Forsvarets organisation ændres – Her er de nye navne og forkortelser

Den 10. april 2014 blev der indgået en politisk aftale, som betyder, at Forsvarets organisation ændres. Så i den 1. oktober 2014 var det store reorganiseringsdag i Forsvarets ledelse.
Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) er blevet oprettet, og Forsvarskommandoen i sin kendte skikkelse er blevet nedlagt.

Ændringen betyder også, at Hærens Operative Kommando, Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando nedlægges som selvstændige myndigheder, og i stedet oprettes tre værnstabe i Værnsfælles Forsvarskommando.
Værnsfælles Forsvarskommando består således af syv sideordnede stabe og kommandoer:

LÆS OGSÅ :  Iver Huitfeldt-redegørelse udskydes

Udviklings- og Koordinationsstaben samt Operationsstaben. Begge stabe er placeret i København, men har elementer placeret i Karup
Hærstaben, Marinestaben og Flyverstaben er placeret i Karup. Marinestaben er dog indledningsvist placeret i Aarhus.
Arktisk Kommando er placeret i Nuuk.
Specialoperationskommandoen oprettes i 2015 i Aalborg.

Her er de nye navne og ikke mindst forkortelser :

  • Hærens Operative Kommando (HOK) –> Hærstaben (HST) (HST fik samtidig på dagen, en ny chef ;  generalmajor Hans-Christian Mathiesen som afløser Generalløjtnant Per Ludvigsen)
  • Søværnets Operative Kommando (SOK) –> Marinestaben (MST)
  • Flyvertaktisk Kommando (FTK) –> Flyverstaben (FST)
  • Forsvarets Materieltjeneste (FMT) –>Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) – (Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT) hører fremover under FMI)
  • Forsvarets Personeltjeneste (FPT) –> Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) – (Veterancenteret og Forsvarets Center for Arbejdsmiljø hører fremover under FPS)
  • Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) –> Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES)
  • Forsvarets Regnskabstjeneste (FRT) –> Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (FRS)

Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *