Kronik: Undskyld!

Regeringen har netop fremlagt et forslag til et historisk indkøb af kampfly. Vel at mærke de dyreste de kunne finde, således at det effektive antal på vingerne bliver bekymrende lille.

Indkøbet er samtidig sket så sent, at der kommer et betydeligt hul i den operative kapacitet mellem F-16 flyene og F-35. Forventeligt tre år.

Det kunne vi så lære at leve med. Hvis indkøbet stod alene, havde indeholdt nok fly, og skete som en ekstrabevilling. Det sker bare ikke.

F-35 er valgt, til trods for at det ikke er operativt, og på ingen måder er færdigudviklet. Det indkøbes i så lille et antal at man, for at retfærdiggøre dem, har set sig nødsaget til at opsætte en række faktorer der enten kan karakteriseres som optimistiske eller grænsende til manipulerende.

I dimensionerings rapporten om flyene fremgår det at man skærer så dybt i flyvevåbnet, at selv sagsbehandlere kommer til at indgå i det daglige afvisningsberedskab. Med valget af en flyvende iPad åbner det selvfølgelig mulighed for mobil arbejdsplads, men mon ikke grænsen for opfindsomhed i McKinsey er nået.

Rapporten opjusterer den effektive operative tid på vingerne til 70%, hvilket må siges at være usædvanligt flot, i betragtning af at flyet endnu ikke er produceret, eller er indsat i den konfiguration vi skal have i Danmark.

Burde forligskredsen bag indkøbet ikke overveje at studere historikken fra vores nylige helikopterindkøb, hvor forventningen var 80% operativ oppetid (senere nedsat til 65), hvilket i en lang periode, effektivt, lå på 50-55%.

Interessant nok har en eller anden i Forsvaret haft mod nok til at anfægte antallet, da rapporten indeholder følgende sætning ”Forsvaret finder i lyset af de potentielle risici for opgaveløsningen og ambitionsniveauet, umiddelbart ikke, at yderligere reduktioner vil være hensigtsmæssige, men kan dog ud fra en helhedsbetragtning tilslutte sig den foreslåede reduktion”. Oversat til dansk betyder det at man er bekymret for det lave antal, men af ministeriet har fået at vide at man skal være lykkelig for indkøbet.

“…med indstillingen af nye fly, virker indkøbet til at være bestillingsarbejde fra ministeriet, på baggrund af endnu en McKinsey rapport“

Det kunne have været interessant at se en rapport fra Forsvaret selv, hvor man havde taget virkeligheden med ind i ligningen om flyene. Det havde givetvis betydet et helt andet antal og muligvis en anden flytype, uden at jeg skal gøre mig det mindste klog på teknikken i de tre typer.

I stedet for en militærfaglig indstilling af nye fly, virker indkøbet til at være bestillingsarbejde fra ministeriet, på baggrund af endnu en McKinsey rapport, der har fået et pænt millionbeløb for at skrue på alle optimisme knapperne.

I den teoretiske verden har vi 27 fly de næste 30 år. Men mon ikke vi burde indregne risikoen for tab af fly, uanset om det skyldes tekniske fejl, menneskelige fejl eller tab som følge af skarp indsættelse.

Om en kort årrække vil vi med nutidig eller fremtidig tilknytning til Forsvaret skulle sige ”undskyld” til en befolkning vi ikke længere er i stand til at passe på. Hverken til vands eller lands og kun i begrænset omfang i luften.

”Undskyld” kommer vi også til at sige på vegne af en bunke ansvarsforladte og historieløse politikere, der lykkeligt har glemt 9. april og gentager Chamberlains ”peace in hour time”, blot 80 år senere.
Vores politikeres prioriteringer er skredet, i en grad der skriger på øget historieundervisning, herunder voksenundervisning til politikere.

Finansieringen af de nye kampfly er en farce og beregningsmodellen må give en signifikant bonus til rette kreative vedkommende i finansministeriet.

13 milliarder hentes direkte i Forsvarets egen kasse i de fremtidige forlig, hvilket bliver en ren fest på bagkant af en historisk besparelse i det nuværende forlig.
Det giver så god mening at skulle sælge bygninger for en lille milliard. For det der bliver tilbage, kan placeres på ridebanen ved Christiansborg og et par mobile hangarer i Kastrup lufthavn.

13 milliarder bliver en ren nedslagtning af hæren og søværnet, i et budget der allerede har udsultet hæren i en grad hvor vi er helt og aldeles afhængige af at allierede skal komme os til undsætning. Det er en de facto placering af vores fremtidige udenrigspolitik hos USA, England og andre lande der har politikere der ikke er bange for at leve op til NATO forpligtelsen.

1 milliard hentes fra 2027 forsvarsforliget, hvilket skal oversættes til en ekstra besparelse der bare er skudt længere ud i fremtiden.

Prøv at tænke lidt over sætningen, ”Forsvaret låner 1 milliard af sig selv”.

Når den er fordøjet kan du prøve at overføre det til din hjemlige husholdning. Det vil betyde at de penge du har brugt på forhånd skal betales tilbage årene efter. Endnu et helt grotesk eksempel på politisk kreativ bogføring og grov manipulering af tingenes faktiske tilstand.

Den ene milliard er øremærket andre formål og det giver ingen mening at tage den, for så senere at skulle låne den et andet sted. Når ord som effektivisering, og ”gennemgang med tættekam” dukker op, skal det ses i lysets af den fremherskende politiske ide, om at bruge McKinsey som svaret på alle udfordringer.

McKinsey eller ej, så koster en kampvogn penge, til vedligeholdelse, til friskning af ammunition, løn til besætning og regelmæssig øvelsesaktivitet.

Vi kan ikke fjerne det hele og bilde befolkningen ind at vi stadig har et forsvar. Som nation er vi, helt objektivt set, snublende nær en skillevej, hvor vi enten helt og aldeles nedlægger vores væbnede forsvar eller går i den anden retning, og leverer vores del til NATO fællesskabet.

Hjemmeværnet kommer næppe til at gå fri, og mon ikke den Radikale våde drøm om en nedlæggelse af hjemmeværnet bliver en realitet, når kassen suges tom på det resterende forsvarsbudget. Vi kan så håbe at politiet får tilført massive ressourcer, så de ikke behøver hjemmeværnets hjælp til bevogtning af flygtninge og grænsekontrol.

Hvis man havde en rest af tiltro til en forsvarsminister fra Venstre, er den helt gledet ud med badevandet, når finansieringen af flyene sker på bekostning af vores generelle forsvarsevne, til trods for løfter om at Forsvaret ikke skulle rundbarberes mere.
Det er så det vi bliver vidner til, endda i en grad så selv Søren Gade må være stolt af sin efterfølger.
Hvad han ikke nåede at lægge i graven, formår forsvarsminister Peter Christiansen, endda med en sådan effektivitet at han bliver lukke og slukke minister for Forsvaret, på den halve tid af Gades regeringsperiode.

Danmark har ikke brug for politikere der blot følger folkestemningen og ikke tør tage de valg der måske rækker 20-30 år ud i fremtiden. Selvom folkestemningen stiller prisen for en akutambulance i yderområderne op mod kampfly og et generelt robust forsvar, bør det ikke få en politiker til at ryste på hænderne.

De hårde og ansvarlige valg må ikke nedprioriteres, fordi mandatet i ens egen valgkreds bliver lidt usikkert, blot fordi man evner at tænke lidt ud over de næste fire år.

Det bliver interessant at følge forsvarsministerens omgang med de data, der er lagt frem i forbindelse med beslutningen. Det bliver ”hug en hæl” og ”klip en tå” for at få den sko til passe.

Da jeg har en rimelig forventning om at dette bliver læst af forsvarschefen, skal jeg understrege at det er skrevet som privatperson, med den politiske hat på, og i øvrigt er faktachecket, ligesom hovedparten af andre skriverier.

Kronik af : Klaus Kroll
Reserveofficer,
NyeBorgerlige