarsforligets midler afsat 400 mio. kr. til såkaldt “soldaternært materiel“. Med de yderligere 200 mio. kr. bringes den samlede styrkelse af Hjemmeværnet i 2025 op på 600 mio. kroner.

LÆS OGSÅ :  Øvelse Blåtand: Hjemmeværnet på øvelse i over 40 byer

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, peger på, at styrkelsen ikke kun handler om udstyr, men også om organisation, uddannelse og frivillige.

Samtidig har Gunner Arpe igangsat et projekt, som skal sikre, at de mange nye ansøgere hurtigt bliver kontaktet og guidet gennem optagelsesprocessen. Hjemmeværnskommandoen forventer, at puklen blandt ansøgere er afviklet i løbet af efteråret 2025.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte