Hjemmeværnet skal til Mali

Hjemmeværnet. Foto Krigeren.dk

Hjemmeværnet er af Værnsfælles Forsvarskommando blevet anmodet om at støtte Flyvevåbnets C130J-detachement, som skal udsendes til FN-missionen MINUSMA til Mali i perioden maj til november 2017.

Hjemmeværnet skal til Mali, hvor de støtte Flyvevåbnet ved at levere en bevogtningssektion på 12 soldater til bevogtning af Camp Midgaard/Bifrost, hvor bl.a. det danske C130J-detachement vil have base. Herudover skal Hjemmeværnssoldaterne udføre kørselsopgaver af administrativ karakter.

Den samlede udsendelse vil blive delt i to perioder.

Hjemmeværnet skal bruge 20 menige og to befalingsmænd fra den frivillige struktur, samt to fører som de finder blandt de fastansatte.
Uddannelsen forud for udsendelsen, selve udsendelsen og afviklingsperioden vil være på en tidsbestemt kontrakt ved Flyvevåbnet.

LÆS OGSÅ :  Ny DR dokumentarserie følger Jægerkorpsets optagelsesprøve

Formålet med den FN-fredsbevarende operation i Mali – United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali (MINUSMA) – er at stabilisere situationen i de beboede områder, implementere transitionskøreplanen, støtte valgprocesserne samt at sikre beskyttelsen af civile.

Flyvevåbnet i Mali. Foto Forsvaret
Flyvevåbnet i Mali. Foto Forsvaret

Transportflybidraget udsendes som led i en nordisk initieret rotationsordning for transportfly til missionen.

Det danske transportfly afløser således et portugisisk og før det et norsk flybidrag og vil blive efterfulgt af et svensk transportfly i november 2017.

Danmark har tidligere i 2014 stillet et C-130J transportfly til rådighed for MINUSMA i fem måneder.

LÆS OGSÅ :  Danske soldater i Kabul fandt det svært at skulle prioritere

Derudover yder Danmark substantiel finansiel støtte til MINUSMA, idet Danmark har bevilget ca. 51 mio. kr. til MINUSMA’s trustfund med henblik på at gennemføre projekter i nord for at forbedre befolkningens levevilkår. Endelig har Rigspolitiet udsendt seks polititjenestemænd til missionen.

Siden april 2016 har Danmark stillet med et specialoperationsstyrkebidrag til missionen i Mali. Bidraget består af soldater fra Jægerkorpset og støtte fra hæren i form af logistik og efterretningspersonel.

I 2015 udnævnte FN’s generalsekretær Ban Ki Moon den danske generalmajor Michael Lollesgaard til Force Commander (styrkechef) for den ca. 11.000 mand store FN-mission.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    • Vi er sure over at HJV kommer og tilbyder meget billig arbejdskraft, og det resultere i at der bliver skåret i stillingerne i forsvaret. Holstebro har trænet længe på Minus, hæren mangler opgaver og så kommer HJV og byder sig til som noget der kun ligne østarbejdere. Har haft stor respekt for HJV, men den er væk. De tager vores job med deres fly, deres Jmto, osv. Den dag de siger nu gider vi ikke at yde mere frivilligt, så står vi andre og skal løfte opgaven med de rester der er tilbage efter jeres misforstået hjælpsomhed – Undskyld, i HJV sprog “støtte”

  1. Forstår ikke “professionelle” soldater bliver sure over at HJV skal løse denne opgave, i de 12år jeg har været i forsvaret har jeg endnu ikke mødt en soldat der synes det er super fedt at lave vagttjeneste. Jeg er glad for at HJV vil støtte med en sådan opgave. De lavede et kanon stykke arbejde i Afghanistan der aflaste de professionelle soldater, så de kunne fokusere på andre opgaver.

    • De dage er længe forbi Morten. HJEMMEværnet har støttet løsningen af Forsvarets internationale opgaver i mange år efterhånden. Også med at bemande konkrete skarpe opgaver i forreste linje, blandt andet Irak (Protection Teams) og Afghanistan (Bevogtningsdeling i Camp Price, Patrol Base Line og FOB Amadillo).

    • Muntrer mig lidt over bek. af lov om hjemmeværnet og særligt § 1, stk. 2, hvori der bl.a. står, at hjemmeværnets virksomhed skal tilrettelægges, så de frivilliges opgaver i muligt omfang udføres i nærheden af deres hjemegn… Det var vist heldigt at nogen huskede at føje et ‘muligt’ til

  2. fedt at se at forsvaret igen igen ønsker vores hjælp i udlandet :) det at vi kan yde støtte med selv de simpleste opgaver, gør jo at de andre soldater har en mulighed for at operere i områder, som de ikke vil kunne gøre, hvis de skulle sætte mandskab af til ting såsom bevogtning, hvilket vi er en del fra hjemmeværnet der faktisk træner og specialicere os indenfor netop dette område :)

  3. Hjemmeværnet er Den største del af forsvaret i dk
    Og mange HJV folk er gamle soldater med missions erfaring, ved godt der også er en del bøgetosser i HJV, men Eksempelvis patrulje og SSR er mindst lige så prof som stående styrke i hæren, og at HJV kan bidrage med hjælp er vel kun godt i denne tid hvor forsvaret bliver beskåret på alle kanter,
    Alle vi i Kongens klær må stå sammen og være der for dk i alle sammenhæng, kæden er ikke stærkere end det svageste led. Så lad os stå sammen og støtte hinanden i stedet for at svine hinanden til ❤

