Oberster slås om SSR

Totalforsvarsregion Sjælland besluttede tidligere i år, at gennemføre et midlertidigt driftsstop ved Hjemmeværnets Særlige Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR). Enheden er for dyr og mangler reelle opgaver, lyder meldingen fra chefen. Både tidligere regionschef og soldater ved SSR mener at der er klart definerede opgaver for enheden, og henviser til de samarbejdsaftaler der er indgået med Frømandskorpset og Jægerkorpset.

Ifølge chefen for Totalforsvarsregion Sjælland, oberst Eigil Schjønning er SSR en omkostningstung enhed i Hjemmeværnet, der reelt ikke har nogle opgaver. Det er den primære grund til at han har trukket i nødbremsen, og har sat enheden i midlertidigt driftstop siden januar.
»Jeg har kunne konstatere – efter at jeg har været her i et stykke tid – at der ikke foreligger et opgavemæssigt grundlag for enheden. Derfor har jeg truffet beslutningen, at vi kører ikke videre, før vi er helt sikker på hvad vi vil.«, siger Eigil Schjønning.

I 2008 indgik kompagniet den første samarbejdsaftale med Frømandskorpset og Jægerkorpset og i 2012 indgik Hjemmeværnet og Forsvarskommandoen en formel aftale om samarbejdet med specialstyrkerne.

»De samarbejdsaftaler der er indgået, er ikke en beskrivelse af opgaverne. Samarbejdsaftalerne giver nogle rammer for et samarbejde, men ikke opgaven. Og den støtte SSR har budt ind med tidligere, har primært været til Frømandskorpset. Desuden har aftalerne været baseret på “Vi plejer,… og sådan har vi altid gjort”, og det kan jeg ikke bruge til noget.« lyder det fra Eigil Schjønning.

Betyder det, at denne enhed i Hjemmeværnet aldrig har haft defineret konkrete opgaver?
»Jo det har der, men det går langt tilbage i tiden. Under den kolde krig var opgaven jo helt klar. Og det er tilbage fra dengang, at denne type kompagni stammer fra. Og nu hvor den kolde krig forlængst er overstået, og vi står med et nyt verdensbillede, så er vi nødt til at være skarpe på, hvad det er opgaven skal være for dette kompagni, som chefen for Hjemmeværnet gerne vil have. Men opgaverne skal bare ligge der og være defineret, før jeg kan gå videre med det.«

Er der en uoverenstemmelse imellem dig og chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler ifht. enheden?
»Man kan sige, at Hjemmeværnet har haft denne kapacitet i mange år, og nu er jeg så kommet til, og har sagt : “Det er da meget fint – Men hvad faen skal vi bruge dem til?” Og chef-hjemmeværn ønsker en special kapacitet, både som flagskib og som rekrutteringsgrundlag. Det er da rigtigt fint – men det ændrer bare ikke ved, at vi skal have beskrevet hvad den skal lave – ellers hælder vi jo bare pengene direkte ud i kloakken.«

LÆS OGSÅ : Ny TV-serie om specialenheden SSR

Tidligere chef: Opgaverne ligger der

Eigil Schjønnings forgænger i chefstolen for Totalforsvarsregion Sjælland er brigadegeneral Frank Lissner. Han har været med til arbejdet omkring de omtalte samarbejdsaftaler for SSR.

»Jeg er absolut ikke enig med den nuværende chef for Totalforsvarsregion Sjælland. For den nuværende samarbejdsaftale mellem Hjemmeværnet og Forsvarskommandoen beskriver forholdsvis klart den opgaveportefølje der ønskes for SSR, der om nødvendigt kan bidrage til den samlede danske SOF kapacitet.
Opgaverne ligger der, så det der reelt mangler, er viljen til at få disse konkretiseret i praktiske foranstaltninger.« udtaler brigadegeneral Frank Lissner, der i dag er chef for det danske forbindelseselement til Central Command i Tampa, Florida, og fortsætter:

»I øvrigt er baggrunden for samarbejdsaftalen egentlig en vurdering af, at der vil være et øget træk på Specialoperationsstyrker i fremtiden – en efterspørgsel der vil sætte de nuværende specialkorps udholdenhed på en prøve, inklusiv deres evne til at fortsætte støtten til politiet eller gennemførelse af nationale øvelser. Det er lige netop i den situation, at SSR kan spille en vigtig rolle gennem bemanding af stabsfunktioner, løse opgaver i relation til støtten af politiet, varetage andre af de to specialkorps fredstidsmæssige opgaver og endelig, gennem at bidrage med operative kapaciteter i form af finskytter og observations hold.«, fortæller Frank Lissner der også tidligere har været chef for Jægerkorpset.

