Hvis du allerede har læst om ‘Packlite Spectre’ og er landet på denne side, blot for at finde ud af om du bør købe LuminAID PackLite Spectra USB, så er svaret JA! Du kan stoppe med læsningen her, og google dig til den bedste pris.
Hvis du derimod er lidt i tvivl, om hvad det er for et produkt, og hvorfor jeg så kraftigt kan anbefale det, så læs med.
Kort fortalt er der tale om en let (142 gram) oppustelig vandtæt LED-lampe der kan lades op via solcellerne eller USB stik.
Tilbage i 2014 lavede vi en anmeldelse af LuminAIDs første oppustelige solcelle lampe. Packlite16.
I virkeligheden er der ikke så meget hokus-pokus og finurlige features på dette produkt. Og jeg er stadig lige så begejstret over Packlite USB versionerne, som var med dengang med Packlite16.
Simpelt og genialt grej der virker.
Det største minus ved den gamle Packlite16 er, at det kun er muligt at lade den op ved hjælp af solens stråler. Og det kan være lidt øv, her på vores nordlige halvkugle…. ja, også i sommerhalvåret.
Det har man nu rettet op på med et USB stik. Yep! Du kan nu lade den op via din powerbank, i bilen, stikkontakten hjemmefra så du er sikker på at du starter på fuldt batteri.
Og apropos fuld batteri. Så er der nu gjort plads til en lille batteri indikator, på 5 små røde LED der viser batteristand.? Det var også en mangel på Packlite16.
Den genoplader i cirka 10 timers direkte udendørs sollys eller 1-2 timer med USB-indgang.
Der særlige ved ‘Spectre‘ udgaven er at man har mulighed for at skifte lysets farve. Og det er – ud over at være en cool feature – en praktisk funktion hvis man vil benytte den i BSO område (rødt lys).
I alt er der 8 forskellige farver. Rød, orange, gul, grøn, blå, turkis, pink og hvid. Drifttiden afhænger af hvilken farve du vælger.
Hvis man skal pege på et lille minus, så undrer det mig, at hvid ikke er første farve variant, når man tænder. Som du kan se på grafen herover, skal du altså trykke 9 gange for hvidt lys. Men det er en mindre mageligheds ting.
Oprindelig er LuminAID udviklet til at blive brugt i katastrofeområder. Opfinderne af denne lampe/ lanterne, fik ideen efter jordskælvskatastrofen i Haiti, hvor de selv befandt sig. Nu er den blevet brugt ved flere flygtninglejre og katestrofeområder verden over.
Mangler du lys til kano-turen, backpack-turen, tur i felten, kontorvognen, til have festen, på campområdet på festivalen. Så bør du gøre dig selv den tjeneste at kigge på LuminAID.
Specifikationer
- Vægt: 142 gram.
- Mål oppustet: 12,06 cm x 12,06 cm x 12,06 cm
- Mål pakket: 2,5 cm i dybden.
Kommentare