Hvem skal passe på Danmark?

KRONIK AF KLAUS KROLL

For lidt tid siden havde jeg en let ophedet diskussion med en tilfældig person på min Facebook profil, der hævdede at vi som lille nation ikke kunne passe på grænserne selv, og derfor ikke burde bruge flere ressourcer på forsvaret.
Lidt senere blandede en yderligere person sig og indledte sin argumentation med den sædvanlige opstilling, hvad skal vi spare væk til fordel for forsvar, politi og beredskab.

Ovennævnte eksempler er ganske symptomatiske for debatten om landets forsvar og dermed vores fælles sikkerhed.

Måske kan vi ikke klandre den enkelte borger, hvis kendskab til forsvarets situation er nogenlunde på niveau med min viden om molekylærbiologi, men vi kan pege på 179 siddende politikere der ikke er deres ansvar voksent.

Særligt en minister på Holmens Kanal bør sidde med røde øre, når han ved gentagne lejligheder peger på, at der ikke er behov for flere ressourcer til området. Og at han hårdnakket benægter at de 27 flyvende iPads vil påvirke den, i forvejen, urimeligt lille operative kapacitet i alle værn. Hvis vi ikke kan, eller vil passe på landet, er nationalstaten Danmark blot en illusion.

Det burde efterhånden være kendt at vores hær, søværn, flyvevåben og hjemmeværn er en skygge af sig selv og selv skyggen er ved at falme.

Forsvaret kæmper en ulige kamp for at rekruttere egnede emner til officersskolerne og de officerer der er tilbage søger hurtigere væk end Venstre kan skifte forsvarsminister.

Hvor hoppede kæden så af?

Hvor i tiden efter murens fald i 1989 glemte alle politikere og dermed forsvarets øverste lag at sætte foden ned og standse blødningen? Svaret skal findes i realpolitikernes ønske om næste genvalg.

Man har konsekvent prioriteret velfærdsløsninger og det nemme valg, frem for den langsigtede, svært forklarlige politik, hvor man risikerer at skulle kæmpe for sine argumenter.

Murens fald fjernede den direkte, umiddelbare trussel og lige siden har det være enhver siddende regerings førte politik at skære vores fælles sikkerhed ned til et niveau, hvor det efterhånden er helt legitimt at tale om et historisk afmonteret forsvar.

Danmark har i skrivende stund et par ganske små udstationerede enheder, med en begrænset bemanding, men selv de få missioner er ved at lægge systemet ned.

Det bør give stof til eftertanke at vi som land har fedtet os igennem de sidste mange år, ved at udsende et uforholdsvis stort antal soldater til internationale missioner, for at dække over vores manglende vilje til at opfylde de styrkemæssige krav til Nato.

– Danmark er ved at indtage rollen som Natos ”Dovne Robert”…

På bekostning af landets egen sikkerhed, har vi konsekvent ledt med lys og lygte efter alle internationale missioner, for at fjerne fokus fra den konsekvente nedskæring af operative kapaciteter. Men det er så også slut nu, hvor luftens 22 plus måske 5 helte kommer til at sluge de sidste rester af et udpint forsvarsbudget.

Venstres omfavnelse af McKinsey er lige så påfaldende som Liberal Alliances manglende evne til at forstå, at vi som land nu er ved at indtage rollen som Natos ”Dovne Robert”. Men de nævnte partier er ikke alene om den sikkerhedsmæssige udfordring vi står med.

Samtlige partier, Enhedslisten undtaget, har lagt stemmer til de forlig, der er mundet ud i at der er mere tomt på landets kaserner end Esbjergmotorvejen lørdag nat. Ingen har kæmpet for de ansvarlige valg og undsagt skiftende ministres fantasieffektiviseringer eller anfægtet det faktum at vi med seneste besparelse er ved at havne på en betaling af sikkerheds kontingentet i størrelsesordenen, halvdelen af det aftalte.

Partier med forsvarsvilje har svigtet på det groveste

Hjemmeværnet og Beredskab lider i skrivende stund en nogenlunde ligeså krank skæbne og havde det ikke været for en akut migrantstrøm var beredskabet gledet ud med badevandet, når finansministerens blik var landet på budgetposten.

