Minister får kritik for ny regel om soldaters ytringer

Soldater skal smide uniformen, når de vil udtale sig om private holdninger, mener forsvarsministeren.

Ansatte i Forsvaret skal ikke udtale sig som privatpersoner, så længe de er iført uniform. Uanset om de deler synspunkter med ledelsen, skal soldaterne bakke op om dens linje.

Det er meldingen fra forsvarsminister Peter Christensen (V), der nu indskærper reglerne for alle Forsvarets ansatte. Det skriver Jyllands-Posten fredag.

– Når man kommunikerer på arbejdspladsens vegne, så kommunikerer man de synspunkter, der er fastlagt af ledelsen. Det skal ikke bero på, om man er enig eller ej.

– Og man skal som udgangspunkt ikke ytre sig på egne vegne som privatperson, når man er iført uniform. Så bliver det meget nemmere at skelne mellem, om det er med den ene eller anden kasket, man ytrer sig, siger Peter Christensen til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ :  Claus Hjort Frederiksen bekræfter dansk samarbejde med NSA

De nye retningslinjer kommer i kølvandet på et forløb med oberstløjtnant Per L. Hinrichsen. Han udtalte sig sidste år meget kritisk om de irakiske styrker, som Danmark samarbejder med i kampen mod Islamisk Stat.

Per L. Hinrichsen blev efterfølgende kaldt hjem til samtale med ledelsen i København. Over for Politiken kritiserede topofficeren siden, at Forsvaret ifølge ham mangler åbenhed.

Men med de nye retningslinjer imødekommer forsvarsministeren ikke ligefrem Per L. Hinrichsen. Og det afføder kritik i oppositionen.

– Der har i flere sager været bekymring for, at ytringsfriheden i Forsvaret ikke har det godt, siger Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, til Jyllands-Posten.

– Nu går forsvarsministeren et skridt mere i en farlig retning ved at begrænse mængden af information, der kommer ud, om hvordan tingene i virkeligheden forholder sig.

LÆS OGSÅ :  Claus Hjort Frederiksen bekræfter dansk samarbejde med NSA

Fra Alternativet lyder det:

– Det er utroligt sørgeligt, at man som ansat i Forsvaret, ikke mindst som Danmarks øverstbefalende i en konkret indsats, ikke kan formidle det, man mener, er nødvendigt, for at en operation skal lykkes, siger fredsordfører René Gade til Jyllands-Posten.

Forsvarsministeren afviser dog, at han vil censurere de ansattes holdninger.

– Det gør jeg bestemt ikke. Jeg vil opfordre alle til at deltage i den offentlige debat. De skal bare gøre klart, om de udtaler sig på myndighedens eller egne vegne. Det gælder også på mange andre arbejdspladser, siger Peter Christensen.

/ritzau/

83 kommentarer

Skriv et svar
  1. Herregud det kommer fra en person der ikke engang kunne bruges (vælges) til folketinget, så må han huske selv at trække af tøjet når han udtaler sig “privat”

  2. Den menige soldat vil nok altid ytre sig på egne vegne, også selvom det er fagrelateret, og det skal de da i høj grad have lov til.
    Så længe der ikke afsløres følsomme ting, så ser jeg absolut ingen grund til, at man begrænser vore soldaters mulighed for, at udtale sig, uanset om de er i uniform eller ej.
    Ministeren burde have tillid til sine folk, noget det ikke ser ud til han har, hvilket i bund og grund blot falder tilbage på ham selv.

  3. Så længe de overholder deres tavshedspligt og ikk lækker følsomt materiale eller oplysninger har de vel lov at ytre sig… sådan en gang pladder.

  4. Man må tænke og mene hvad man vil så længe man bruger sin sunde fornuft, og husker på at i uniform og man også repræsentant for kongeriget Danmark.

  5. Sådan en idiot. Usmagelig og snævertsynet. Det er fandme under al kritik, at han skal varetage et job der har så stor indflydelse på andre menneskers liv.

  6. Offentligt ansattes ytringsfrihed
    Den offentlige debat er af afgørende betydning i et demokrati, og det er vigtigt, at også offentligt ansatte har mulighed for at deltage i debatten. Det er …i høj grad til gavn for samfundet som sådan, når offentligt ansatte ytrer sig. Dette skyldes bl.a., at de offentligt ansatte – i kraft af den specialviden, som de besidder inden for deres forskellige fagområder – i en række tilfælde vil kunne medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat. Offentligt ansatte vil således bl.a. kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få.

