Her er den så: Danmarks nye PMV

Piranha 5 - Foto: C. Sundsdal - krigeren.dk

Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse (FMI) har i dag afleveret sin endelige anbefaling, som politikerne har godkendt – og valget er faldet på :

PIRANHA 5

Piranha 5
Piranha 5

(se flere billeder og video herunder)

Den var sammen med 4 andre kandidater i spil som afløser for den gamle og nedslidte pansrede mandskabsvogn M113.

Det startede i 2010, hvor Forsvaret begyndte udbuddet. Hæren udformede sine operative krav til køretøjet, og der blev lavet et omfattende udbudsmateriale. Nu godt 5 år efter, er vinderen og Hærens nye PMV altså fundet.

PIRANHA 5 fra schweiziske Mowag GmbH, der er en del af General Dynamics European Land System, har vundet udbuddet af Forsvarets nye pansrede mandskabsvogn. Vinderen er fundet efter grundig behandling og evaluering af leverandørernes tilbud og test af køretøjerne. Efter dagens møde i forsvarsforligskredsen udtaler forsvarsminister Nicolai Wammen:

”Jeg er meget glad for, at vi nu med Piranha 5 har fundet en vinder af udbuddet på nye pansrede mandskabsvogne til forsvaret. Vores nuværende pansrede mandskabsvogn har tjent hæren godt i mange år, og vil fortsætte med det noget tid endnu, men med Piranha 5 har vi fundet den pansrede mandskabsvogn, der bedst kan løse Forsvarets opgaver i fremtiden.”

Der skal minimum anskaffes 206 nye pansrede mandskabsvogne, men det præcise antal vil blive fastlagt på et senere tidspunkt.

Danmark vil således fremover have en PMV på hjul.

At vælge de rette pansrede mandskabsvogne er en vigtig beslutning. Beslutningen får indflydelse på de fremtidige muligheder, ikke kun for Hæren, men for hele det danske forsvar.
I Forsvarsforliget (30. september 2012), forpligtede Danmark sig til at deltage i alle fire type missioner, som Center for Militære Studier (CMS) opridsede i sin ”Støvlerapport” (Foråret 2012).
Når en nation forpligter sig 30 år ud i fremtiden til at opretholde en involvering i internationale forsvars- og humanitære operationer, er det afgørende at træffe rigtige beslutning. Det skal både være et køretøj, som kan udføre alle typer af internationale missioner og som er sikkert. Herudover skal valget også skabe et solidt grundlag for handel med dansk forsvarsindustri de næste mange år til gavn for vækst og arbejdspladser.

Hvad sker der så nu?

Først og fremmest er der nu en standstill periode på 14 dage, hvor de fire andre kandidater kan rette klage. Sker det, vil der være en klage behandlingstid på max 30 dage.
Når en evt. klage er behandlet skal kontrakterne underskrives, og produktionen kan umiddelbart herefter sættes i værk.

Hele vejen igennem dette udbud, har vi fra de fem producenter- uafhængigt – kun hørt rosende ord omkring FMI’s håndtering af dette udbud, som alle har betegnet som snorlige og professionelt kørt.

Det er forventeligt, at de første nye PMV’er ruller ind i Danmark med start fra 2018? Leveringen skal være afsluttet 2020.

Piranha 5 – GDELS from Krigeren.dk on Vimeo.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  1. FAIL!

    De har krans fleksibilitet i blødt terræn. Hvad pokker skal infanteriet dog gøre, når de i bunden af en mark, skal krydse en afvandingskanal? Så skal der pludselig en bro til. Med et bæltekøretøj, er den slags ingen problemer at forcere….

    FAIL!!

  2. Sikke et elendigt valg. Piranhaerne kan nul og en fis i terræn, medmindre det er fast. En CV90 uden kanontårn, havde været et langt bedre valg. Den har kapaciteten, rækkevidde og alt der behøves i terræn. Den er endda (også) allerede i systemet. Det er et valg FSV igen kommer til at fortryde. Jeg har endnu til gode at se en Piranha passere så meget som en sølle afvandingskanal.

  3. haha. sjovt at se alle nutidige og tidligere bælte-krigere irritere sig, og kommentere om køretøjs-kvaliteter som de intet ved om.. måske der var nogen der sku kigge på resultaterne af de hundrede af tests som blev lavet ;)

  4. Som en inkarneret skrivebords- og KSN soldat, og som derfor har rimelig godt styr på hvor mange landevejs- kontra terrænkilometer de sidste tre reaktionskampgrupper har kørt – så syns jeg måske valget giver ret god mening.

    Med mindre man selvfølgelig satser på at vi for altid skal køre vores krige i oppløjede øvelsesterræner?

  5. Tony Bonde der er mange ting som er andeledes ved de 6 PNINFKMP i landet.
    Min personlige holdning efter 6 år som IKKKMD er at Häeglunds og BAE SYSTEMS har udviklet et fantastisk køretøj, som hvis man forstår at VEDL det ordenligt og ved hvad man har med at gøre holder super godt. Også i forhold til Piranha H, og især Piranha C.

    Jeg er på ingen måde enig i FSV valg! Det kommer til at gøre alvorlig ondt på et tidspunkt.
    MEN! Jeg er glad for at man har løst Piranhaens problem med vende radius.

    TRACKS FOR THE WIN!!!

  6. Martin Kramer Madsen du har ret med hensyn til VEDL Samt kendskab til køretøjet, så er det nemlig et super godt køretøj! Men det tager bare langtid at lave en god besætning! Og den måde hæren køre på pt, gør det meget svært at holde på erfarne besætninger! Og med hensyn til de 6 PNINFKMP i landet, mener jeg ikke der er nogle der markant bedre end andre!

  7. Tony Bonde jeg mener ikke at der er nogen der er bedre end andre! Jeg siger bare at der (for nogens vedkommende desværre) er forskellige måder at gøre tingene på, forskelligt uddannelses/erfarings niveau for mek/bes, samt en hold kæft og hør efter holdning blandt vores erfarende besætninger.

  8. Min største undren går på, hvordan den vil klare sig hen over mindre vandløb, hvor ingeniørerne har smidt 2 – 3 faskiner? KVG kører over.. og så er de på egen hånd? Så ved første vandløb er man afsiddet eller?? Er meeeeeeget spændt på at se resultatet! Troede også på bælter…

  9. hold kæft… hvad fanden bliver det næste forsvaret spendere et kæmpe million beløb i forskning på et fly de ikke har i sinde at købe… nå nej, det er sket… det er nok det dummeste køb der er blevet gjort i et godt stykke tid, men lad os håbe al form for krig bliver ført på asfalteret vej, for det er det køretøjet er godt til med nød og næppe

  10. Egentlig forundret over, at man ikke vælger begge typer, men i de missionsscenarier vi reelt kan indblandes i, har flerakslede køretøjer vist, at de i operativ henseende ikke er bæltekøretøjer undelegne.
    Især ikke, når der snakkes operativ timer kontra vedligeholdelsestimer.
    Kort sagt: Hjulkøretøjet har flere timer, hvor det kan smadre fjenden !

    • ” men i de missionsscenarier vi reelt kan indblandes i”

      Det var da noget af et postulat….må jeg ikke låne din krystalkugle så ?
      Hvis de sidste 25 år har vist noget er det da at vi ligepræcis er pissedårlige til at forsige fremtidens konflikter og at vi derfor kan risikere at indblandes i stort set hvad som helst.

      “har flerakslede køretøjer vist, at de i operativ henseende ikke er bæltekøretøjer undelegne.”

      Har de det ?….det må vist være det der kaldes selektiv hukommelse, jeg kan da ihvertfald huske at både Strykere, LAV III og Piranha ( ja ja samme køretøj) havde det særdeles svært med terrænet både i irak og afghanistan. VBCI har franskmændene også haft deres hyr med i Mali.

  11. Den er valgt udfra det kriterium, at den ikke ryster og derved udsætter BTNCH nyrer for unødig belastning og hindrer at kaffen skvulper ud over koppen!

    Nu, hvor vi skal forberede os på at skulle i konflikt med russerne, så vælger man et køretøj, fordi “det er velegnet til internationale operationer”! Sic!

    Man skulle have valgt SPz Puma – så vi have trukket på vores tyske allieredes værksteds- reservedelskapacitet i den konflikt, der kommer.
    Stakkels soldater, der skal kæmpe i disse dåser!
    Er den ikke som standard udstyret med 30 mm maskinkanon – eller er det kun i fabrikkens brochurer?

  12. Hvor er skytset – bare noget defensivt? Måske en lidt tung radioplatform med plads til et helt vagthold af radiooperatører.. Nå, spøg til side. Præcis som med de billigt indkøbte sports-BHer gælder det om at være klar, når “trusserne” kommer. :-)