Forsvaret kunne have stået stærkere under det store antal droneobservationer i dansk luftrum og ved militære installationer i efteråret 2025. Det er konklusionen i en evaluering, som Forsvarskommandoen offentliggjorde 3. juni 2026.
Selve rapporten er klassificeret ‘TIL TJENESTEBRUG’; men der er netop offentliggjort er et uklassificeret resume.
I perioden 22. september til 6. oktober modtog Forsvaret knap 200 Særlige Meldinger om luftobservationer. Kvaliteten varierede betydeligt. I flere tilfælde var der tale om droner, mens andre observationer ifølge resumeet kunne have været et svævefly.
Ingen validering ved indsatsens start
Forsvaret havde ved indsatsens begyndelse ikke et system til at vurdere, om en melding reelt handlede om en drone.
Indledningsvis fik alle ‘Særlige Meldinger’ overskriften “dronehændelse” — også uden en valideret observation.
Den 29. september blev overskriften ændret til “Rapportering om luftobservation”, og fra 30. september blev en egentlig valideringsmetode taget i brug.
Forsvaret manglede samtidig et billede af det normale niveau for droneaktivitet over installationerne. Det vanskeliggjorde vurderingen af, om situationen faktisk var forhøjet.
43 skud i Borris
Den mest detaljerede af fire beskrevne episoder fandt sted i Borris øvelsesområde 28. september. Her afgav personel 43 skud med håndvåben mod et flyvende objekt på ordre fra den vagthavende.
Vidner beskrev, at objektet i 150-200 meters højde fyldte næsten hele geværoptikken. Skuddene blev først afgivet, da objektet havde passeret lejren og var over skydeterrænet.
Forsvarskommandoen vurderer, at skudafgivelsen lå inden for befalingsgrundlaget, og at der ikke blev skudt mod et bemandet luftfartøj.
I andre tilfælde blev droner forsøgt jammet uden synlig effekt. Den 25. september meldte et af Søværnets fartøjer om fire droner inden for skudafstand omkring skibet.
Mangler i udstyr og en folkeretlig gråzone
Evalueringen peger på, at Forsvarets detektions- og observationsudstyr var utilstrækkeligt, særligt til afstandsmåling og teknisk dokumentation i dagslys og mørke.
Hertil kommer en folkeretlig kompleksitet: Kun statslige aktører kan krænke suverænitet. En ulovlig droneflyvning betragtes derfor ikke automatisk som en suverænitetskrænkelse, men som udgangspunkt som en simpel lovovertrædelse — og dermed et politianliggende.
Kontradroneprogram skal samle overvågningen
Som svar har Forsvarskommandoen igangsat et kontradroneprogram. Midlerne fra Accelerationsfonden er konverteret til en pulje, der faseopdelt skal styrke dronebekæmpelsen over dansk geografi. Kernen er et kommando- og kontrolsystem, der samler akustiske sensorer, radiofrekvenssensorer og kameraer i ét dronesituationsbillede, koblet med effektorer som jammere og interceptordroner.
Forsvarskommandoen får fremover ansvaret for det samlede overvågningsbillede i luften og på havet samt for identifikation og detektion af droner i dansk luftrum og territorialfarvand.