    Lene Espersen, fra forordet til vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed,2006

  7. Det er vel ganske naturligt og følger almindelige regler på området. Hvis du arbejder i Føtex, så er der også grænser for, hvad du må udtale dig om, når du har arbejdstøjet på. Man ønsker ikke at blande personlige holdninger sammen med forretningen. På samme måde i Forsvaret. Når uniformen er af, kan de sige hvad de vil. Så hvad er problemet ?

  8. og det er så Danmarks liberale parti.
    Jeg minder igen om general Jørgen Lyngs kloge standpunkt.

  9. Forsvarsministeren skulle måske lærer at kigge ind af og lade være med at blande sig i ytringsfriheden. Eller se om han kan få en aftale med pressen om at de ikke henvender sig til personer i klædt uniform.

  10. Jeg tror der er en del der ikke har læst eller forstår artiklen. Den måde du opføre dig på i uniform, kan hurtigt give et indtryk på andre mennesker om hvordan resten af forsvaret er.

    Hvis jeg i uniform sviner uddannelses metoder til pga. personlige oplevelser eller erfaringer over for en civil, kan det hurtigt give det indblik for den person at uddannelse i HELE Forsvaret er noget lort.

    Det er det samme hvis man opføre sig aggressivt i uniform (politi/militær). Så er alle andre der bære samme uniform jo også aggressive psychos.

    Min personlige holdning er da at man opføre sig professionelt i uniform. Man er og kan ikke være et individ! Slet ikke udadtil…

    • Det med “professionelt” kan altså tolkes ret meget.
      Professionelt betyder bare at man får løn… Dette er ikke det samme som at man er dygtig…

      Hvis du mener at man skal være loyal over for sin arbejdsplads, så er det noget helt andet… Og så kommer spørgsmålet om hvornår man er loyal… Betyder loyal at man ikke må stille spørgsmål? Hvem skal man være loyal overfor? Sin Chef? Sine folk? Samfundet som betaler over skatten? Opgaven man skal løse? Sine værdier? Der vil altid være loyalitetskonflikter… Personligt mener jeg at man først og fremmest skal være loyal over for sine folk, sin opgave, samfundet og så til sidst sine chefer… Det er jo kun dårlige chefer som udsætter deres folk for at de skal være illoyale over for folk/opgave/samfund for at få chefen til at se godt ud… Vi kæmper vel for demokrati og ytringsfrihed… Så bør vi vel gå foran med et godt eksempel og holde ytringsfriheden hørt, og give borgerne et sandfærdigt billede så den kan stemme på et oplyst grundlag…

    • Loyalitet går begge veje og bør altid gøre det.
      Hvis dette mod forventning ikke er i overenstemmelse med de faktiske forhold, ja, så er der noget rivende galt i kommandostrukturen.
      Alt for ofte oplever man at chefen kræver loyalitet, men ikke selv udviser denne strømpil for et fornuftigt samarbejde..
      Og så er det, at folk bliver frustrerede og føler trang til at udtale sig, med eller uden uniform…
      Der kommer et tidspunkt i enhver persons arbejdstilvæfelse hvor man føler at bægeret er fyldt, og man letter på låget.

      At forvente, at man har et system, hvor den enkelte medarbejders muligheder for at komme til orde er begrænset, ja, det er sgu at bede om ballade…. Samtidig dr det et sølle system der ikke vil tage ved lære af sine ansatte, men som tror, at ledelsen alene vide…

    • Intet nyt siden jeg var soldat for mange år siden. Samme lukkethed, og kritik skal kvæles. Her gjorde den retskafne officer det rigtige: fortæller om en såkaldt partners styrker eller mangel på samme. Det har direkte indflydelse på danske interesser. Jeg er ikke overrasket over den såkaldte liberale forståelse af ytringsfrihed, det gælder kun for dem, med de rette meninger

    • Bo Brøndum Pedersen hvis du vil have retten til at pudse samfundet på det du subjektivt mener er dårlige chefer ved at have retten til at gå til pressen, er du da helt sikker på at få dårlige chefer, for ingen god chef vil arbejde under sådanne forhold.

  11. Det OL Hinrichsen sagde, som er årsagen til den nye regel. Burde være forsvarets udtalelse omkring indsatsen. Forsvaret burde bakke ham op i hans forsøg på at beskrive et retvisende billede af situationen i Irak, frem for at forhindre fremtidige ansatte i beskrive situationen retvisende.

    • Præcis!!!! Alle vidste det han sagde. Os der har været dernede før, amerikanerne. Ja alle der bare har kigget på forholdene, bare en smule.
      Bare fordi Irak ikke kan træne eller uddanne deres egen hær, er det sgu ikke ens betydende med at en person fra et andet land, skal opretholde illusionen om at de kan

  12. Så vi skal have civilt tøj med i krigszoner og så skifte når der kommer en journalist… Betyder det også at en minister ikke må udtale sig som privatperson uden at skifte til badetøj og klaphat…

  13. jamen det er da genialt næste gang pressen interviewer soldater skal de da sige jamen ifølge den seddel jeg står med her skal jeg fortælle følgende. endelig fri for at tænke selv

  14. Så ytringsfriheden indskrænkes for folk i uniform. De offentlig ansattes ytringer vil man også helst lægge bånd på.
    Hvad fanden sker der lige med den grundlovssikrede ret til netop at ytre sig? – gælder den kun få gale imaner !!!!

  15. Det er lidt sjovt – både FC og FM er kommet med nogle rimelige kradse meldinger om hvordan ytringsfriheden og loyalitet skal tolkes i Forsvaret. Altså lige indtil de bliver spurgt ind til hvad det egentlig er de mener, så trækkes der i land og så var det jo slet ikke ment som de lige havde sagt. Det er iorden at ligge en hård linie – men så skal man blot være mand nok til at stå ved den.

  16. Iflg. Grundloven er ytringsfriheden urørlig. De eneste der kan ændre denne opfattelse (princip) er det danske folk. Censur kan iflg. Grundloven ingenlunde forefindes på dansk grund, dog kan ytringer der er til fare for landets sikkerhed dog straffes. Problemet er bare at ytringer indenfor forsvaret kan misbruges uanset om disse er begrundede dog er censur udelukket, hvilket er et absolut og derfor urørligt forhold uanset hvad :)

    • Det er korrekt og der har FC brændt fingrende, så nu piller de ved det de kan pille ved. Hvornår en soldat skal være i uniform og hvornår soldater ikke skal være i uniform. For de kan altid befale soldater til, ikke at være i uniform. Men de kan ikke befale dem til at sige det de ønsker.

  17. Rolig ,manden er med på et avbud,der var ikke nok der stolte på ham,men spille smart kan han.hvor dum har man lov at være ,men han gør det sikkert så godt han kan

  18. Nu er det jo langt fra alle i forsvaret der er i uniform – og uniform er jo kun et stykke tøj – hvad med alle civilt ansatte, også på højt niveau – ministeren selv eksempelvis – skal de og ministeren være nøgne – når de udtaler sig på egne vegne?
    Nej, det hænger således sammen at man kun udtaler sig på forsvarets vegne når man er blevet beordret til det, ved en skriftlig ordre – og så mener man selvfølgelig hvad forsvaret mener – i alle andre tilfælde, udtaler man sig på egne vegne, uanset hvilket tøj man har på.
    Jeg gør dog for god orden skyld opmærksom på at jeg her udtaler mig på egne vegne selv om jeg faktisk er i mit privateejede arbejdstøj.

  19. Det giver sig selv at man ikke kan få nogen organisation til at virke, hvis man går og bagtaler den.
    Hvis man ikke kan klare lugten i bageriet må man rejse og hvis der foregår noget ulovligt må man gå til politiet.

    • Som offentligt ansat har du ansvar ikke kun overfor din nærmeste chef, men også offentligheden. En offentlig organisation er sat i verdenen for at tjene offentligheden ikke den nærmeste chef. Der er ingen chef i det offentlige, der skal slippe afsted med at fortælle falske historier om de indsatser vores soldater kæmper for.

  20. Lige netop sådan noget uovervejet pjat fra nogle sølle politikere er præcis grunden til at briterne stemte som de gjorde. Som nogen vil sige “de wil wi int ha.”

  21. Jeg har da ikke tænkt mig at tie i den offentlige debat, og jeg fortsætter da ufortrødent med at kritisere de politikere, som jeg har lyst til.

    Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes – heller ikke, selvom man er ansat i forsvaret og eksempelvis kritiserer FM’s parti, hvad jeg ofte gør.

  22. Det lyder som en indsnævring af den personlige frihed. Bare fordi man har en uniform på skal man vel ikke tie.. En holding til ens arbejdsplads er altid en personlig holdning. Og hvordan det pågældende menneske vælger fra sit ordforråd er vel altid en individuel ting, ligesom modtagerens forståelse af hvad der bliver sagt, er individuelt. Vi er jo mennesker, som har forskellige styrker og svagheder.

    • Hvis man tænker over det så burde to mennesker som har en diskussion, og som gerne vil nå til enighed se udover de personlige udtalelser, og prøve at forstå hvorfor/hvordan det når til et punkt hvor utilfredshed er så stor at det bliver belyst i en negativ vinkel.