  4. Allerede tilbage i sommeren 2006 blev frivillige soldater fra Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) uddannet af Jægerkorpset, som militære bodyguards, og udsendt til Irak som en del af Forsvarets Protection Teams med opgaven at passe på danske diplomater og ansatte fra Udenrigsministeriet. Læs mere/se billeder på facebook: http://www.facebook.com/ssr.hjv og http://www.ssr.dk

  5. Det har været en trist og forstemmende debat, der dufter langt væk af friskbagt brødnid. Summa-sumarum, det er bestemt, at HJV skal levere et bidrag til festlighederne i Mali. Vend jeres frustrationer mod ledelsen, hvis I har nogen, og lad være med at kalde deltagerne aka de frivillige i Hjemmeværnet navne eller beklikke deres professionalisme. De har fået tilstrækkelige Q’er til at kunne løse opgaven, ligesom enhver anden enhed, der udsendes. HJV har løst de opgaver, der er blevet stillet, tidligere, og Mali bliver givetvis ikke anderledes. Debatten er under lavmålet, beklager men det er ikke godt nok.

  6. Jeg kender mange, der har været frivillig i forsvaret i et antal år, Hvor der varmulighed for ansættelse på kontrakt. Det drejede sig om en levealder til på 32 til 35 år. og derefter har taget
    en uddannelse i HJV, og derefter taget flere år på kontrakt i HJV. Jeg har selv været kontrakt ansat
    BM ved infanteriet og artilleriet i 10 år, og derefter i Hjemmeværet i 22 år. Jeg har kendt mange
    hjemmeværnsmænd, der var meget dygtige soldater med lang erfaring. Der er vel soldater der udsendes første gang med under 1 års erfaring som værnepligtig. Disse soldater kan vel ikke kalde sig professionelle.

  7. Når jeg læser nogle af kommentarer fra stående styrke om hjemmeværnsfolkene, så kan jeg ikke lade være med at tænke på Louis CKs betragtning: “Of course foreigners steal your job, but maybe, if someone without contacts, money, or speaking the language steals your job, you’re shit”. Det synes jeg man skulle overveje næste gang, man føler trang til at fortælle omgivelserne om hvor meget ringere hjemmeværnsfolk er ift. professionelle.

    Hjemmeværnsfolk der udsendes, fastansættes midlertidigt på kontrakt. Og det gør de kun hvis de kan honorere de samme krav der stilles til enhver anden soldat fra stående styrke der udsendes. Så allerede der stopper diskussionen om at være professionel. De får løn for at være fuldtidssoldater på lige fod med andre fuldtidssoldater. Dermed opfylder de den ene definition af ordet “professionel”. Det er ikke hjemmeværnstjeneste, de forretter. Det er militærtjeneste.

    Mht. den anden definition af ordet “professionel”, så handler det om indstillingen til tjenesten og faglig dygtighed. Her er den typiske udsendte HJV-mand en mand mellem 25-45 år, som har flere års erfaring i sin funktion. Mange af dem har minimum gennemført den gamle værnepligt, og også været enten fastansat eller udsendt tidligere. Ofte er han BM-uddannet eller uddannet (og rutineret) i mange andre funktioner og roller. Dette er i øvrigt noget han har opnået i sin fritid, mens han passede sin civile uddannelse og sit daglige job og sit familieliv.

    Jeg har umiddelbart svært ved at se hvordan en person i starten af tyverne, med 4 måneders HBU, 8 måneders HRU og 6 måneders MISU skulle overtrumfe førstnævnte i professionel indstilling og kunnen. Bortset fra lidt fysisk aktivitet – og dermed teknisk set idræt – har jeg stadig til gode at se en person under sin HBU/HRU/MISU ofre så meget som én eneste time af deres fritid på at dygtiggøre sig fagligt. Til gengæld har jeg set en hel del af dem bruge sin fritid på kuffen, i messen eller på byture.

    Denne gang handler det om bevogtningstjeneste og administrative kørselsopgaver… i en FN-mission. Bevogtningstjenesten er kerneydelsen i HJV og dét som de er bygget op om. Det er generelt noget som interesserer dem – især dem som forbliver i bevogtningsdelingerne i årevis. De kan deres ting, og de får ros for deres arbejde.
    Jeg har mødt enkelte “kaserne-bumser” der gladeligt tog vagter hjemme på kasernen for at score tillæg. Men derudover har jeg mest hørt folk øffe, når det var deres kompagni der stod for tur til at have vagtuge. Og jeg har for alvor hørt folk (fra stående styrke) øffe over at blive udsendt i FN-missioner, hvor ROE begrænser dem meget mere end eksempelvis NATO-missioner. Det er den ene ting.

    Den anden ting er de sekundære opgaver. HJV-folk udsendes ikke kun til bevogtningsopgaver, men også til CIMIC-opgaver, som de er kvalificerede til at løse i kraft af deres civile uddannelser og erhvervserfaring. Det er en kampsoldat fra stående styrke ikke fagligt kvalificeret til, uanset hvor mange års erfaring fra Forsvaret han har, og uanset hvor mange Q’er han har. Derfor er det en misforståelse at tale om at “hjemmeværnsfolk kommer og tager jobbene fra stående styrke”. Alternativet til at sende en HJV-mand af sted, er ikke at sende en person fra stående styrke af sted. Alternativet er at sende en akademisk uddannet konsulent af sted. Det job var aldrig stående styrkes.