Ny granatkaster til gevær M/10

Foto: FMT
Foto: FMT
Foto: Forsvaret

I midten af 2013 får forsvaret en ny granatkaster, som passer til gevær M/10.

De nuværende 40 mm granatkaster M203 passer til gevær M/95, men det er jo blevet udskiftet med gevær M/10. Derfor har der været et behov for at anskaffe en ny granatkaster, og efter en brugertest i samarbejde med Hærens Kampskole, så har Forsvarets Materieltjeneste (FMT) skrevet kontrakt med firmaet Lewis Machine & Tool Company.

Deres granatkaster blev nemlig entydigt vurderet som den bedste til det danske forsvar:

– Den nye granatkaster minder meget om den, forsvaret har nu. 75 procent af delene er da også de samme, så det er afprøvet teknik.

LÆS OGSÅ : Forsvaret køber nye geværer af typen M/10

– Vi anskaffer også et nyt rødpunkts-sigtemiddel fra det svenske firma Spuhr, og ved brugertesten kunne soldaterne ramme utroligt præcist, siger Michael Grentoft, der er den tekniske sagsbehandler i FMT. På 50 meters afstand kunne de ramme et kosteskaft, og selv på 100 til 150 meters afstand kunne de ikke bare ramme skydeskiven, men også nemt pinden, hvor skydeskiven sidder på, fortæller Michael Grentoft.

Granatkasteren kan monteres som underslung dvs. under gevær M/10 eller bruges som stand alone dvs. med egen kolbe. Kolben kan også afmonteres, så granatkasteren kan bruges med pistolgreb, men det fraråder Michael Grentoft:
– Den giver altså noget af et rekyl, så efter testen, hvor vi skød mange granater, var der en del blå mærker og ømme skuldre.

Forsvaret har indgået en rammeaftale, og i første omgang får man leveret 500 styk i alt.

Kilde: Flemming Diehl / FMT

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Men kan nu ikke lade være med at tænke på om de overhovedet har tænkt sig at / må bruge den for granater er dyre og jeg har ikke set en eneste ildkamp hvor amerikanerne har brugt mindre end 25 granater… Kan nogen tidligere udsendte fortælle mig om i overhovedet brugte granatkaster i afghanistan på m69???

  2. …Derudover er LMT noget af det beste isenkram du kan få idag!

    Det var bla. dem der opfandt ‘monolitic rail’ plattformen (MRP) som Colt koperet i deres M10.