Ny DR1 dokumentarserie om Frømandskorpset

Nu får seerne en sjælden mulighed for at få et indblik i en ellers meget lukket verden, når ’Frømandskorpset’ har premiere mandag den 2. november 2015.

Igennem et helt år har DR1 fulgt de nye aspiranter, mens de gennemgår den berygtede optagelsesprøve, men man møder også uddannede frømænd, der har været i korpset i mange år. Man følger dem på øvelser og missioner til vands og lands. Nat og dag – i Danmark og i udlandet.

”Jeg tror, de fleste ved, at Frømandskorpset er en specialenhed i det danske forsvar, og at frømændene bliver tilkaldt, når der er brug for nogle af verdens absolut bedste soldater, men det er vist de færreste, der ved, hvad det kræver at være frømand. Vi har fået en unik adgang til Frømandskorpset, og vi kan derfor give seerne et nuanceret billede af det at være frømand, for vi er både med til optagelsesprøven og på de skarpe missioner,” fortæller Anders Thomsen, der er dokumentarredaktør for DR1.

I dokumentarserien ’Frømandskorpset’ møder vi blandt andre 26-årige ”Larsen”. Han er aspirant og har sammen med 69 andre håbefulde danskere fået mulighed for at tage den svære optagelsesprøve. Vi følger gruppen igennem den fem dage lange prøve, hvor deres fysiske og psykiske evner og kompetencer i den grad bliver udfordret. Mange falder fra undervejs, men de mest hårdføre gennemfører – og kan se frem til den endnu hårdere elevuddannelse, hvor kun de få bedste i sidste ende står tilbage og kan kalde sig frømænd.

LÆS OGSÅ : Specialoperationsstyrker redder liv (med Frømandskorpset på øvelse)

Serien har været underlagt strenge sikkerhedshensyn

Seerne får også kendskab til de uddannede frømænds arbejde. Vi bliver indviet i og er med på de opklarings- og kampopgaver, som ”Tot”, ”Pee Jay” og andre frømænd udfører herhjemme og i udlandet. Deres arbejde består i alt fra at beskytte civile danskere til at deltage i egentlige kamphandlinger.

Alle frømænd har et alias, som er deres navn i Frømandskorpset. Af sikkerhedsmæssige årsager er det også dette ”kælenavn”, de præsenterer sig selv med i programmet.

”Selve arbejdet med serien har været underlagt strenge sikkerhedshensyn, og vi har derfor også været nødt til at sløre de fleste frømænds ansigter, fordi man af hensyn til deres og landets sikkerhed ikke må kende deres identiteter. Når det er sagt, så får man et ægte og oprigtigt indblik i deres arbejde, hvad enten der er tale om øvelser eller missioner, og det er interessant og spændende at følge disse mennesker, der har en markant anden arbejdsdag, end de fleste danskere kender til,” forklarer Anders Thomsen.

’Frømandskorpset’ er i fem afsnit og bliver vist første gang mandag den 2. november klokken 20.45 på DR1.

Nødvendigt at åbne op

Specialoperationsstyrker har det bedst når de kan leve under mottoet : “Den, der lever skjult – lever godt“. Sådan er det også for de to danske specialkorps, Jægerkorpset og Frømandskorpset. Gennem tiden har man i de to korps udviklet en ”hold mund-kultur”. Dette gælder især Frømandskorpset, som dog på det seneste har åbnet lidt mere op. De har f.eks åbnet en officiel Facebook side, som blandt andet opdateres med billeder og videoklip, og nu kommer altså en dokumentarserie i primetime på DR1.

“Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer”

Major Lars H. Ehrensvärd Jensen, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet har udarbejdet et brief kaldet ‘Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer‘, som blev udgivet i 2014. Det bærer titlen ‘Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer’, og peger netop på at de danske specialoperationsstyrker er nødt til at åbne lidt mere op.

LÆS OGSÅ : Specialoperationskommandoen placeres i Aalborg – stik imod forsvarchefens anbefaling

En forudsætning for at kunne udnytte potentialet i specialoperationer er, at politikerne rent faktisk ved, hvad operationerne kan bruges til. Her udgør den hemmeligholdelse og lukkethed, som traditionelt har kendetegnet danske specialoperationer, en udfordring.

På den ene side har specialoperationsstyrkerne over for politikerne udtrykt et ønske om at blive brugt. Men nu udsender man jo ikke militære enheder, bare fordi de selv ønsker at blive brugt, men fordi der er et politisk behov for de strategiske effekter, disse enheder kan levere.
På den anden side kræver en øget politisk bevågenhed, at politikerne faktisk ved, hvad specialoperationer er. I den henseende hæmmer specialoperationsstyrkernes hemmeligholdelseskultur faktisk ønsket om at blive brugt.

For de danske politikere har et behov for at forstå, hvad specialoperationsstyrker kan bruges til, og hvornår det giver mening at indsætte dem. De skal også forstå, hvorfor specialoperationsstyrker er værd at prioritere og bruge penge på.

Man kan godt være åben uden at kompromittere operationssikkerheden, materielkapaciteter, metoder, hensynet til samarbejdspartnere, og personellets identitet, forklarer major Lars H. Ehrensvärd Jensen, i sit brief. Lars H. Ehrensvärd Jensen har over 20 års praktisk tjeneste i specialoperationsstyrkerne.

Frømandskorpset blev oprettet i 1957, og siden har kun 311 danskere gennemført den ekstreme uddannelse.

I 2007 bragte DR1 en 28 minutters dokumentar der hed “Min store drøm – Frømandskorpset”. Den handlede om den 20-årige Frederik, der forsøgte at klare sig igennem Frømandskorpsets 96 timer lange og udmattende optagelsesprøve.