Fælleseuropæisk kampvognsprojekt officielt skudt i gang

Dansk Leopard 2 A7 (Krauss-Maffei Wegmann) kampvogn - Arkivfoto: Forsvaret

Et nyt og ambitiøst samarbejde om udviklingen af næste generations kampvognssystem i Europa er blevet igangsat i Tyskland.

Projektet, der går under navnet MARTE (Main ARmoured Tank of Europe), samler 51 aktører fra 12 lande – herunder 11 EU-medlemslande og Norge.

Projektet er forankret i et samarbejde mellem Krauss-Maffei Wegmann (KNDS Deutschland) og Rheinmetall Landsystems, som har oprettet det fælles selskab MARTE ARGE GbR.

Konsortiet omfatter både store industrivirksomheder, mellemstore virksomheder, forskningsinstitutioner og innovative SMV’er.

Blandt de fem centrale industripartnere er også Leonardo (🇮🇹), Indra (🇪🇸) og SAAB (🇸🇪).

LÆS OGSÅ :  Danmark køber nyt softkill-system til Søværnets fregatter

Målet er at designe et moderne kampvognssystem, der kan imødekomme både nutidige og fremtidige trusler. Systemet skal tage højde for erfaringer fra igangværende konflikter og integrere nye og potentielt disruptive teknologier.

Projektet er støttet af EU’s forsvarsfond (EDF), som har bevilget cirka 20 millioner euro til opstartsfasen – svarende til omkring 150 millioner danske kroner. Desuden bakker forsvarsministerierne fra alle 12 involverede lande op om projektet. Danmark er dog ikke med i samarbejdet.

LÆS OGSÅ :  Forsvaret køber 15 nye kampvognstransportere


Projektet blev formelt officielt lanceret den 1. december 2024 med et opstartsmøde i Stockholm den 5.-6. december. Den 1. juli 2025 blev projektet så officielt skudt i gang.

Projektet er organiseret i fem tekniske arbejdsområder, hvor de fem hovedvirksomheder hver leder et område. Ambitionen er, at MARTE-projektet skal danne grundlaget for en fælleseuropæisk kampvogn.

Abonnér
Giv besked om

0 Comments
Ældste
Nyeste Flest stemte