Intet er åbenbart så skidt at det ikke er godt for noget. For Hjemmeværnet er problemet at materielindkøb og en friskning af deres nedslidte materiel ikke står foran en fornyelse de næste 10 år, da samme værn er udset til at sponsere et til to af de nye fly.

Den besparelse der indgik forliget 2013-2017 og var tænkt til en materiel er inddraget og tilfalder Lockheed, stedet for en udskiftning af de aldrende maskingeværer og radiomateriel, hvis seneste anvendelsesdato for længst er overskredet.
Men på den anden side, Hjemmeværnet indsættes jo bedst ubevæbnet i skarpe situationer. Og de kan vel også bruge deres egen mobiltelefon, eller worst case få udleveret et taletidskort fra Netto.

Svaret på det store spørgsmål, hvor knækkede filmen, er desværre at ingen politikere, for alvor har kastet sig ind i kampen for vores forsvar.

Selv de partier der har en positiv defineret forsvarsvilje har svigtet på det groveste.

Alle, igen Enhedslisten undtaget, stemte for det seneste luftkastel af et forsvarsforlig, hvor man forsøgte at bilde vælgerne ind at en årlig reduktion på 2.7 mia. ikke ville betyde operative forringelser.

Hvis jeg prøvede at skære lommepengene ned på hjemmefronten, satte opgavemængden op og hævdede at de nye vilkår ville blive en enestående succes, kunne jeg relativt hurtigt skrive ex-far på visitkortet.

Men på Christiansborg er viljen til at misinformere, stikke en plade og løbe hurtigere fra løfterne lineær med Morten Messerschmidts evne til at formøble EU midler.

Ikke flere Mckensey rapporter

Den politiske vilje til at levere de nødvendige midler til forsvaret er i skrivende stund ikke til stede. Statens samfunds essentielle institutioner er under pres og intet ser ud til at kunne ændre på det.

Hvis vi skal have rettet op på katastrofen er det nødvendigt at lægge pres på de siddende politikere, eller vælge en anden politisk platform at gå ud fra.

Hele vejen rundt om Danmark investerer man massivt i landenes forsvar og selv svenskerne er vågnet op til den realitet, at de bliver nødt til at genopfinde værnepligten.

Tyskland, England, Polen og Norge poster massive ressourcer i deres sikkerhed, ligesom de Baltiske lande kigger grundigt på deres forsvarsbudgetter.

Herhjemme virker de andre medlemslandes øgede bevillinger nærmest modsat, da den siddende regering virker til at købe ind på argumentet om at vi så kan spare endnu mere.

Den endelige varige fred ser ikke ud til at ramme kloden indenfor de næste par år og det må ærgre en forsvarsminister der kom med på et afbud, frem for direkte valg.

Det må i stigende grad blive vanskeligt at forklare en vælgerskare, at de valg man politisk har gjort siden murens fald, i bedste fald er uhensigtsmæssige og i værste fald uoprettelige.

Ved kollektivt at afruste Europa og dermed fjerne hjørnestenen for den historisk lange fred på kontinentet, gør vi os selv en bjørnetjeneste.

Kuren er ikke flere McKinsey rapporter, luskede forsøg på at skjule besparelse som effektiviseringer eller opfindelse af fiktive papir enheder.

Forsvar og beredskab skal tilføres et tocifret milliardbeløb, ligesom værnepligten skal udvides til begge køn og minimum omfatte 10.000 hoveder pr. år, så vi kan genetablere en reserve som supplement til de stående enheder, ligesom vi skal have genetableret en del af de kapaciteter vi har sparet væk, i den tro at den varige fred har sænket sig over Danmark.

Før 1989 valgte vi at prioritere vores sikkerhed og det bliver vi nødt til igen.

Ovenstående er skrevet som politisk aktiv og betragtningerne deles afgjort ikke af hverken minister eller forsvarets øverste ledelse.

Kronik af: Klaus Kroll

Kaptajn af reserven
NyeBorgerlige

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. Ingen må være svaret, og når ballonen så stiger op vil alle pacifisterne stå og stirre måbende ind i kanonløbene og stadig ikke forstå hvad der skete. Men det borgerlige Danmark bærer desværre selv en stor del af ansvaret, magten har ligget der i mange år og intet er sket…….

  2. 2% er ikke realistisk med de politikere vi har i folketinget idag. Tror vi skal være taknemmelig hvis vi kommer op på 1.5% ved det kommende forsvarsforlig. Vi bruger 1.17% idag.

    Noget andet, men relateret, vi skal væk fra 4-årige forlig og ned på 2-årige forlig, for bedre og hurtigere at kunne justere vort forsvar i forhold til den aktuelle sikkerhedssituation. Verden idag er meget forskellig fra den verden hvor det nuværende forlig blev besluttet(2012).

  3. Det er rigtig godt skrevet og det om hjemmeværnet kan jeg ikke sige bedre selv. Dog en ting som flere siger er værnepligt. De vil ikke rigtigt kunne bruged som noget hvis ikke de kommet op på minimum 7 måneders værnepligt. Måske en reserve ja men problemet er at efter 4 til 6 måneder har man glemt rigtigt meget af det man har lært. Da jeg selv er i hjv og gik derover efter værnepligten kan jeg sige at hjv kunne bruges meget mere en de gør nu men det er folk også bange for selvom vi er mere professionelle en folk går og tror

  4. Kan for så vidt kun være enig i de argumenter der fremføres. Vi har virkelig brug for en massiv styrkelse af Forsvaret og Beredskabet. Kun det konservative Folkeparti har ytret sig positivt for en styrkelse. Men det svækker desværre argumentet om et styrket Forsvar hvis det fremføres som et kampindlæg for Nye Borgerlige. Emnet er alt for vigtigt til at bruges som et partipolitisk programpunkt.

  5. Det er en skarp kronik, som stort set hele vejen rammer plet, efter min mening. Jeg har dog et lille men, og det er din forventning om et oprør fra vælgerskaren, det er en illusion!!! Vælgerbefolkningen er nået en sammensætning i DK som modsvarer den store mængde fordelingspartier, de ønsker ikke den forandring du efterspørger, de ønsker kun at få mere fra fælleskassen!
    Jeg tror desværre vi er nået “point of no return” og det går først op for befolkningen når det er for sent, men det er prisværdigt at NB gør et forsøg

  6. Jeg synes det er et udmærket indlæg, hvor du fremhæver nogle meget reelle og smertelige problemstillinger.

    Jeg har faktisk kun to indvendinger.

    Den første er, at når du nu er politisk aktiv for NB, så er det meget belejligt, at du behændigt springer over, at der faktisk er et borgerligt parti der har indset alvoren, og derfor forlod kampfly-forliget, da de ikke kunne bakke op om konsekvenserne ved finansieringen. Siden da, har Det Konservative Folkeparti netop kæmpet den kamp for forsvaret som du efterlyser af politikerne.

    Den anden er NB plan om 10K værnepligtige. Hvad skulle de lige bidrage med? For at kunne indgå i nogen som helst meningsfyldt reserve, så vil værnepligten skulle tilbage på 9-12 måneders længde – ellers vil de som reserve i bedste fald være bevogtningsenheder, og i værste fald kanonføde.

    Prøv at tænk på hvor meget reelt forsvarskapacitet vi kunne få for 10K værnepligtige årsværk + de ca. 2K fastansatte der ville være fuldtidsbeskæftigede som førere og uddannelseskadre for de værnepligtige.

    Vi kunne jo i stedet starte med at styrke Hærens tal tilbage til de ca. 9 tusinde og så opbygge to reelle brigader med brigadetropper.

  7. Så enig! Næsten ufatteligt enerverende gennem mange år og ligeså mange af disse rapporter ingen kunne sætte i forhold til virkeligheden – der har fået ufattelige konsekvenser for vores meget kompetente Forsvar. Det siges klart at ikke en enste har nået eller udvist det provenue millionprisen konkluderede