En efterspurgt enhed

Ved flere lejligheder har begge specialkorps fremhævet SSR’s indsats i forhold til deres støtte og de opgaver som de har løst.

– “SSR skal kunne støtte forsvarets specialoperationsstyrker i rollen som kampstøtte. Enheden har år efter år vist på øvelsen Night Hawk, at de kan levere taktiske informationer af høj kvalitet. Disse hjemmeværnsfolk er interoperable med danske og udenlandske specialoperationsstyrker…”, udtaler chefen for Jægerkorpset, oberstløjtnant Claus A. Wammen efter øvelse Night Hawk 2011, hvor SSR bla. løste en special rekognoseringsopgave.

– “SSR leverer et bidrag til støtte for Frømandskorpset, som vi sætter stor pris på. Jeg ser frem til at fortsætte det gode og tætte samarbejde med SSR og til det fremtidige samarbejde med den nye chef”, lød ordene fra chefen for Frømandskorpset, kommandørkaptajn Stefan Neubauer Andersen, august 2014 i forbindelse med chefskifte i SSR.

Grundet driftsstoppet, har SSR ikke deltaget i nogle øvelser siden sidste år.

LÆS OGSÅ : Opbakningen til Hjemmeværnet slår alle rekorder

Soldaterne: hvad handler dette i virkeligheden om?

Blandt de frivillige soldater i SSR – der nu på femte måned er sat på pause – er der både frustration og undren.

»Hvad handler det her i virkeligheden om? Er det en spareøvelse fra regionens side? Det kan ikke være manglende opgaver, for det er rimeligt klart beskrevet af Forsvarskommandoen i samarbejdsaftalen hvilke prioriterede opgaver som SSR skal kunne løse til støtte for Jægerkorpset og Frømandskorpset. Vi har trænet disse opgaver målrettet på øvelse Night Hawk hos jægerne siden 2008 og med frøerne i hvertfald siden DANEX 2005. Vi har også haft soldater udsendt til Irak og Afghanistan på relevante opgaver. Så jeg synes i høj grad, at vi har fulgt med tiden og udviklet os siden den kolde krig.« lyder det fra oversergent Carsten Brøndum, der er sektionsfører og instruktør ved SSR.

I starten var der rygter om, at kompagniets budget var blevet brugt i strid med reglerne. Men en kontrol af kompagniets forvaltning af sit materiel og penge viste i omkring begyndelsen af april, at der ikke var foregået noget strafbart.
Da SSR i januar blev lukket ned, fik soldaterne to timer til at hente deres personlige ting i kompagniets lokaler. Siden da er alle låse blevet udskiftet, og de har ikke haft adgang.

»Det er selvfølgelig blevet opfattet kritisk og negativt. Men det her er ikke et spørgsmål om at pege fingre af nogen. Det er klart at for den enkelte soldat, og ledelsen i kompagniet kan det være frustrerende, for vi lukkede det hele ned relativt abrupt. Og det er klart, at der er en risiko ved at gøre sådan noget. For man kan miste mange gode soldater, fordi de ikke vil være med til det her. Det er en risiko jeg er opmærksom på, men som jeg har valgt at tage. Jeg skal have styr på stumperne, før jeg bruger så mange penge på noget der i virkeligheden ikke er beskrevet«, slutter oberst Eigil Schjønning.

Hjemmeværnsledelsen har på Hjemmeværnets hjemmeside den 22. maj, opdateret at det midlertidige driftsstop er ophævet, efter at den forvaltningsmæssige evaluering blev færdig ultimo marts 2015.
Oberst Eigil Schjønning forklarer til Berlingske den 22.maj , at der ikke vil være vedligeholdende øvelser er i kompagnisammenhæng, og at de enkelte medlemmer kan deltage i øvelser i andre enheder.

Hjemmeværnskommandoen har i længere tid været i gang med, at analysere sig frem til revideret operativt og opgavemæssigt grundlag. Et grundlag, der bl.a. skal udarbejdes i samarbejde med den nyoprettede Specialoperationskommando. Oberst Eigil Schjønning håber, at han har analysen senest til efteråret.

.