Pikke på en væg i Helmand

De var unge. De var soldater. De var udsendt til Afghanistan. Nogle skrev på væggene, andre tegnede pikke, mens de sked, snakkede telefon eller savnede dem derhjemme.

Sisse Jensen Dall har været udsendt til Irak og Afghanistan af flere omgange, som civil og presseofficer, og i bogen “Hudløst ærligt fra Helmand” har hun samlet lokumspoesi fra de sandfarvede vægge i Helmandprovinsen.

Det er en bog fuld af anonyme tegninger af dødningehoveder, hjerter, deforme kvindekroppe, citater og udråb fra soldater, som gerne vil fortælle den næste, der sætter sig for at skide eller snakke satellit-telefon, at Bravo-kompagniet er bedre end Charlie-kompagniet, at kæresten derhjemme er lækker, eller at der kun er få dage til hjemsendelsen.

Det klassiske udråb: “2 dage tilbage!” må alle udsendte soldater have set på tilfældige vægge i lejre overalt i verden.

På en anden væg har en soldat taget sig tid til at kradse “Murphy’s laws of combat operations” ned med sort sprittusch. Punkt 8 lyder: “If at first you don’t succeed, call in an airstrike”.

“Savner dig, skat” står der med røde bogstaver efterfulgt af et hjerte. Nedenunder har en anden soldat, nu med sort tusch, skrevet: “Savner også dig…” Det har en tredje person følt sig kaldet til at kommentere, men derefter fortrudt. De tre utydelige ord er streget over, hvorefter vedkommende har skrevet: “Ikke noget alligevel”.

Sådan fortsætter bogen og arbejder sig igennem seks temaer: Afsavn & frustration, humor, sex, kærlighed, død og overdragelse.

I begyndelsen af bogen bliver læseren præsenteret for seks soldater, der “hjælper med at puste ekstra liv i tegninger, ord og fotos,” som der står sammen med billeder af soldaterne; fem mænd, en kvinde. Alle på nær én har solbriller på, og det er sparsomt med oplysninger: Fornavn, rang, alder og antal udsendelser. Soldaterne beskriver i korte citater deres følelser og tanker under udsendelse ved siden af de anonyme tegninger.

Michael på 31 år taler om onani ved siden af en stor tegnet pik:
“Onani er helt normalt at snakke om. Det er en måde at slappe af på. Efter at jeg kom tilbage fra leave, har jeg ikke rigtigt haft lyst til sex. Lysten begynder at komme igen, men hvis jeg tænker for meget på det, bliver det en lang tur. Selvfølgelig kan man godt kigge lidt efter de søde piger i Price.”

Bogen er grafisk flot sat op, let tilgængelig og til tider både morsom og morbid. Jeg savner dog flere steder nogle informationer om, i hvilken af de mange lejre, som danske soldater har boet i, tegningerne er lavet. Og når en af soldaterne er citeret for at sige, at han ringede hjem hver dag, fordi han savnede sin kæreste, bliver jeg nysgerrig på, hvilken funktion han havde, og hvornår han var udsendt, siden det kunne lade sig gøre.

I forordet beskriver forfatteren ideen bag bogen:

“Det er en bog for alle dem, som søger indsigt i livet som udsendt, men den er i høj grad også tiltænkt veteranerne, som ofrer meget i en periode af deres liv, men mangler ord til at beskrive oplevelserne, når de kommer hjem (…) Bogen er ikke kun et tidsbillede, men et indspark til at forstå udsendte soldaters hverdag og tankesæt.”

Selvom bogen giver et unikt blik ind i hverdagens små tanker og frustrationer hos en udsendt soldat, får læseren, der ikke ved det store om soldaterlivet, ikke indsigt i livet som udsendt via de korte citater og anonyme tegninger.

Man får indsigt i lejrlivet, i nogle meget normale menneskelige følelser og behov, og bogen fortæller en historie om, hvad nogle soldater brugte tiden på, mens de talte med deres kærester over telefonen eller satte sig for at fylde lorteposen: De tegnede, skrev og fik afløb.

Mit eksemplar af “Hudløst ærligt fra Helmand” bliver lagt ud på mit toilet, hvor mine besørgende besøgende kan få indsigt i, hvordan grafitti ser ud, når unge mænd og kvinder savner noget at lave i en ørkenkrig.