Der er udbredt tillid hos danskerne til, at Hjemmeværnet kan løse sine mange opgaver, men føler sig ikke særligt informeret om hvad Hjemmeværnet foretager sig.
Hjemmeværnskommandoen har bedt SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om at kortlægge danskernes holdninger til Hjemmeværnet.
Rapporten viser at de fleste danskere har tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, og tilliden er vokset siden 2004. Faktisk har 4 ud af 5 danskere (80 pct.) har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. I 2004 var andelen nede på 63 pct.
LÆS OGSÅ : Krigeren.dk-projekt bliver til 9 programmer på TV2
Støtte til Forsvaret er vigtig
Flest finder, at Marinehjemmeværnets støtte til Søværnet er en vigtig opgave. Der ses i 2013 en stigning i befolkningens opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag til Forsvaret både ved uddannelse, internationale operationer og militære opgaver. 82 pct. synes nu, at Hjemmeværnets støtte til Forsvaret med militære opgaver er vigtig.
”Mere end 60 % af vores opgaver er baseret på støtte til Forsvaret, både nationalt og internationalt. Jeg er glad for, at danskerne anerkender vores store bidrag til det danske Forsvar”, siger generalmajor Finn Winkler, chefen for Hjemmeværnet, der samtidig er yderst tilfreds med, at det seneste forsvarsforlig fastlægger, at Hjemmeværnets rolle skal styrkes, når det gælder støtten til Forsvaret.
LÆS OGSÅ : Nye indsatskøretøjer til Hjemmeværnet
Ved udgangen af november 2013 var cirka 16.400 aktive, frivillige medlemmer og cirka 30.500 i reserven. Opgaverne er blandt andet at regulere trafikken, bevogte installationer som fx lufthavne, hjælpe fritidssejlere i havsnød, hjælpe med eftersøgninger, overvåge luft og hav for at bekæmpe forurening og støtte Forsvaret ved internationale missioner.
Danskerne føler sig ikke særligt informeret
Bemærkelsesværdigt er det, at samtidig med tilliden og opbakningen er stigende, så føler danskerne sig ikke særligt informeret om hvad Hjemmeværnet i virkeligheden foretager sig.
Et flertal (57 pct.) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig.
LÆS OGSÅ : Ros til Hjemmeværnet for stormindsats
Du kan hente rapporten her (49 sider)

“Et flertal (57 pct.) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig.”
Jeg gad vide om opbakningen ville stige eller falde, hvis folk vidste hvad vi egentligt laver?
Vil da virkelig håbe den stiger, hvis folk fandt ud af hvormeget hvj egentlig støttet med hverdag.
Hvad med at lave en afstemning her på facebook, så i kan se hvordan HJV står blandt befolkningen…. Spørgsmålene kan HJV selv lave..:0)
Jeg ville bare gerne se lidt flere der melder sig til den her gode sag. :-)
Hvad med at lade døgnrapporten kommer ud på de sociale medier?
hvad ville politiet gøre uden hjemmeværnet i Herning den uge der var bold, det er mange timer vi har brugt i Herning jeg er stolt over at være i hjv.
[…] LÆS OGSÅ : Opbakningen til Hjemmeværnet slår alle rekorder […]
Det er positivt at, der de seneste år er kommet en større opbakning til Hjemmeværnet og et mere nuanceret syn på hvad Hjemmeværnet er.
Vh Nikolaj,
SSR, Hjemmeværnet