Kinesiske og russiske flådefartøjer passere igennem dansk farvand

Verdens største ubåd. Dmitrij Donskoij. Foto: Mil.ru

I disse dage passerer russiske og kinesiske flådefartøjer gennem dansk farvand. De skal på øvelse i Østersøen.

Danskere kan i disse dage se fremmede flådefartøjer passere igennem dansk farvand.

Tre kinesiske fartøjer er lige nu ved at sejle gennem dansk farvand i forbindelse med en russisk-kinesisk øvelse.

Det bekræfter Forsvarets Operationscenter.

– Lige nu befinder de sig nede i Langelands-området, siger kaptajn og vagtholdsleder hos Forsvarets Operationscenter Steffen Lund.

Øvelsen skal foregå i Østersøen, og lige nu er den kinesiske flådeenhed halvvejs i sin passage.

– De er på vej til Østersøen, hvor de skal deltage i en øvelse, som hedder Peace Mission 2017. Og så skal de efterfølgende være med i hundredårsjubilæet for den russiske flådes oprettelse, siger Steffen Lund.

LÆS OGSÅ :  Rusland: Den korte version af den store historie

Læs her mere om, hvad der sker:

* Onsdag passerer tre kinesiske krigsskibe igennem dansk farvand. Flådeenheden består af en fregat, et forsyningsskib og en destroyer.

* Senere på ugen passerer to russiske krigsskibe: Verdens største atomdrevne ubåd, Dmitrij Donskoij, og krigsskibet Pjotr Velikij.

* Krigsskibene må frit passere igennem dansk farvand under reglerne for “uskyldig passage” under FN’s havretskonvention artikel 19.

* Den tillader krigsskibe at sejle igennem territorialfarvand, så længe de ikke stopper eller foretager fjendtlige handlinger.

* Krigsskibene skal deltage i øvelsen Joint Sea 2017, der udføres af den russiske og kinesiske flåde.

* Skibene mødes 21. juli i Kaliningrad, og øvelsen vil foregå fra 24. til 27. juli.

* Øvelsen vil involvere krigsskibe, kampfly og helikoptere.

LÆS OGSÅ :  Se video: Russisk kampfly fulgte amerikansk bombefly over Bornholm

* Formålet med øvelsen er at: Øge effektiviteten af samarbejdet mellem de to flåder i at modstå trusler til søs, træne samarbejdet mellem besætningerne på russiske og kinesiske fartøjer og styrke venskabet mellem den russiske og kinesiske flåde.

* Rusland og Kinas flåder har længe holdt fælles øvelser i Det Sydkinesiske Hav, Sortehavet og Middelhavet.

* Både Rusland og Kina har investeret i deres flåde for at øge deres militære kapacitet på verdenshavene.

* USA og flere europæiske lande, der i blandt Danmark, afholdt i juni en større flådeøvelse i Østersøen med 50 skibe og 50 kamp- og bombefly.

* Der har ikke været et søslag i Østersøen siden Anden Verdenskrig. Havet er af strategisk afgørende betydning.

https://www.youtube.com/watch?v=syPiO0LCp4c

Kilder: UN.org, RT.com, Ritzau, CNBC,

Skrevet af KrigerenDK

43 kommentarer

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0