  23. Hvis man udtaler sig om forhold i forsvaret, er det fordi man er specialisten, uniformeret specialist, som den bedste til at vide hvad der foregår. Men nej. Chefen har altid ret…

    • Embedsmanden (uanset værn eller departement) er den ypperste instans af pligtopfyldenhed etc. etc. Derfor er det problematisk for staten, når en embedsperson udtaler sig mod den gængse diskurs. Dekorum brydes og fanden er løs i laksegade. Hvad den gode Weber ikke tog højde for var hvad der skete hvis staten gik over grønserne for hvad der var etisk forsvarligt.
      Ledelsen vil til enhver tid tid søge at bringe whistleblowers og andet godtfolk til tavshed, gerne ved at miskreditere dem med prædikatet “illoyal” og så har samfundet et problem, fordi de reelt ikke kan se hvem, som siger sandheden.
      Men det er selvfølgelig altid nemmere at udpege en person som illoyal for at fjerne fokus fra det han kritiserede.

    • Webers stat var jo ikke et demokrati på linje med vores. Men det er en selvfølge, at vedkommende kan stå inde for sine holdninger, og det ikke bare er “svinen til”.

    • Svaret på hvad der sker når loyalitet strækkes er jo tofoldigt: variant et er demonstret til al mulig skræmmende tydelighed i Nürnbergprocessen. Variant nr. to er typer som Frank Grevl og Snowden.

    • Bo Lund-Hansen Webers grundlæggende præmis holder stadig, især når man lægger et preusserfilter over teksten. Strengt taget ville jeg gerne have mere Weber og mindre DJØF i departementet. Men det fjerner ikke enkeltpersonens ansvar over for det som uniformen repræsenterer og det er uanset om man udtaler sig til pressen eller fremturer små fascistisk på Facebook. Andre grene af det store embedsværk har klare dekorumregler, så hvorfor i alverden skulle Forsvaret undslå sig? Udfordringen er at udforme disse så de er klare og retvisende uden at kvæle kritisk tænkning.

    • De sidste tre ord en netop humlen. Når man forgæves har søgt at få ledelsen i tale gennem systemet, mener jeg at det er demokratisk pligt, at gøre offentligheden og politikkerne opmærksom på evt. (seriøse) problemer. Dette er ikke kun gældende for uniformeret personel. Hvis ledelsen svigter, skal man ikke bare adlyde( se ovenfor Nürnbergprocessorne).

    • Bo Lund-Hansen Enig. Som jeg ser det fra sidelinjen, så kører toppen en klar Nürnberglinje og også i god tråd med de som sad på anklagebænken, søger de at rydde enhver som tænker kritisk (og derved begrænser toppens mulighed for yderligere avancement) af vejen. Jeg skammer mig nogen gange dybt over de ting som sker – jeg gav trods alt en hel del tid til foretagenet – og jeg undrer mig over hvordan faktaresistens er blevet et krav for stillinger på topniveau.

    • I øvrigt er webers krav til den ideelle embedsmand interessante i nutidig kontekst, da de omfatter så uhåndgribelige begreber som professionalitet og uegennyttighed. Jeg har pløjet hans skrifter igennem i flere oversættelser og har endnu ikke stødt på hverken brown nosing eller faktaresistens.

  24. Nu er FM jo heller ikke folkevalgt, han blev jo vraget af vælgerne ik. Men som så meget andet i dette land betyder det ikke så meget ;) så klart han heller ikke vægter ytringsfrihed højt.

  25. Er det en ny regel?? Ikke for at kaste med mudder, men har ikke hørt det på noget tidspunkt ikke har været sådan.. Jeg var under tavshedspligt da jeg var tjenestegørende, og var det det fortsat indtil 10år efter jeg stoppede i forsvaret.. Troede faktisk at det altid havde været sådan..

  26. Samrådet viste klart at loyalitetsbegrebet er tolket for snævert i forsvaret. At fortrolighedsbegrebet også tolkes for snævert. Om det som anført af Alternativet er udtryk for en syg kultur, bør en nærmere undersøgelse kunne afdække.

  27. Man bør komme i hu at hverken Enhedslisten eller opkomlingen Alternativet ligefrem er kendt for at ville styrke moralen eller effektiviteten i Forsvaret.
    Hvis man vil beklage sig over sin chef,så går man til ham,og hvis dette ikke hjælper så går man et trin op.!!!
    Når man optræder i uniform,så burde det være indlysende at man taler som ansat i Forsvaret,alt andet vil være uforståeligt.Som ministeren udtaler så må man lægge uniformen og udtale sig som privatperson hvis man ikke følger spillereglerne i Forsvaret.Der er jo f.eks. stadig en bestemmelse om ikke at deltage i demonstrationer i uniform!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *