Her er regeringens udspil til første del af flådeplanen

Foto: Forsvarsgalleriet, Mik

Regeringen har præsenteret første del af ny flådeplan for at styrke Søværnets kapaciteter med nye skibe og ubemandede enheder. Initiativet har til formål at øge Danmarks maritime kampkraft og forbedre overvågningen af danske farvande, Arktis og Nordatlanten.

Planen består af to spor: Den første del – Et hurtigt spor med øjeblikkelig styrkelse af eksisterende kapaciteter og et langsigtet såkaldt arbejdsspor for design og bygning af næste generation af større skibe.

”Søværnets nuværende flåde af fregatter har 10 gode år i sig endnu. Derfor er det på alle måder rettidig omhu, når regeringen med udspillet til en ny flådeplan nu vil skabe et oplyst grundlag for beslutning om kommende anskaffelser, herunder næste generation af danske fregatter. Hele flådeplanens indhold ser jeg frem til at drøfte med partierne bag forsvarsforliget,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

LÆS OGSÅ :  Danmark køber nyt softkill-system til Søværnets fregatter

I det hurtige spor skal fire nye havmiljø- og minelægningsfartøjer anskaffes. Disse fartøjer vil blive udstyret til miljøopgaver som opsamling af kemikalier og olie samt militære opgaver som overvågning og minelægning.

Derudover skal overvågningen af kritisk undervandsinfrastruktur styrkes med nye skibe, undervandsdroner og sonar-systemer.

Marinehjemmeværnet modtager 21 nye, moderne fartøjer, som skal erstatte de eksisterende enheder og forbedre opgaveløsningen inden for farvandsovervågning og havnebevogtning.

På længere sigt skal de danske fregatter udskiftes, begyndende med luftforsvarsfregatterne. Desuden vil regeringen anskaffe flere arktiske skibe for at styrke kapaciteterne i Arktis.

LÆS OGSÅ :  Øvelse Blåtand: Hjemmeværnet på øvelse i over 40 byer

Mulighederne for et samarbejde med andre nationer omkring fælles isbryderkapacitet undersøges også.

En anden del af planen omhandler, hvordan danske værfter og den maritime industri kan involveres i produktionen af nye skibe.

Download faktaark her: -faktaark_flaadeplan-  og -faktaark_naste-generation-af-fladens-storste-skibe-

Flådeplangrafik:FMN

Oversigt – Regeringens udspil til flådeplanen :

  • Kapacitet til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur
  • Udviklingsprogram til droner og andre autonome enheder
  • Fire havmiljø- og minelægningsfartøjer
  • 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnets opgaveløsning
  • Skabe solidt grundlag for mulige anskaffelser af eksempelvis fregatter og skibe i Arktis og Nordatlanten

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte