Under Anden Verdenskrig meldte 12.000 danskere sig til Waffen-SS, heraf kom ca. 6.000 til at gøre krigstjeneste i Frikorps Danmark eller andre formationer under SS. Danskerne var at finde på Østfronten, Vestfronten og på Balkan og gjorde tjeneste i et utal af funktioner i den store tyske SS-organisation.
Når det drejer sig om verdenskrigene, fortjener alle historierne i min optik, at blive fortalt og belyst. Ingen skal kunne gemme sig, eller på anden måde hengemme, de umenneskelige handlinger der blev begået mod uskyldige mænd, kvinder og børn.
Fortrængt Grusomhed, giver læseren et grundigt indblik i en dyster tid i vores historie, hvor danske statsborgere, ikke kunne sige sig fri for at have deltaget i uhyrlighederne begået i kz lejrene.
Vi får via vidneberetninger og efterfølgende retssag mod nogle af krigsforbryderne, et unikt indblik og historie omkring, hvilke mennesker det var, der begik disse forfærdeligheder.
En af disse personer er SS vagten Anton Peter Callesen. Han var SS vagt af den allerværste kaliber med adskillige menneskeliv på samvittigheden.
Et af ofrene, var den franske oberstløjtnant, Jean Francois Labat. Callesen forfulgte denne mand over en periode og tæskede ham gentagne gange, nogle gange så længe han selv blev udmattet af at svinge egetræs stokken over Labat. Ind imellem de brutale tæsk Labat måtte udstå, blev han sat til det hårdeste og tungeste arbejde, hvilket blev mere og mere umuligt i kraft af hans tilstand. Dette så Callesen som endnu en grund til at lade slagene hagle ned på Labat.
Brutaliteten fortsatte ufortrødent fra Callesen.
”Ifølge vidner blev Labat til sidst sindssyg. Han begyndte at drikke sin egen urin og forestillede sig, at han plejede et lille spædbarn. Han holdt op med at spise, fordi han påstod, at hans hustru kom med kage til ham. Labat døde d. 4 feb 1945 i sygebarakken i udelejren i Laagberg”.
Dette er blot èt af mange eksempler på hvilken uhørt brutalitet og ulidelig skæbne, ofrene for danskeren, Anton Peter Callesen, måtte lide.
Utroligt nok, på trods af en dødsdom i 1950, der senere blev omstødt til livsvarigt fængsel, blev Anton Peter Callesen løsladt i 1960 og levede til sin død i 1979 i Sønderjylland. En skæbne han absolut ikke var berettiget til.
Fortrængt Grusomhed kan til tider være tung læsning, da bogen er meget historisk korrekt med årstal, navne og steder, men dette gør også bogen utrolig troværdig og man forstår at sætte pris på det fantastiske grundigt stykke arbejde, Dennis Larsen, har gjort.
Fortrængt Grusomhed er et dystert, men nødvendig kapitel, vi kan føje til den danske historie, og bogen er absolut anbefalelsesværdig.
Kommentare